Er mærkning vejen frem for et bedre indeklima?
Hvordan undgår vi, at hensyn til energibesparelser i bygninger, miljø og bæredygtighed stjæler fokus fra det gode indeklima? Det spørgsmål har vi stillet direktør Michael H. Nielsen og professor Lars Gunnarsen. Begge peger på mærkningsordninger som det, der kan skabe opmærksomhed på indeklimaet, men de er ikke enige om, hvilken mærkningsordning der dur.
Udgangspunktet for diskussionen er byggebranchens 'Roadmap 2030 - roadmap for bygningers rolle i den grønne omstilling', som noget nyt indeholder indeklima som et fokusområde.
Danmark skal senest 2050 - som et mål for den grønne omstilling - være fri af olie, kul og naturgas som energikilder. Vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser, for at EU samlet set kan reducere drivhusgasserne med 80-95 % i 2050 i forhold til 1990.
Nye mål fra byggeriets aktører
Energi- og byggebranchen er i den forbindelse gået til tasterne med Roadmap 2030 for at komme med deres bud på, hvordan både eksisterende og nye bygninger kan spille en rolle i den grønne omstilling. Det giver mening, at de også spiller med, da energiforbruget til opvarmning, køling og ventilation af vores bygninger udgør hele 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark. På den måde kommer det ikke kun til at handle om, hvordan vi skal gå fra fossile energikilder til de vedvarende, men også om at stille krav til byggeriet om energibesparelser, miljø, bæredygtighed – og nu altså også indeklima.
Direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri sad med ved udviklingen af Roadmap 2030:
”Vi vil tale bygninger ind i den grønne omstilling. I Bygningsreglementet 2008 begyndte man at se fremad og udmeldte reduktion af energirammen med 25 procent fra både 2010, 2015 og 2020. Det at melde reduktionerne ud i god tid betød, at byggeriets aktører begyndte at tænke i, hvordan de kunne leve op til kravene, og det har haft en voldsomt positiv effekt på innovationen. Tidligere så man, at bygherrer og rådgivere skyndte sig at få deres projekter godkendt, så de kunne bygge efter lavere energikrav. Efter 2008 blev de frivillige krav brugt til at markedsføre nye energieffektive bygninger. Nu nærmer vi os 2020 og har dermed ikke længere fremtidige krav at sigte efter. Det er det, der er inspirationen til at opstille nye mål, og denne gang er det byggeriets aktører, der kommer til myndighederne med et forslag til fremtidige krav og indsatsområder”, forklarer Michael H. Nielsen.
Helhedsorienteret udvikling skal sikre et bedre indeklima
I roadmap'en foreslår energi- og byggebranchen, at der i bygningsreglement 2020 kommer indeklimakrav til alle bygninger, og at de i 2025 og 2030 skærpes. En risiko ved at fokusere på energibesparelser i bygninger er, at energibesparelserne sker på bekostning af et godt indeklima.
”Den letteste måde at mindske miljøbelastningen i byggeriet på er ved at slukke for varmen og standse ventilationen, men det vil selvfølgeligt være katastrofalt for indeklimaet, og det ved de kvalificerede aktører i byggebranchen godt”, mener professor Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Michael H. Nielsen er enig i, at der ikke er en modsætning mellem energibesparelser og et godt indeklima, hvis man tænker sig om og betragter grøn omstilling helhedsorienteret.
”Vi skal ikke optimere på en parameter på bekostning af nogle andre. Men jeg tror, der er for lidt fokus på indeklimaforbedringer generelt. Og det gælder både lys, lyd og luft i skoler, på arbejdspladsen og derhjemme. Det er rigtig fint, at Realdania har gjort meget ud at kortlægge indeklimaproblemerne. Men det handler også om, hvordan vi så i praksis får skabt et godt indeklima. Vi skal udvikle nye tekniske løsninger. Der er arbejdspladser i et godt indeklima. Vi kan gøre, som vi har gjort på energiområdet. Udvikle indeklimaløsninger, der opfylder forholdsvis strenge danske krav, afprøve løsningerne her og senere afsætte dem internationalt”, foreslår Michael H. Nielsen.
Han mener desuden, at mærkningsordninger kan skabe opmærksomhed på indeklimaet:
”Jeg ser en tendens til at især de professionelle ejendomsinvestorer har fokus på at få miljømærket og bæredygtighedscertificeret deres bygninger. Og de gør det jo ikke nødvendigvis, fordi de er idealister. De gør det, fordi de investerer langsigtet, så de kan blive med at tiltrække lejere til deres bygninger, og fordi de gerne vil differentiere sig i markedet”.
Miljømærker garanterer ikke et godt indeklima
Lars Gunnarsen er enig i, at indeklimaet kan skabe nye eksportmuligheder og at mærkningsordningerne kan være en øjenåbner, men påpeger samtidig at det forretningsmæssige og samfundsmæssige potentiale i et godt indeklima ikke løftes alene med bæredygtighedscertificeringen DGNB og miljømærker som Svanemærket, da mærkerne ikke siger særligt meget om indeklimaet.
”Man kan godt gøre byggeriet meget bæredygtigt ved at gøre indeklimaet rigtig dårligt. I byggeriet introducerer man materialer, der kan indgå i naturens kredsløb af hensyn til byggeriets bæredygtighed. Her lukker man øjnene for, at det er nødvendigt at tilsætte farlig kemi for at give materialerne de nødvendige funktioner. Anvender vi for eksempel papiruld på steder, der kan blive udsat for brand, er vi nødt til at tilsætte en masse flammehæmmere og pesticider. Det gør vi for at få et mindre aftryk på miljøet her og nu, men det skader indeklimaet. Vi har den udfordring, at vore løsninger i byggeriet skal være robuste over 100 år. Nogle af de materialer, der har et forholdsvis stort miljøaftryk i dag, kan forsvares, fordi de er mere robuste over tid og derfor samlet set efterlader et mindre aftryk på miljøet’, siger Lars Gunnarsen og fortsætter:
”Hovedformålet med at bygge er ikke at lave bæredygtige bygninger med et lavt energiforbrug, men at skabe bygninger der kan danne ramme om trivsel, produktivitet og et sundt liv. Det er unikt for Danmark, at vi har en indeklimastandard, der også kan bruges til mærkning. Desværre bliver den kun anvendt i ringe grad. Den bør vi i højere grad bruge”.
En mærkningsordning, der løfter kvaliteten af indeklimaet i en bygning, kan være et skridt på vejen til at gøre forbrugerne opmærksomme på, hvor vigtigt indeklimaet er, mens roadmap'en er første skridt til at tænke indeklimaet ind i strategien for grøn omstilling.
Skriftlige kilder
Energifonden. (2017). Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling.
Lokaliseret på:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. (2017).
Klimaindsatsen i Danmark