Forstå din bygning før du renoverer
Inden en renovering går i gang, kan det være afgørende for indeklimaet at støve det gamle tegningsmateriale af for at forstå den bygning, man har med at gøre. Det har rådgiverteamet på Rudersdal Rådhus gjort, og det har resulteret i, at de nu udfører de indeklimaløsninger, arkitekterne udtænkte helt tilbage i 1939-42. Om vinteren lever løsningerne nemlig op til nutidens indeklimakrav.
Rudersdal Rådhus er kendt som et af landets fornemste eksempler på modernistisk arkitektur. Før rådhuset blev opført i 1942 havde arkitekterne Arne Jacobsen og Flemming Lassen udtænkt integrerede indeklimaløsninger, der var bearbejdet arkitektonisk ned til mindste detalje. Desværre blev ikke alle løsninger udført, som de var tænkt, og det er gået ud over indeklimaet. I dag er der dokumentation for, at medarbejderne oplevede trækgener allerede i 1944.
”Selvom indeklimaet aldrig har været godt, er der mange fint forarbejdede indeklimaløsninger i Rudersdal Rådhus. Installationer og føringsveje er integreret i arkitekturen. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi arkitekterne har haft et meget tæt samarbejde med ingeniørerne. Det kan vi lære af i dag, hvor arkitekter og ingeniører for det meste arbejder hver for sig”, mener arkitekt MAA Nanna Steenberg Meyer fra Varmings Tegnestue, der står for en ny istandsættelse af rådhuset i samarbejde med ingeniør Sergio Fox, AWE og ingeniørfirma Steensen Varming.
Find årsagen til indeklimaproblemet
Medarbejderne på Rudersdal Rådhus har gennem tiden oplevet problemer med træk, ringe luftkvalitet, for lidt varme om vinteren og for meget varme om sommeren. I 1944 fik vinduerne skylden. Indeklimaingeniøren troede, at der var tale om kuldenedfald fra vinduerne, men nye undersøgelser viser, at der er helt andre årsager til trækgenerne.
De oprindelige trækgener skyldes sprækker i muren bag radiatorerne, og at naturlig og mekanisk ventilation er kombineret. I nyere tid har der været træk gennem vinduerne, der ikke kunne lukkes ordentligt pga. manglende vedligeholdelse. Den seneste årsag er, at man har sænket fremløbstemperaturen i varmesystemet for at spare energi.
”Det er indtil nu ikke lykkedes at løse indeklimaproblemerne på Rudersdal Rådhus, fordi man ikke har forstået, hvordan bygningen fungerer. Når man skal løse indeklimaproblemer i en bygning, skal man sætte sig ind i, hvordan den fungerer. Man må ikke bare tage udgangspunkt i, hvordan man plejer at løse indeklimaproblemer, eller tro, at man kender årsagen, uden at have undersøgt den”, siger ingeniør Sergio Fox. Han har undersøgt indeklimaet i rådhuset og testet fem mulige løsninger, hvoraf den ene tager udgangspunkt i arkitekternes oprindelige idéer.
Arkitekterne havde fat i den rigtige løsning
Arne Jacobsen havde naturlig ventilation i sit eget hjem fra 1929, og det oprindelige projekt viser, at han også ville have det på Rudersdal Rådhus med friskluftindtag under vinduerne og hætter for naturligt aftræk. Men sådan blev det ikke. På Rudersdal Rådhus blev naturlig friskluftindtag kombineret med en kraftig mekanisk udsugning, og det gav problemer med træk.
”Vi kan kun gætte på, hvorfor løsningen blev en kombination af naturlig og mekanisk ventilation, uden at systemerne blev adskilt, som datidens lærebøger ellers anbefalede. Vores undersøgelser viser, at indeklimaet ville have været fint, hvis arkitekt Arne Jacobsen havde kombineret friskluftventilerne med et naturligt aftræk, sådan som det var gjort i hans eget hus”, siger ingeniør Sergio Fox og tilføjer: ”En 100 % mekanisk løsning havde også været fin. Det er kombinationen af de to løsninger, der er problematisk.”
Årsagerne er fundet, og løsningerne er testet
Sergio Fox har i samarbejde med Nanna Stenberg fra Varmings Tegnestue gennemført 1:1-forsøg, der skal udpege en eller flere løsninger på de indeklimaproblemer, rådhusets ansatte har døjet med, siden rådhuset blev bygget.
Fem løsninger er blevet testet i fem testlokaler med brugere. Med indeklimamålere har Sergio Fox løbende målt temperatur, fugt og CO2 i lokalerne. Konklusionen er, at indeklimaproblemerne kan løses ved at lukke den mekaniske udsugning, udbedre sprækkerne i muren og reparere vinduerne, så de igen kan lukkes. Den naturlige ventilation etableres ved at genåbne friskluftventilerne under vinduerne, etablere naturligt aftræk fra oprindelige ventilationsriste og kanaler i længdeskillevæggene. Det termiske indeklima forbedres ved at indregulere varmesystemet og forny solafskærmningen.
”Denne simple løsning, der tager udgangspunkt i arkitekternes oprindelige tanker om indeklima, vil også styrke bygningernes arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter. Løsningen betyder nemlig, at de tekniske installationer igen bliver integreret i det konstruktive system og bliver en tydelig del af rådhusets arkitektur”, mener arkitekt MAA Nanna Steenberg Meyer. Hun understreger, at instruktion af brugerne og driftspersonalet dog er afgørende for at indeklimaet fungerer optimalt.
Istandsættelsen af Rudersdal Rådhus forløber frem til 2020.
Kilder
Rudersdal Rådhus. Tekniske installationer og 1:1 forsøg. Arkitekten. 09, 64-67.
Fox, S. (2015). Rapport om resultater fra 1.1 forsøg 2015 (udkast 2). Ikke tilgængeligt på nettet.
Renovering af Rudersdal Rådhus - en publikation fra Rudersdal Kommune.