Realdania og indeklimaet

3. september 2015

Kom til gå-hjem-møde 24. september 2015 og deltag i debatten om byggeriet og indeklimaet. Et af vores initiativområder hedder Indeklima, og vi vil gerne åbne for en serie af gå-hjem-møder, hvor vi har en åben debat om, hvordan vi sikrer et godt indeklima i vores boliger og bygninger.

I fremtiden vil vi løbende tage forskellige emner op, men til dette arrangement vil vi gerne lægge ud med at fortælle om, hvordan Realdania har tænkt sig at arbejde for indeklimaet i de kommende år.

Vi har to korte oplæg, der starter eftermiddagen om indeklima. Herefter vil ordet være frit.

Lennie Clausen, programchef, Realdania
Præsentation af Indeklima - et initiativ hos Realdania, hvor man søger at støtte projekter, der kan forbedre indeklimaet på udvalgte områder og frembringe viden om nye tiltag.

Jørgen Søndermark, projektleder, Realdania Byg A/S
"Sunde Boliger" er et 1:1 demonstrationsprojekt, som skal danne bro mellem forskning og praksis og afsøge muligheder for et bedre indeklima med afsæt i byggematerialer, byggemetoder og teknologi.

Vi synes også, det er en god mulighed for at mødes med andre inden for - og på tværs af - indeklimaområdet og det byggede miljø.

Praktisk
Vi mødes første gang den 24. september kl. 15-17 på Jarmers Plads 2, 1551 København V.

Det er gratis at deltage. Tilmeld dig ved at sende en mail til kli@realdania.dk med navn og evt. organisation. Vi sørger desuden for, at du bliver tanket op med lidt drikkevarer og snacks, så ingen går sukkerkolde.

Du kan downloade invitationen her

Vi glæder os til at se jer!

Med venlig hilsen

Lennie Clausen og Lene Wiell Nordberg
Innovation i byggeriet

{{ title }}

{{ description }}