Kommune kend din kulturarv

Pressemeddelelse

2. december 2010

Har kulturarven værdi for en moderne kommune? Ja, i høj grad, lyder svaret fra 11 kommuner, der i nogle år har brugt kulturarven som medspiller i den moderne kommunale virkelighed.

Når kommunerne udtænker visioner og slår streger på landkortet for fremtiden, er det en god ide at tænke fortiden med. Det viser erfaringer fra 11 kommuners målrettede arbejde med at benytte kulturarven i planlægning og udvikling af kommunerne.

Aktiv kulturarv
Kulturarven har for deltagerne i Kulturarvsstyrelsens og Realdanias samarbejdsprojekt Kulturarvskommuner vist sig at være en god investering, når det handler om attraktionsværdi.

Det kan læses i publikationen ”Kommune kend din kulturarv”, hvor kommunerne gør status og giver deres erfaringer videre.

Forsøget, der begyndte i 2005, har kørt over to runder. Deltagerne giver anbefalinger til andre kommuner, der ønsker at arbejde aktivt med kulturarven og benytte den strategisk i udviklingen af kommunen.

På dagsordenen
I publikationen kan der f.eks. læses om erfaringer fra Halsnæs, hvor den industrielle kulturarv er kommet på den politiske dagsorden som et fast punkt. På Sydfyn gik fire kommuner i en solid alliance og skabte en fælles profil som Danmarks maritime hjerte. I Mariagerfjord Kommune er fjordlandskabet og dets kulturarv blevet et samlingspunkt for den nye kommune. Og i Vordingborg er metodisk kortlægning af kulturarven blevet basis for udvikling af købstæder og landsbyer.

Levende kulturarv
”Resultaterne er rigtig gode, og det er meget tilfredsstillende at se, hvordan projekterne har skabt frugtbare samarbejder mellem forvaltninger, museer og mange andre interessenter – samarbejder, der bærer ind i fremtiden,” siger Anne Mette Rahbæk, vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen, og fortsætter: ””For mange er kulturarven diffus og svær at bruge som afsæt for konkrete udviklingsplaner. Men kulturarven er autentisk, den er bundet til konkrete steder, og sporene vidner om det levede liv. Derfor gælder det først og fremmest om at finde ind til kernen i historierne og få øje på stedernes særtræk, så netop det unikke og særlige bruges som udgangspunkt for den videre udvikling”.

Positive borgere
Kulturarvskommuneprojektet blev sat i gang på baggrund af Kulturarvsstyrelsens og Realdanias undersøgelse af danskernes holdning til kulturarven. Undersøgelsen blev gennemført forud for kommunalreformen, der ændrede antallet af kommuner fra 271 til 98. Undersøgelsen viste, at borgerne er meget positive overfor kulturarv og gerne bosætter sig i kommuner, hvor kulturarven er synlig og indgår i en moderne dagligdag.

Mod fælles mål

”De elleve kommuner har alle udtrykt, at de forbliver kulturarvskommuner – også selv om initiativet nu formelt er slut. Andre kommuner lader sig inspirere og ser muligheder og ikke kun udfordringer i bygningsarven. Samarbejdet mellem Realdania, Kulturarvsstyrelsen og kommunerne har bragt os et væsentligt skridt længere frem mod et fælles mål: at gøre kulturarven til en strategisk del af den kommunale udvikling,” siger Christian Andersen, projektleder Realdania.

Ovenstående pressemeddelelse er udsendt af Kulturarvsstyrelsen

{{ title }}

{{ description }}