Arkitektonisk Kvalitet

Danske Arkitekters Landsforbund har modtaget 500.000 kr. i støtte fra Realdania til publikationen ”Arkitektonisk Kvalitet”.

Siden midten af 1990’erne har arkitekturpolitikken været i politisk fokus. Nu er opmærksomheden imidlertid flyttet i retning af den generelle kvalitet i byggeriet og væk fra den ’rene’ arkitektoniske kvalitet. Et gennemgående emne både i den arkitektur- og byggepolitiske debat har været spørgsmålet om at definere og dermed operationalisere begrebet arkitektonisk kvalitet. Publikationen ”Arkitektonisk Kvalitet” udspringer af denne bestræbelse.

Formålet med publikationen er at beskrive, dels hvad arkitekterne og dels hvad de øvrige parter i processen forstår ved arkitektonisk kvalitet. På denne måde afdækkes enighed og uenighed om begrebet, hvilket vil kunne medvirke til udviklingen af en fælles forståelse.

Desuden er målet at få et bud på, hvilke præmisser der skal opfyldes, for at samarbejdsmodellen omkring partnering kan hæve byggeriets arkitektoniske kvalitet og derved adskille sig fra totalentreprisen. Endelig skal publikationen kunne anvendes i forbindelse med Byggeriets Evalueringscenters arbejde.

Publikationen er bygget op omkring en række interviews med arkitekter, brugere og/eller udførende ved 9 udvalgte byggearbejder, som er opført indenfor de seneste 5–10 år. Byggerierne beskrives/anmeldes af en udenlandsk arkitekt. Interviews og udsagn vil danne grundlag for de endelige analyser og konklusioner.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2002
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2003
  • Støttebeløb
  • 500.000 kr.

{{ title }}

{{ description }}