Bindeballe Købmandsgård

Bindeballe købmandsgård mellem Vejle og Billund, er med sine 115 år Danmarks ældste igangværende købmandsgård og samtidig Danmarks største Købmandsmuseum.

Foreningen den Selvejende Institution Bindeballe Købmandsgård ejer Købmandsgården, som de fik foræret i 2003. Foreningen består af frivillige ildsjæle, der udover at drive den levende museumsbutik desuden hvert år fortæller de ca. 80.000-100.000 gæster om købmandsgårdens og købmandsfagets historie. 

Gårdens isolering er så dårlig, at det er svært at opholde sig indenfor om vinteren, til gene for både gæster og personale. Derfor fik ildsjælene støtte til at igangsætte et energibesparende renoveringsprojekt, der demonstrerer en mønsterværdig vedligeholdelse af bygningernes originale håndværksmæssige kvaliteter, bl.a. tilbageførelsen af hovedhuset med nyt tag og kviste, ligesom staldbygninger har fået nyt tag.

De blå forklæder

Til at hjælpe i butikken har den selvejende institution hyret ’de blå forklæder’, som de kalder dem. Det drejer sig om tidligere købmænd, som alle har rundet de 60 år. De synes, at det kunne være sjovt at holde længst erhvervede færdigheder ved lige, som frivillige i den gamle købmandsgård, hvor de udover at sælge spegesild, klipfisk og byggryn i løs vægt også skal gå ind og fortælle om faget i gamle dage – samt naturligvis om Bindeballe Gl. Købmandsgård og dens  samlinger af købmandsvarer fra de sidste godt 100 år. En samling som Reinholdt og Maja Jensen siden 1974 har etableret gennem mange ture rundt i det danske land, hvor de har opkøbt nedlagte købmandsforretninger for at komplettere deres samling, som i dag er landets største.

Projektfakta

Kontakt

Christian Andersen Programchef

  • Kort

  • Nyheder

  • Projekter

Kort

Bindeballevej 100, 7183 Randbøl

Projekter Se alle projekter

Fiskerimuseet på Jegindø

Adopt a box

Det Store Danmarkskort i Herfølge

Byggeriets ildsjæle

{{ title }}

{{ description }}