Mange byer ønsker at skabe en social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling gennem byudviklingsprojekter. PhD-afhandlingen ”Byregimer og styringsevne: Politisk lederskab af store byudviklingsprojekter” beskriver, hvordan politisk lederskab er afgørende for byudvikling, og analyserer, hvordan borgmestre har mobiliseret, dirigeret og samarbejdet med netværk som led i at gennemføre byudviklingsprojekter.

En af de vigtigste forudsætninger for at lykkes med byudviklingsprojekter er byens politiske lederskab. Det er både politisk kompliceret og teknisk svært at styre byudviklingsprojekter. Byer rummer mange aktører med mange interesser. Derfor kræver det, at borgmestre - og holdet omkring dem - hele tiden arbejder med netværk. Det kan man gøre på mange måder.

Hent en opsummering af afhandlingen (pdf)

Denne PhD-afhandling handler om politisk lederskab af to store kommunale byudviklingsprojekter i Aarhus og Malmø i perioden 1995 til 2014. Afhandlingen analyserer sammenhængen mellem byregimer, politisk lederskab og gennemførelsen af politiske beslutningsprocesser. Byregimer defineres i denne afhandling som en varig konstellation af (halv)autonome aktører, som understøtter og implementerer en fælles politisk dagsorden for byen. Afhandlingen udvikler en matrix, som viser typer og tilstande af byregimer.

Afhandlingen viser, at der fandtes to forskellige typer af byregimer i de to byer. Byregimerne forandredes over tid, men typen af regime forblev den samme igennem hele den undersøgte periode i hver by. Afhandlingen viser endvidere, at borgmestrenes styringsevne i de konkrete politiske beslutningsprocesser afhang af disse byregimer, og at tilstanden af byregimerne havde indflydelse på forløbet af de politiske beslutningsprocesser. Derfor kunne de to byudviklings-projekter, som analyseres i denne afhandling, ikke udvikles på den samme måde i de to byer.

Afhandlingens ene teoretiske bidrag er at vise, at borgmestres udøvelse af politisk lederskab påvirkes af den måde, hvorpå aktørernes indbyrdes relationer organiseres, dvs. af byregimet – et forhold, som ikke har fyldt meget i den i den europæiske litteratur om lokalt politisk lederskab. 
Afhandlingens andet teoretiske bidrag er at vise, hvordan det amerikanske urban regime-begreb kan lægges til grund for en analyse af forandring af regimer, og hvordan dette kan kobles til en analyse af udøvelsen af lokalt politisk lederskab.

Afhandlingen rekonstruerer den politiske beslutningsproces i de to byudviklingsprojekter gennem den historiske metode. Beskrivelsen af de politiske beslutningsprocesser er skabt på baggrund af aktørernes egne udsagn. Afhandlingen hævder ikke, at disse to historier er objektivt sande, men blot at det er den måde, hvorpå de politiske aktører i de to byer selv opfatter processerne.

Afhandlingen er ikke en evaluering af de to kommuners arbejde med byudviklingsprojekter; bl.a. er kvaliteten af de to projekter ikke vurderet. Afhandlingen er heller ikke en vurdering af forskellige borgmestres succes i deres embede.

De to cases peger derimod på læringspunkter for ledelse af fremtidige byudviklingsprojekter. Læringspunkterne er afslutningsvist formuleret som anbefalinger til kommuners politiske og administrative ledelser. De er ikke udledt direkte af forskningsprojektet men er generelle observationer, som er baseret på de to cases, og som dels er inspireret af den internationale forskningslitteratur om byregimer, lokalpolitiske processer og netværksledelse, og dels er inspireret af den viden, der er skabt i den indledende interviewrunde med 16 topbeslutningstagere og eksperter.

Der tre læringspunkter er:

  • Byudviklingsprojekter skal have samme strategiske retning som byen.
  • Byens strategiske retning skal sættes på baggrund af de lokale, regionale og globale udfordringer og muligheder.
  • Gennemførelse af byudviklingsprojekter forudsætter netværksledelse.

Baggrund

Projektet er gennemført som et erhvervsPhD-projekt i samarbejde med Department of Business and Politics ved Copenhagen Business School. Universitetsvejleder har været professor Ove Kaj Pedersen, mens tidl. adm. dir. i Realdania By Mette Lis Andersen har været virksomhedsvejleder. Projektet er finansieret af Realdania By & Byg.

Forskningsprojektet er gennemført af Peter Andreas Norn, som har arbejdet med udvikling af analyser, projekter og politik inden for byudviklings- og erhvervsområdet i 15 år, bl.a. som chef for Dansk Arkitektur Centers projektafdeling og som byudviklings- og erhvervschef i Furesø Kommune. 

For yderligere information: Kontakt Peter Andreas Norn på pno@ramboll.com eller chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By og Byg på cra@realdaniabyogbyg.dk.

Læs afhandlingen

Projektfakta

Kontakt

Claus Ravn Chefkonsulent

{{ title }}

{{ description }}