Den Blå Planet

Danmarks Akvariums nye bygning ligger på Amager og er Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Bygningen, som er tegnet af 3XN, er et vartegn, der er inspireret af en hvirvelstrøm, der suger folk ned i dybet.

Med flytningen af Danmarks Akvarium fra Charlottenlund til Amager Strand er der skabt et arkitektonisk og ingeniørmæssigt fyrtårn på et af de mest spektakulære steder langs Øresunds kyst.

Byggeriet vil ikke blot gavne hovedstadens arkitektoniske udvikling, det har også givet København et markant vartegn, et velkomstmonument, som kan ses af passagerer, der lander i Københavns Lufthavn og af rejsende på Øresundsforbindelsen.

Der er opført en bygning på ca. 9000 etagemeter som ramme om Danmarks Akvariums virke og udstilling. Hertil er der et udendørs anlæg på ca. 2000 m2. Det er Nordeuropas største og mest moderne offentlige akvarium. Akvariet er placeret i krydsfeltet af Nordeuropas bedste infrastruktur.

Bygningen danner rammerne for at formidle viden om naturen igennem publikumsaktiviteter, udstillinger, undervisning og forskning. Bygningens arkitektur tolker relationen mellem menneske og natur, vand som element, livet i vand og overgangene mellem vand og land. Den Blå Planet skal blive et udsnit af naturens verden og give de besøgende mulighed for at ”dykke ned i dybet” og opleve vandets verden.

Disponering og materialer skal henlede den besøgendes opmærksomhed på både den nære og fjerne natur. Den Blå Planet giver publikum spændende oplevelser og tager samtidig aktivt del i naturbevarelse og ressourceforvaltning gennem en videreførelse af Danmarks Akvariums seriøse formidling, undervisning og forskning.

Den spektakulære placering skal medvirke til, at Den Blå Planet får et årligt besøgstal på mindst 700.000.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2007
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2013
  • Støttebeløb
  • 300 mio. kr.
  • Arkitekt
  • 3XN
  • Websites
  • Den Blå Planet
  • Danmarks Akvarium blev etableret i Charlottenlund blev opført i 1939 med det formål at formidle viden om vandets dyreliv i global henseende over for et bredt publikum. I 1974 blev Akvariet udvidet med fem landskabsakvarier og et biologisk museum til skiftende udstillinger, og i 1990 blev der bygget ny forhal med café og faciliteter til skoletjenesten. Nu er mulighederne for udvidelser udtømt.

    Da bygningerne i Charlottenlund efterhånden var blevet nedslidte, begyndte akvariet at arbejde med planer om at etablere et nyt akvarium med navnet: Den Blå Planet. I 1998 besluttede Tårnby kommune at stille Udsigtshøjen i Kastrup til rådighed.

  • Den Blå Planet ligger i Tårnby Kommune på en grund ved Kastrup Havn – kaldet Udsigtshøjen. Udsigtshøjen er en kunstig opbygget jordhøj på ca. 27.000 m2, der ligger som en halvø ud i Øresund i forlængelse af Amager Strandpark, umiddelbart nord for Øresundsbroens landfæste og Kastrup Lufthavn.

    Vidste du, at ...
    Udsigtshøjen i Kastrup ikke er en naturlig høj, men består af fyldmateriale, der blev udgravet i 50´erne og 60´erne, da man skulle anlægge Kastrup Lystbådehavn.


     

  • Fonden Den Blå Planet var bygherrer og står som ejer af Den Blå Planet. Bygherrerådgiver varPLH Arkitekter A/S med COWI A/S som underrådgiver. Danmarks Akvarium er driftsherre for Den Blå Planet.

    Bygningsfonden Den Blå Planet

  • Økonomien i Den Blå Planet udgør ca. 630 mio. kr. i prisniveau 2006. Realdania bidrager med 205 mio. kr. Øvrige primære bidragsydere til projektet var Knud Højgaard Fond og Tårnby Kommune.

  • Galleri

  • Kort

  • Nyheder

  • Projekter

Galleri

Se med når 4 millioner vand fyldes i Danmarks største akvarium. Den Blå Planet bliver det nye hjemsted for Danmarks Akvarium. Bygningens bruttoareal bliver på ca. 9.000 kvadratmeter med et udendørs anlæg på 2.000 kvadratmeter plus parkeringsplads.

Kort

​Jacob Fortlingsvej 1

2770 Kastrup

Projekter

Godthaab Hammerværk

J.F. Willumsens Museum

Christiansfeld - bybevaring

Tietgens Ærgrelse

{{ title }}

{{ description }}