Det Harboeske Enkefruekloster

Den oprindelige ejendom blev tegnet af landdrost Simon de Pethum i 1663, men er siden blevet bygget til og om flere gange. Ejendommen huser fortsat den stiftelse for enkefruer, som blev stiftet for 270 år siden.

Det Harboeske Enkefruekloster, der er beliggende i Stormgade i København, er både en senbarokbygning og en stiftelse, som siden oprettelsen for over 270 år siden stort set har levet op til sin ordensbestemmelse, nemlig at fungere som enkefruekloster.

At blive enke i 1700-tallet var en tragedie af store dimensioner. Mandens død betød ofte tab af indtægt, ejendom og formue, og faren for social deroute var overhængende. For en række fattige enkefruefruer opstod der imidlertid et tilflugtssted med stiftelsen af det Harboeske Enkefruekloster.

Meget har ændret sig siden, men funktionen som enkefruekloster er med en del modifikationer opretholdt til den dag i dag. Beboerne i Stormgade 14 behøver ikke længere at være "trængende og gudfrygtige". Men den imposante bygning danner i dag stadig rammerne om en række enlige kvindeskæbner. I dag er kriterierne for at komme i betragtning som beboer blot, at man skal være enlig kvinde og bosiddende i København. Et særligt fællesskab er dog tydeligt holdt i hævd i det historiske hus, hvor beboerne tager sig af og kommer hinanden ved.

Projektfakta

  • Anvendelse i dag
  • Boligetageejendom
  • Erhvervet
  • 2006
  • Indviet
  • 2008
  • Fredet
  • 1995
  • Byggeår
  • 1663-1669
  • Galleri

  • Arkitekt

  • Restaurering

  • Publikation

  • Relaterede projekter

  • Kort

  • Nyheder

Galleri

Detaljer

Eksteriør

Før restaureringen

Historiske billeder

Interiør

Klubbens besøg i 2008

Restaurering

Tegninger

Åbent hus

Arkitekter

Arkitekter

Den oprindelige bygning blev opført i 1663-69 af landdrost Simon de Pethum. Gennem tiden er det gamle kloster blev udsat for adskillige om- og tilbygninger under ledelse af nogle af tidens fremmeste arkitekter. G.D. Häusser, Laurids de Thurah (billedet) og ikke mindst Aage Rafn har alle sat deres personlige præg på Det Harboeske Enkefruekloster i forsøg på at skabe bedre rammer for husets beboere og i forsøg på at følge med tiden, der gang på gang er løbet fra bygningen.

Løbende udvidelse af huset
I første omgang blev det gamle barokhus udvidet med to fag og forhøjet med én etage. Arkitekten var G.D. Häusser, hvis hovedværk var det første Christiansborg. Til trods for udvidelsen med to fag og én etage var der kun plads til otte enker, og huset blev derfor på foranledning af kong Frederik V i 1754-1760 gennemgribende moderniseret og udvidet - denne gang ved arkitekt Lauritz de Thurah. Huset fik på dette tidspunkt sin karakteristiske tredeling, to treetages pavilloner på hver seks fag omkring en toetages forbindelsesbygning i to etager.

Et af husets meget store problemer, nemlig den mangelfulde fundering, må i øvrigt tilskrives Thurah, idet den ældste del af huset ligger på fast grund, mens Thurahs udvidelse er opført på opfyld, som ikke har nær samme bæreevne - et problem, som Thurah tilsyneladende ikke har været opmærksom på.

Allerede i 1772 blev huset igen ombygget, sandsynligvis på grund af byggetekniske problemer i forbindelse med det flade tag på mellembygningen.

Sidste væsentlige ombygning og modernisering af den fredede ejendom foregik i 1920'erne, hvor der blev installeret nye køkkener i de enkelte lejligheder. I gården bag Det Harboeske Enkefruekloster blev der i 1930'erne opført yderligere en stiftelse, Martin og Johanne Siersteds Stiftelse. I den forbindelse blev der etableret fælles badefaciliteter for begge stiftelser i kælderen under det nye baghus.

Restaurering

Restaurering

Ejendommens vedligeholdelsesmæssige tilstand nærmede sig ved Realdania Bygs (nu: Realdania By & Byg) overtagelse i 2006 et uopretteligt forfald, der samtidig var vidnesbyrd om stiftelsens stadigt ringere økonomiske fundament.

Den gennemgribende restaurering stod på i over to år, og var så omfattende at klosterets beboere måtte genhuses i kortere eller længere tid.

Ikke blot var der behov for en række meget omfattende, tekniske indgreb som bl.a. nye vand- varme- og elinstallationer; der var også behov for at forny bygningens funktionelle holdbarhed.

Den vestlige del af ejendommen er f.eks. placeret oven på gammel havbund, uden at der før restaureringen var udført tilstrækkelig fundamentering. Det gamle fundament, som bestod af slyngværk og egetræspæle, var delvist rådnet. Det betød at selve fundamentet måtte blotlægges og sikres påny.

Relaterede projekter

FredericiaC

Kvæsthusprojektet

Riises Landsted

Sankt Annæ Projektet

Kort

Stormgade 14 , 1470 København K

{{ title }}

{{ description }}