Halsnæs Lilleskole

Halsnæs Lilleskole har omdannet ankomstpladsen til landsbyen Torup til et kombineret aktivitetsområde og landsbytorv. Området opfordrer til bevægelse og skaber sammenhæng mellem skolen, landskabet og landsbyen.​​​​​​​

​I landsbyen Torup ligger en tidligere firlænget gård med en smuk, gammel have. I dag danner stedet ramme om Halsnæs Lilleskole med lidt over 100 elever. Skolen har hverken adgang til hal eller sportsplads, og både skolen og landsbyen ønskede sig derfor et sted, hvor leg og bevægelse kunne komme i centrum. 
 
Med projektet var målet at skabe et kombineret 'skolegårds-landsbytorv', der inviterer til pulskrævende og performative aktiviteter for skolens elever, men samtidig fungerer som opholdssted for familier, unge og ældre i og uden for landsbyen. Fokus har særligt været på at integrere pigerne og de idrætssvage grupper i aktiviteterne.

Bæredygtige aktivitetszoner

Med projektet er skabt tre intensive aktivitetszoner: Et udendørs klasselokale, en udendørs gymnastiksal og et landsbytorv, som fungerer som ankomst og invitation og erstatter en gammel parkeringsplads. Zonerne er bygget af overskuds- eller restprodukter i en dybrød farve, der skaber sammenhæng mellem elementerne og styrker områdets identitet. 
 
Udeanlæggene kan bruges til fri leg, men kan også indgå i undervisningen og i skolens projektforløb. Siddepladser til udearbejde er også opført. Og hertil kommer scener til optræden og rum der kan indtages og iscenesættes til undervisningens performance-projekter og bogstavsskattejagter. 
 
Endelig er en Tarzanrute, der udfordrer motorikken og en Sprintrute, som får pulsen op hos brugeren, også blevet anlagt. Andre løberuter og landsbytorvet rækker ud i byen og i landskabet og skaber sammenhæng mellem skole og lokalsamfund.

Genbrug skaber leg og bevægelse 

Med talentfulde nedslag og genbrugsmaterialer har projektet skabt et nyt ankomstområde med grene ud i omgivelserne, der fungerer som en invitation til læring, aktiviteter, bevægelse og ophold.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2012
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2015
  • Støttebeløb
  • 1.1 mio. kr.
  • Websites
  • Halsnæs Lilleskole
  • Kort

Kort

Hågendrupvejen 6, Torup

{{ title }}

{{ description }}