En nyskabende teknik har sikret banketten mod voldgraven omkring Holmegaard Gods imod udskridning.

Holmegaard Gods er et trefløjet, fredet bygningsanlæg i to etager opført i 1635. Bygningsanlægget er placeret på en banket med omgivende voldgrav.

Det særlige ved bygningsanlægget er, at de tre fløjes ydersider flugter med og hviler på bankettens stejle sider, der er besat med granitkampesten og fungerer som bygningsanlæggets yderste fundament.

Desværre har denne særlige stensætning aldrig været specielt stabil, men har siden 1660’erne vist problemer med udskridninger i voldgraven. Bygningsanlægget har både arkitektur- og kulturhistorisk betydning, så det var på høje tid at få reddet stensætningen.

Derfor blev en nyskabende teknik taget i brug, hvor en spunsvæg fastholdt af pælebukke sikrer mod udskridning.

Arbejdet på Holmegaard Gods har dels sikret bygningerne en god fremtid, dels tjent som et godt eksempel for andre historiske bygninger i en tilsvarende kritisk situation.

Projekteringen og arbejdets gennemførelse blev ledet af Arkitektfirmaet Arp & Nielsen.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2006
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2009
  • Støttebeløb
  • 1 mio. kr.
  • Websites
  • Holmegaard Gods

Kontakt

Christian Andersen Programchef

  • Kort

Kort

​Holmegård Gods

4684 Holmegård

{{ title }}

{{ description }}