Løkken Moleleje

I Løkken har et projekt omkring molen være med til at sætte gang i en revitalisering af den klassiske kystdestination og givet mulighed for nye aktiviteter året rundt. Konkrete tiltag omfatter nye rekreative muligheder på og omkring Løkken Moleleje, og projektet skal blive løftestang for en større forandringsproces, der sætter spor i resten af byens liv.

I læ bag høje havklitter ligger Løkken. Sammen med Blokhus er den tidligere fiskerby blevet handelscentrum for et større ferie- og turistområde langs Vestkysten. En udvikling, der begyndte i slutningen af 1800-tallet, da de første badegæster fik øje på den lille, nordjyske by, og de gamle købmandsgårde blev ombygget til badehoteller.

Nærheden mellem by og hav er stadig Løkkens særkende - men et særkende, som havde potentiale til at blive forstærket og nyfortolket. Samtidig er der opstået behov for at puste nyt liv i turismen og skabe rum for aktiviteter i Løkken hele året rundt, uden at gå på kompromis med stedets særlige kvaliteter og identitet.

Læmolen skaber sammenhæng mellem by og hav

Løkkens læmole har stor historisk betydning for Løkkens kystmiljø og rummer en væsentlig del af den identitet, der knytter sig til byen. Projektet skal skabe grundlag for nye aktiviteter i moleområdet og styrke sammenhængen mellem by og hav til gavn for lokale og turister. Kystfiskeriet og Løkken Læmole er en væsentlig del af Løkkens identitet. Havet, stranden og stemningen ved molen tiltrækker hver dag året rundt lokale og turister, og flere og flere aktiviteter folder sig ud på stedet. Allerede nu er der åbnet en surfcafé, der udnytter de nye muligheder, som molen giver.

Stedet Tæller

Projektet er udvalgt som en del af vores kampagne Stedet Tæller. Med kampagnen vil vi vise nye veje til, hvordan man kan øge livskvaliteten i Danmarks yderområder med udgangspunkt i de stedbundne potentialer, som netop yderområderne besidder.

Stedet Tæller

Projektfakta

Kontakt

Karen Skou Projektchef

  • Kort

Kort

Sdr Strandvej 1, 9480 Løkken

{{ title }}

{{ description }}