Vejtrafikken ind mod byerne er under pres. Den skal den kollektive transport ændre på med parkér og rejs-anlæg ved togstationer. Vi har lavet en analyse af potentialerne i anlæggene.

Analysen er lavet på baggrund af, at Trængselskommissionen i sin rapport fra september 2013 pegede på Parkér og Rejs-anlæg som et bidrag til at reducere trængslen på vejene og anbefalede, at potentialerne i Parkér og Rejs-anlæg blev undersøgt nærmere.

Vi har udarbejdet analysen af potentialerne i parkér og rejs-anlæggene i samarbejde med Transportministeriet i målet på at gøre offentlig transport attraktiv – også for bilisterne. 

Idéen bag Parkér og Rejs-anlæg er, at man ved at skabe nemme og attraktive parkeringsforhold for biler i umiddelbar nærhed af de banebetjente hovedstrækninger kan gøre det interessant for bilister at benytte den kollektive trafik ind mod tætte byområder, hvor vejtrafikken er under pres.

Ved at kombinere bilens fleksibilitet med den kollektive transports evne til effektivt og miljøvenligt at transportere mange rejsende, forbedres det samlede transportsystems effektivitet til gavn for både den enkelte rejsende og samfundet som helhed. 

Konklusioner og anbefalinger

Analysen konkluderer, at Parkér og Rejs-anlæg kan være med til at gøre den kollektive trafik interessant, hvis de etableres og udbygges i sammenhæng med, at rejsetiderne forbedres på de længere strækninger, eller antallet af togafgange øges på den kortere strækninger med lokale tog i de største byområder. 

Det anbefales derfor i analysen, at der ses nærmere på mulighederne for at etablere og udbygge Parkér og Rejs-anlæg i forbindelse med projekter, der skaber rejsetidsforbedringer på de længere strækninger – som eksempelvis Timemodellen – og i forbindelse med projekter, der skaber flere afgange på de kortere strækninger – som eksempelvis en overgang til metrodrift på S-banen med 5 minutter mellem afgangene. 

Timemodellen

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2014
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2015
  • Støttebeløb
  • 450.000 kr.
  • Partnere
  • Transportministeriet

Kontakt

Astrid Bruus Thomsen Programchef

  • Nyheder

{{ title }}

{{ description }}