Ribe Domkirkeplads

Danmarks ældste købstad fik i 2013 sin domkirkeplads tilbage i ny og storslået form. Realdania og Esbjerg Kommune har sammen stået for fornyelse af Ribe Domkirkeplads.

Sammen med Realdania har Esbjerg Kommune omskabt  pladsen omkring Ribe Domkirke til et aktivt byrum. Et byrum, der både kan matche og spille sammen med domkirken, et af Ribes mest markante vartegn.

Gadenettet omkring Ribe Domkirke i Ribes bymidte er stort set uændret siden middelalderen, og mange af byens historiske huse og anlæg er fint bevaret. Selve domkirkepladsen led derimod under bilernes indtog og var nærmest ”sunket” i jorden, efterhånden som byen var vokset op omkring kirken. 

                                       
 

Esbjerg Kommune gennemførte en trafiksaneringsplan, der blev afsluttet 2008. Samtidig fik kommunen i samarbejde med Realdania udarbejdet en byrumsanalyse, der afdækkede domkirkepladsens betydning og fremtidige udvikling.

På denne baggrund indgik Esbjerg Kommune og Realdania en partnerskabsaftale med den fælles vision at forny domkirkepladsen til en værdig og stilfuld ramme om Ribe Domkirke og til et aktivt byrum til glæde og gavn for byens borgere og turister. Pladsen skal opleves som et ikon, der fortæller sin historie på tværs af tid i samspil med domkirken og den omkringliggende historiske bykerne.

Projektfakta

  • Organisering 

    Projektet var forankret i en styregruppe med repræsentanter fra Esbjerg Kommune, Ribe Domkirkes Menighedsråd og Realdania. 

    Støtte
    Projektets økonomiske ramme var 45 millioner kroner, hvoraf Realdania har bidraget med 34 millioner kroner og Esbjerg Kommune med 11 millioner kroner.

  • Udbudsform
    Indbudt etapekonkurrence med dialog med prækvalifikation efter EU-udbud 

    Antal ansøgere
    39

    Prækvalificerede

    Vinder
    Landskabsarkitekterne Schønherr K/S

    Dommerkomité
    Johnny Søtrup, borgmester, Esbjerg Kommune Hans Peter Svendler, direktør, Realdania Tage Rosenstand, menighedsrådsformand, Ribe Marianne Kofoed, projektleder, Realdania Hans Kjær, direktør for Teknik & Miljø, Esbjerg Kommune Jens Torkild Bak, domprovst, Ribe  

    Fagdommere udpeget af Akademisk Arkitektforening
    Hanne Bat Finke, landskabsarkitekt og Anne-Marie Lund, landskabsarkitekt Begge fagdommere er udpeget af Akademisk Arkitektforening. 

     

  • August 2012

    I forbindelse med de arkæologiske udgravninger er der gjort en lang række fund, som har ændret danmarkshistorien. Fundene, som består af en vikingegraveplads fra 800-tallet, viser at vi er blevet kristne ca. 100 år tidligere end oprindeligt antaget.
     

    Februar 2012
    I forbindelse med projektet foretager arkæologer udgravninger langs domkirkens østside. Der er allerede dukket en del spændende fund op. 
     

                

    Murede kister fra 1200-tallet. Højmiddelalderens overklasse af ridder, gejstlige og borgere fortrak at blive begravet i murede kister.  

      Udgravet person fra vikingetiden.
         
       
    Velbevaret planketræsvej af egetræ, som vurderes at være fra 1200-tallet.    Arkæologer ved udgravning af planketræsvej.

    Læs mere om de arkæologiske udgravninger på Esbjergs kommunes hjemmeside:

    Arkæologi - Ribe Domkirkeplads

     

  • Udgravning af boder fra middelalderen. Oktober 2012

    Entreprenørarbejde. Oktober 2012

    Arkæologiske udgravninger. April 2012


    Entreprenørarbejde. April 2012

  • Kort

  • Nyheder

  • Videoer

Kort

Torvet 19

6760 Ribe

Videoer

{{ title }}

{{ description }}