Solnedgangspladsen i Nørre Lyngby

Takket være en kreds af lokale ildsjæle har landsbyen Nr. Lyngby, der ligger lidt nord for Løkken, fået en attraktiv solnedgangsplads, hvor både lokale beboere og turister kan opholde sig og nyde den storslåede udsigt over havet

En kedelig raste- og affaldsplads lige ved nedkørslen til stranden var længe en torn i øjet på beboerne - herunder medlemmerne af borgerforeningen - og et emne, der er blevet drøftet tit og ofte. Men da kun 75 boliger husede fastboende, var et forskønnelsesprojekt en stor økonomisk mundfuld at skulle gabe over.

Stor lokal opbakning

Med stor opbakning fra mange sider - den store grundejerforening af sommerhuse, lokale pengeinstitutter og andre – lykkedes det imidlertid. Og i foråret 2008 tog man den nye solnedgangsplads i brug.

Selvom det var svært at få de økonomiske ender til at nå sammen, holdt Borgerforeningen – der har været projektets bygherre – hele tiden fast i sit valg af arkitektur og materialer. F.eks. at pladsen blev anlagt med teglklinker og træspån, sådan som det oprindelig kunne ses på klokketårnet i byen.

Selve projektet er tegnet af arkitekt Jørgen Ussing, der har anvendt lokale byggematerialer og fået pladsen til at indgå som en helhed i området. Et andet ønske til projektet har været udsmykning af pladsen i form af lokal kunst, og i den forbindelse har stenhugger Klaus Unger udformet et solur til pladsen.

Projektfakta

  • Påbegyndt
  • 2007
  • Afsluttet/forventet afsluttet
  • 2012
  • Støttebeløb
  • 500.000 kr.
  • Websites
  • Solnedgangspladsen

Kontakt

Stine Lea Jacobi Programchef

{{ title }}

{{ description }}