Plan 22+ pilotprojekter - inkl. støtte til eksterne udgifter

”15 minutters byen” er et planlægningskoncept, der har til formål at skabe mere bæredygtige byer ved at sikre nærhed til hverdagens funktioner og fx mindske biltransport, styrke lokale fællesskaber og reducere CO₂-udledningen.

Grundidéen er, at alle borgere skal kunne nå deres daglige gøremål til fods eller på cykel inden for 15 minutter fra hjemmet. Det specifikke tidsinterval skal dog tilpasses de lokale forhold. For nogle byer vil en 15 minutters struktur for cykel og gang være relevant, mens for andre fx klynger af landsbyer kan man med fordel fokusere på ”30 minutters territorier”, hvor hverdagens gøremål kan nås inden for 30 minutter med kollektiv transport og grøn mobilitet. 

Inspiration til projektideer

• Kortlægning og analyse af lokale potentialer ift. funktioner, forbindelser og mobilitet i et område med brug af 15 minutters byens principper. Der kan fx arbejdes med problemstillinger som at understøtte handelslivet, flytte korte bilture til aktiv transport, udvikle kollektive trafikknudepunkter som levende mødesteder eller planlægge stiforbindelser i kobling til Den Grønne Trepart.
• Udvikling af en stærk lokal fortælling eller vision baseret på 15 minutters byen, fx til brug i planstrategier eller kommuneplan. Fortællingen skal skabe et fælles sprog og fælles retning.
• Strategiske retningslinjer til planlægning i byer eller klynger af landsbyer, fx ifm. byudviklingsplaner, lokalplaner, mobilitetsplaner, landdistriktsudvikling, erhverv- og detailhandelsplaner med inddragelse af 15 minutter byens principper.
• Udforme scenarier for fysisk planlægning i et område, der styrker nærhed til funktioner fx gennem byfortætning, funktionsdeling, lokalisering af bolig, erhverv og detailhandel, grøn mobilitet og rekreative stiforbindelser. 
• Udvikle redskaber til dialog og samarbejde i planlægning og realisering af 15 minutters byens koncepter, som kan anvendes af kommunens by- og mobilitetsplanlæggere i deres daglige arbejde.

Download hele beskrivelsen af temaprojektet om 15 minutters byen

Parcelhuset har i mange år været symbolet på det gode familieliv. Men det kræver mange ressourcer, og derfor bliver det i stigende grad kritiseret. Et vigtigt spørgsmål er, hvordan vi kan udvikle parcelhuskvarterer og andre områder med spredt bebyggelse, så vi bor tættere og mere klimavenligt – uden at miste de kvaliteter, som gør enfamiliehuset så populært.

Inspiration til projektideer  

• Forarbejde/redegørelse til f.eks. planstrategi, kommuneplan, lokalplaner, helhedsplaner og bosætningsstrategi 
• Udvikling af kommunikations-og dialogværktøj som en planafdeling kan benytte sig af for at facilitere en god dialog med beboerne og interessenter om omdannelsen af et åbent-lav boligområde 
• Kortlægning af muligheder og barrierer for omdannelse i forskellige typer åben-lav boligområder  
• Kvalitetsprogram for omdannelse af et åben-lav boligområde 
• Finansieringsmodeller og investorpotentiale i forskellige fortætningsstrategier. 

Den kompakte, grønne by er en model, der kombinerer tætheden fra den kompakte by med en stærk grøn struktur, som både understøtter klimamål og livskvalitet. Ved at begrænse byens udvidelse i landskabet og i stedet optimere anvendelsen af eksisterende arealer gennem strategisk fortætning og naturbaserede løsninger, er målet at begrænse brugen af arealressourcerne og samtidig skabe levende grønne byer. Grønne og blå strukturer spiller en vigtig rolle for at sikre håndtering af regnvand, modvirke varmeøer, øge biodiversiteten og tilbyde rekreative områder, hvor byens liv kan udfolde sig. 

Inspiration til problemstillinger

• Hvordan kan vi gennem planlægningen kombinere den kompakte by med plads til grønne områder og klimatiltag, som skaber luft og plads til byliv, ro og rekreation for alle? 
• Hvordan arbejder vi i praksis med at tænke de grønne strukturer i flere skalatrin, så der skabes sammenhæng mellem byernes overordnede grønne strukturer, det grønne i bykvartererne og for de enkelte ejendomme eller steder? Hvordan kan de strukturer kombineres, så det grønne både bliver rygraden i den kompakte by og forbinder til landskaberne uden for byen? 
• Hvilken rolle skal det grønne spille i den tætte by, hvad skal det grønne kunne og for hvem? Hvordan definerer vi grøn kvalitet i forhold til den tætte by? Hvor meget skal der til, og hvordan gør vi det grønne stedsspecifikt og realiserbart i kampen om pladsen.
• Hvordan kan man i forskellige byskalaer planlægge en mere kompakt og grøn by, hvor rammer for høj livskvalitet kobles med muligheden for at udnytte de klimafordele, den kompakte by giver? Hvordan kan dette omsættes til nye bestemmelser i kommuneplan og/eller lokalplan, udviklingsplan eller lignende.
• Hvordan kan kvaliteten af forskellige byområder, bymidter, boligområder, erhvervsområder mv. øges med mere grønt samtidig med en mere intensiv udnyttelse af områderne? Kan vi fx låne grønne områder af hinanden, og hvordan gør vi det i virkeligheden?