x

Fru Møllers Mølleri – se, føl og smag maden

Ny forretning i den gamle stald

På Bjeragerhougaard ved Odder har ægteparret Bodil og Kim Møller skabt nyt liv og en ny forretning i en tidligere staldlænge og lade. Gården drives stadig som almindeligt landbrug, men som supplement til den traditionelle drift er der i den tidligere stald indrettet gårdbutik med salg af råvarer fra egen landbrugsproduktion, samt en restaurant der er ejet af parret, men drives af et dygtigt kokke-ægtepar.

Ud over gårdbutikken og restauranten er der indrettet en slagterforretning i den tidligere lade, hvor man kan købe kød fra gårdens egne dyr. Ombygningen har været både dyr og tidskrævende, men ”Fru Møllers Mølleri” fremstår i dag som en bæredygtig, overskuds-givende virksomhed med omkring 20 ansatte.
Kernen i forretningen er, at kunderne kan se, føle og smage, hvordan fødevarer bliver til. Det er en ægte fra-jord-til-bord fortælling, der fortælles på Bjeragerhougaard. Det er derfor vigtigt for værtsparret, at gårdbutik, restaurant og slagterforretning har til huse i historiske bygninger, som i processen er blevet nænsomt renoveret. De besø-gende får ikke kun et produkt med hjem, men også en oplevelse.
Ombygningen fra stald og lade til fødevarevirksomhed har været både dyr og til tider besværlig. Når det alligevel er lykkedes at skabe en rentabel forretning, som opfylder alle de mange krav, der stilles til en moderne fødevarevirksomhed, skyldes det lige dele hårdt arbejde og gode samarbejdspartnere, siger ejerparret.