Detaljer i arkitekturen
Murværk
I Realdania By & Bygs samling af historiske huse indgår også seks af de prominente råd-, ting- og arresthuse, som blev opført i stor stil i landets købstæder i anden halvdel af 1800-tallet, i kølvandet på ophævelsen af enevælden, indførelsen af Grundloven og det kommunale selvstyre.
Bygningerne blev opført af tidens fremmeste arkitekter, som omsatte tidens førende arkitekturretning, historicismen, til ejendomme af stor arkitektonisk kvalitet, fyldt med imponerende detaljer og forskelligartet murværk. I dag er de seks råd-, ting- og arresthuse restaureret af Realdania By & Byg og udlejet til lejere, som sikrer liv og aktivitet i disse fornemme eksempler på magtens huse.
Klik dig igennem galleriet og gå på opdagelse i murværket i magtens huse eller kom med ud og oplev husene og murværket helt tæt på. Flere gange om året besøger Realdania By & Byg Klubben de seks råd-, ting- og arresthuse, og du kan komme med. Se nedenfor, hvilke huse vi besøger i den nærmeste fremtid.
Læs her, hvordan du bliver medlem af Realdania By & Byg Klubben.
Mere om de seks råd- ting- og arresthuse
Historicismen – en rejse i tid og sted
I midten af 1800-tallet er der en søgen i Danmark efter en særlig dansk identitet og dermed også et særligt dansk udtryk i arkitekturen.
Arkitekterne begynder at bevæge sig væk fra den fremherskende klassicistiske stilretning, der er kendetegnet af fx pudsede mure, symmetriske facader og en meget enkel udsmykning. Klassicisterne var bl.a. inspireret af antikkens Grækenland og Rom.
I stedet lader arkitekterne sig inspirere af den næste stilperiode, der er på vej: historicismen, og de begynder i højere grad at bruge de materialer, der opfattes som typisk danske: granit, tømmer og fremfor alt: røde mursten. Inspirationen til formsproget hentes i fortiden, især i middelalderen.
Kochs Tinghus i Store Heddinge, som er det ældste i Realdania By & Bygs samling, opført i 1838, er samtidig det mest klassicistiske af de seks rådhuse med en sluttet bygningsform, pudsede mure, symmetriske facader og en meget enkel udsmykning, og også Kornerups rådhus i Vordingborg fra 1843 er klassisk i sin hovedform og med symmetriske, pudsede facader. Men her er vinduernes rytme etagerne imellem forskudt, og vinduerne har tillige spidsbuer, som er et gotisk træk.
De røde teglsten vinder frem
I de efterfølgende rådhusbyggerier kommer de røde teglsten til at dominere, men på forskellige måder. Arkitekten M.G. Bindesbøll færdiggør i 1853 sit rådhus i Thisted. De røde teglmure krydres her med svungne gavle og lyse, pudsede dekorationer, der skal ligne sandsten – et klassisk virkemiddel i Danmark i renæssancen.
I Fredericia indvies arkitekten Ferdinand Meldahls råd-, ting- og arresthus i 1860, og her kommer arkitekten vidt omkring med træk fra både veneziansk og byzantinsk arkitektur. 20 år senere er inspirationen blevet mere national.
Vilhelm Tvede er i 1880 arkitekten bag Sorø Rådhus, der er inspireret af gotikken med kamtakkede gavle og spidsbuede blændinger, men også af historisk fransk arkitektur med det stejle tag med belægning af skifer – på det tidspunkt et nyt byggemateriale i Danmark. Hovedformen er stadig klassisk og facaden symmetrisk, men det bliver der lavet godt og grundigt om på i Esbjerg i 1892, hvor arkitekten H.C. Amberg tegner byens ting- og arresthus. Bygningen er ikke symmetrisk, og middelalderreferencerne er blevet forstærket med et tårn, så bygningen næsten ligner en borg.