Udviklingsbyggeri
Arkitekturens historie skrives også i dag. Langt de fleste af de bygninger, vi opfører i dag, vil nemlig også stå her om 50 år eller mere. Det forpligter.
Nye veje for dansk byggeri
Siden 2003 har Realdania By & Byg stået bag en række projekter, der har til formål at udvikle og vise nye veje inden for dansk byggeri.
Eksperimenterende nybyggeri afprøver grænser inden for byggeri og bidrager med oparbejde ny viden inden for arkitektur i bred forstand.
Slangen på Bispebjerg Bakke, som er formgivet af Bjørn Nørgaard, er et godt eksempel på et udviklingsbyggeri, der har rykket ved traditioner og vanetænkning.
Et udviklingsbyggeri skal have eksperimenterende karakter, og der skal være tale om helt specielle arkitektoniske, materialemæssige, byggetekniske eller andre særlige kvaliteter, før Realdania By & Byg går ind i projektet.
Vil du opleve udviklingsbyggeri?
Du kan komme med indenfor i vores eksperimenterende nybyggeri, historiske huse og byudviklingprojekter igennem Realdania By & Byg Klubben. Klubben følger Realdania By & Bygs arbejde over hele landet igennem rundvisninger, ophold og foredrag. Her fortæller projektledere, arkitekter og andre fagfolk historierne bag projekterne.
Som privat- eller erhvervsmedlem kan man følge projekterne på tæt hold og få adgang til enestående arkitektur og huse, byggeprojekter samt byudviklingsprojekter, der normalt ikke er åbne for offentligheden. Læs mere om Realdania By & Byg Klubben.