Byerne skal i stigende grad imødegå massive udfordringer fra eksempelvis klimaforandringer, forurening, tab af biodiversitet, ressourceforbrug, urbanisering, affolkning og segregering. Og det stiller nye krav til byplanlægningen.
Med afsæt i en ny kortlægning af fagfeltet inviterer Det Kongelige Akademi, Dansk Byplanlaboratorium, Akademisk Arkitektforening og Realdania derfor nu forskere og fagfolk til en debat om, hvordan vi i fællesskab bringer feltet videre:
- Hvor er de største videnshuller?
- Hvilke data bliver afgørende?
- Hvad er de helt store forskningsspørgsmål?
- Og hvordan sikrer vi den nødvendige viden og kompetencerne til at skabe fremtidens bæredygtige byer?
Det er gratis at deltage. Du tilmelder dig ved at vælge enten
- Tilmeld med fysisk deltagelse
- Tilmeld livestream
Program
Velkomst ved dagens vært og moderator Ellen Højgaard Jensen fra Dansk Byplanlaboratorium og Astrid Bruus Thomsen fra Realdania.
Oplæg om Strategisk bæredygtig byudvikling - en kortlægning af fagfeltet ved
- Svend Erik Rolandsen, Grandville
- Torben Vad, Damvad
Debat om behovet for et styrket videns- og datagrundlag med
- Agnete Thomsen (KTC)
- Marie Stender (BUILD, Aalborg Universitet)
- Tom Nielsen (Arkitektskolen Aarhus)
- Britta Bjerregaard Pørksen (Skive Kommune)
samt replikker fra: Gertrud Jørgensen (KU), Simon Kjær Hansen (KU) og Mette Lis Andersen, som for nylig har udgivet bogen Bedre byskik.
Afrunding og tak for i dag.