Fællesskab for alle kroppe
Kan din krop begrænse dig i at blive en del af fællesskaber? Og hvad kan fællesskaberne i Danmark gøre for at inkludere flere forskellige kroppe?
Samtale
Dato
6. september 2025
Adresse
Spinderihallerne
Spinderigade 11E
7100 Vejle

Kan din krop begrænse dig i at blive en del af fællesskaber? Og hvad kan fællesskaberne i Danmark gøre for at inkludere flere forskellige kroppe?
Det og meget mere giver digteren Caspar Eric og forskningsdirektør i Bevica Fonden Camilla Ryhl deres bud på i en samtale om krop, fællesskab, arkitektur og inklusion. Sammen taler de om, hvordan vi kan bygge, indrette og skabe flere rum for fællesskaber, hvor alle kan være med og føler sig velkomne. De inviterer os samtidig til at tænke over vores egne kroppes fordele – og de udfordringer, andre kroppe møder i hverdagen.
Caspar Eric er dansk digter, dramatiker og oversætter med en cand.mag. i litteraturhistorie. Han lever med cerebral parese – et handicap, han skildrer i flere af sine bøger, bl.a. Nye balancer der vakte stor debat ved bogens udgivelse i 2023
Camilla Ryhl er dansk arkitekt, forfatter og forskningsdirektør i Bevica Fonden. Hun har en ph.d. i arkitektur med fokus på universelt design, som hun blandt andet udfolder i bogen Inkluderende arkitektur fra 2018.
Spinderihallerne
Spinderihallerne i Vejle husede i mere end 100 år et bomuldsspinderi, der lukkede tilbage i 2004. I dag lever stedet videre som et kreativt kraftcenter, hvor kunst, kultur og erhverv mødes. opleve Caspar Eric og Camilla Ryhl i samtale om, hvordan vi skaber plads til alle – uanset krop, baggrund og udgangspunkt.