x

Fællesspisning: Demokrati Garage

Kom og vær med til langbordsmiddag på Rentemestervej.

Mad

Dato
6. september 2025

Tidspunkt
kl. 18.00 — kl. 19.30

Adresse
Demokrati Garage
Rentemestervej 57
2400 København NV

Fællesspisning: Demokrati Garage

Demokrati Garage er et levende demokratihus og mødested i hjertet af Københavns Nordvest-kvarter. I de tidligere smedje- og autoværksteder på Rentemestervej 57 er der skabt rum for fællesskab og demokratisk innovation. Her samles borgere, foreninger og aktører fra hele landet for at udvikle nye måder at engagere sig i samfundet på. Med aktiviteter som fællesspisninger, debatarrangementer og workshops er Demokrati Garage et sted, hvor demokratiet bliver til hverdag.  

Kom og vær med, når Flere Fugle står for maden til langbordsmiddag på Rentemestervej. 

Fællesspisning

Fællesspisning handler ikke kun for om spise, men om at mødes og dele mere end maden. Vi sætter os til bord for at sætte farten ned og skabe plads til det, der virkelig betyder noget: hinanden. Bordet er langt, men afstanden mellem os ønsker vi at gøre kortere. Vi håber, du får lyst til at tale med nogen, du endnu ikke kender – stille et spørgsmål, dele en historie eller bare lytte. For det er i de små møder, vi bygger det store fællesskab.  

Så kom og vær med, nyd maden og lad samtalen flyde. Velbekomme – og velkommen i fællesskabet.