x

Mad i det fri med Nikolaj Kirk

Tag med, når kokken og naturentusiasten Nikolaj Kirk tænder op til en hyggelig og stemningsfuld madworkshop under åben himmel.

Mad

Dato
7. september 2025

Tidspunkt
kl. 11.00 — kl. 12.15

Adresse
Furniture Station
Stationsvej 4
6880 Tarm

Book billet fra 6/8

Mad i det fri med Nikolaj Kirk

Tag med, når kokken og naturentusiasten Nikolaj Kirk tænder op til en hyggelig og stemningsfuld madworkshop under åben himmel. Du kender ham måske bedst fra det populære DR2-program ”Nak og Æd”, hvor hans store passion for naturen og den gode hverdagsmad kommer tydeligt frem.  

Denne gang inviterer Nikolaj til fælles madlavning over åben ild, hvor du lærer at tilberede en frisk og smagfuld kyllingesalat med porre, persille, citron og parmesanflager – en enkel ret med masser af smag og personlighed. Og til dig som ikke spiser fjerkræ, kan smagsløgene vækkes af sprød salat bestående af stegte smørbønner, porre, persille og umami feta. Her handler det ikke kun om maden, men lige så meget om nærværet, fællesskabet og oplevelsen af at lave mad sammen ude i naturen. Nikolaj guider dig sikkert gennem processen og krydrer undervejs workshoppen med gode tips, anekdoter og kærlighed til det enkle udekøkken.  

Workshoppen slutter med, at vi nyder måltidet i fællesskab – med røg i tøjet og et smil på læben. 

Medbring: Røreskål, skærebræt og rivejern. 

 

Lokalt program

Lørdag den 6. september 

Kl. 12.00 – 13.15: Samtale: Fra holdånd til håndværk – hvorfor vi samles. Med Søren Vester og Malte Tellerup (Bestil billet)
Kl. 12.00 - 18.00: Udstilling fra Volter Furnitures af skalamodeller, som Poul M. Volther har lavet i forbindelse med sit møbeldesign.
Kl. 15.00 - 16.30: Foredrag med Jakob Volther
Kl. 17.00 - 20.00: God stemning og mulighed for mad 
Kl. 22.00 - 23.15: Musik: Søn – elektrisk energi og stemnings-rutsjeture (Bestil billet)

Søndag den 7. september 

Kl. 00.00 – 02.00: Foredrag med Anette fra Gostadventures.dk
Kl. 02.00 – 04.00: Gys på loftet
Kl. 05.00 – 07.00: Morgen yoga med Ditte
Kl. 09.00 - 10.30: Morgenmad & morgensang 
Kl. 11.00 – 12.15: Mad i det fri med Nikolaj Kirk (Bestil billet)
Kl. 12.30 - 13.00: Officiel afslutning 

Mad og drikke kan købes på stedet.

Bemærk, at enkelte arrangementer kan kræve særskilt tilmelding og evt. en lille egenbetaling. For øvrig information om billetbestilling og de lokale arrangementer, se venligst Furniture Stations egen hjemmeside: Furniture Station – 6880 Tarm

Furniture Station

Furniture Station er et kultur- og fællesskabshus i Tarm, Vestjylland, der er skabt af lokale ildsjæle i en nedlagt stationsbygning og et tilhørende pakhus. I en årrække blev de kendte FDB-møbler produceret på den nu nedrevne stolefabrik lige overfor stationen og fragtet videre i godsvogne. I dag er stedet blevet et levende samlingspunkt med en bred vifte af aktiviteter, herunder udstillinger, koncerter, foredrag, markeder og fællesspisninger. Udenfor Furniture Station kan du blive inspireret til at lave mad over bål med ildsjælen og kokken Nikolaj Kirk.