Mad i det fri med Nikolaj Kirk
Tag med, når kokken og naturentusiasten Nikolaj Kirk tænder op til en hyggelig og stemningsfuld madworkshop under åben himmel.
Mad
Dato
6. september 2025
Adresse
GAME StreetMekka Viborg
Nellikevej 2
8800 Viborg

Tag med, når vi invitere til en hyggelig og stemningsfuld madworkshop under åben himmel med kok og naturentusiast Nikolaj Kirk. Du kender ham måske bedst fra det populære DR2-program ”Nak og Æd”, hvor hans store passion for naturen og den gode hverdagsmad kommer tydeligt frem.
Denne gang inviterer Nikolaj til fælles madlavning, hvor du lærer at tilberede en frisk og smagfuld kyllingesalat med porre, persille, citron og parmesanflager – en enkel ret med masser af smag og personlighed. Og til dig som ikke spiser fjerkræ, kan smagsløgene vækkes af sprød salat bestående af stegte smørbønner, porre, persille og umami feta. Her handler det ikke kun om maden, men lige så meget om nærværet, fællesskabet og oplevelsen af at lave mad sammen ude i naturen. Nikolaj guider dig sikkert gennem processen og krydrer undervejs workshoppen med gode tips, anekdoter og kærlighed til det enkle udekøkken.
Workshoppen slutter med, at vi nyder måltidet i fællesskab.
Medbring: Røreskål, skærebræt og rivejern.
Lokalt program
Lørdag den 6. september
Kl. 12.00 - 15.30: DJ-set (Fri adgang)
Kl. 12.00 - 14.00: Mad: Mad i det fri med Nikolaj Kirk
Kl. 12.00 - 18.00: Forskellige Krea-workshop/streetart-workshops, DIY (Fri adgang)
Kl. 14.00 - 15.00: Fodbold-turnering (Fri adgang)
Kl. 15.30 - 16.45: Samtale: Fællesskab for alle kroppe med Caspar Eric og Camilla Ryhl (Bestil billet)
Kl. 17.00 - 20.00: Open skate, streetbasket, parkour, streetdance, panna/football-freestyle (Fri adgang)
Kl. 17.00 - 20.00: Warm-up v. Urban Music School (Fri adgang)
Kl. 20.00 - 21.00: Musik: MAS - Ærlig dansk hiphop (Bestil billet)
Der er gratis adgang til alle de arrangementer der ikke er markeret med billetsalg. Mulighed for at købe mad og drikkevarer hele dagen.
Ret til ændringer forbeholdes.
GAME Streetmekka Viborg
Den gamle Vestas-lagerhal er i dag forvandlet til GAME Streetmekka – et sprudlende gadeidrætshus, hvor børn og unge kan dyrke sport, udfolde sig og finde nye fællesskaber. På den store plads foran hallen kan du blive inspireret til at lave mad over bål med ildsjælen og kokken Nikolaj Kirk.