x

Hvad skal vi spise i morgen?

Kom med, når Claus Meyer sætter fokus på korn, bælgfrugter, fællesskab og fermentering

Mad

Dato
6. september 2025

Tidspunkt
kl. 16.00 — kl. 17.15

Adresse
Foreningshuset MO.VE
Østre Alle 123B
4800 Nykøbing Falster

Book billet fra 6/8

Hvad skal vi spise i morgen?

Kom med, når Claus Meyer inviterer til en masterclass fuld af duft, smag og begejstring for det gode brød og lækre bælgfrugter. Med sin karakteristiske indlevelse tager han os med ind i surdejsbrødets verden – fra det levende bagværk til de dybere kvaliteter, der gør et brød mere end bare en fødevare. Glæd dig til en inspirerende introduktion til surdejen, der næsten med garanti får dig til at finde melposen frem og trække ærmerne op, så snart du er hjemme.
 
Men det stopper ikke ved brødet. Claus åbner også for de større spørgsmål: Hvad skal vi egentlig spise i morgen? Med bælgfrugternes potentiale som omdrejningspunkt stiller han skarpt på planterigets mange muligheder for at bidrage til en velsmagende hverdag, alt imens vi styrker både vores egen og planetens sundhed. Det bliver en sanselige og lærerige samtale, når vi sammen udforsker, smager og tænker over fremtidens mad – i godt selskab. Arrangementet er for alle: brødelskere, fermenteringsnørder og dem, der er nysgerrige på, hvad vi skal leve af i morgen. Der vil blive serveret smagsprøver af Claus’ bælgfrugtsuppe med et godt stykke brød til.
 
Medbring: 1-liter målebæger, ske, sylte-/patentglas eller condibøtte

Lokalt program

Lørdag den 6. september  

Kl. 12.00: Fodboldkamp U15: Nykøbing FC - BSF 

Kl. 13.00 - 14.15: Musik: JJ Paulo- Livsglæde ved første beat (Bestil billet

Kl. 13.45: Fodboldkamp U19: Nykøbing FC - AC Academy 

Kl. 16.00 - 17.15: Workshop: Hvad skal vi spise i morgen? Med Claus Meyer (Bestil billet

Kl. 16.00: Fodboldkamp U17: Nykøbing FC - AC Academy 

Søndag den 7. september  

Kl. 11.00 - 12.15: Samtale: Hvad er Lykken værd? Med Emma Holten og Henrik Mahncke (Bestil billet)

Kl. 14.00: Fodboldkamp U14: Nykøbing FC - Hvidovre IF 

Det vil være muligt at købe mad og drikke under hele festivalen. 

Alle lokale arrangementer er gratis og fodboldkampe kræver ikke billet. 

Se mere om kampprogrammet for lørdag og søndag på Foreningshuset MO.VEs egen hjemmeside: Nykøbing FC  

Foreningshuset MO.VE

Foreningshuset MO.VE er et banebrydende foreningshus, der fungerer som klubhus og mødested for flere idrætsklubber og foreninger i Nykøbing FC. I forbindelse med Festival for Fællesskab kommer Claus Meyer og sætter fokus på både surdej og bælgfrugter.