x

Velkommen - men kun hvis du passer ind

Hvem sætter reglerne i et fællesskab – og hvem bliver holdt udenfor, når vi ikke taler højt om dem? I denne samtale udforsker podcastvært Naima Yasin og kunstner Noah Umur Kanber de usynlige spilleregler, der former vores sociale rum. Hvor går grænsen mellem det fælles og det ekskluderende?

Samtale

Dato
6. september 2025

Tidspunkt
kl. 12.00 — kl. 13.15

Adresse
Kofoeds Skole
Holmbladsgade 120
2300 København S

Velkommen - men kun hvis du passer ind

Hvem laver reglerne i et fællesskab? Hvem ender typisk udenfor? Og hvor går grænsen mellem det fælles og det ekskluderende?  

Fællesskaber forbindes med tryghed og nærhed. Men bag et hvert fællesskab gemmer sig en ofte en række usynlige regler, der er afgørende for, hvem der kan passer ind og hvem der holdes udenfor. 

I denne samtale udforsker podcastvært Naima Yasin og kunstner Noah Umur Kanber de usynlige spilleregler, der former vores sociale rum. Vi zoomer ind på de normer og forventninger, der ikke nødvendigvis bliver sagt højt, men som alligevel former vores adgang til fællesskab, når vi undersøger, hvordan vi kan skabe rum, hvor flere kan være med på egne præmisser. 

Naima Yasin er sekretariatsleder for ungdomsorganisationen SAGA og vært på podcasten A Seat At The Table, der sætter fokus på sorte kvinders erfaringer i Danmark. Hun kom til Danmark som 5-årig og er opvokset i Hammel. 

Noah Umur Kanber er multikunstner og studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Som transkvinde bruger hun sin kunst til at udforske identitet og fællesskab. Hun deltog i 2024 i DR’s Kunstnerkolonien. 

 

Kofoeds Skole

Kofoeds Skole er én af Københavns ældste og vigtigste institutioner på det sociale område. Skolen opererer ud fra et grundprincip om hjælp til selvhjælp til socialt udsatte ledige. Under Festival For Fællesskab danner Kofoeds Skole rammen om en ærlig og undersøgende samtale om tilhør, normer, identitet og mulighederne for at skabe rum for flere med Naima Yasin og Noah Umur Kanber.