Hvem står bag landets bedste kommunale klimaprojekter?
Foreningen Realdania efterlyser nu de 100 bedste klimaløsninger fra danske kommuner. Målet er at synliggøre de mange grønne ideer og løsninger, som allerede findes, og inspirere til endnu flere. Løsningerne vil blive udvalgt af et ekspertpanel og efterfølgende præsenteret i rapporten ”Klima100”, der lanceres i forbindelse med Nordic Clean Energy Week, der finder sted til maj 2018.
Klima100-initiativet skal bidrage til større videndeling og inspiration kommunerne imellem. Og ikke mindst skal det give et solidt skulderklap til de kommuner, der går forrest og for alvor skubber på den grønne omstilling.
Realdania er initiativtager og bidragyder til projektet, som eksekveres af Sustainia.
Ud af de 100 projekter, der kommer med i publikationen, vil de bedste blive præsenteret for et internationalt publikum i forbindelse med Nordic Clean Energy Week.
Kommunerne har en vigtig rolle i klimakampen, da byerne står for en stor del af det samlede energi- og ressourceforbrug. Det er også i kommunerne, man kan sikre, at byudviklingen sker på et klimavenligt grundlag. Blandt andet med energi- og ressourcebesparende anlægsbyggeri, omstilling til grønne trafikløsninger, eller ved at reducere energiforbruget i eksisterende bygninger.
Ifølge Realdanias filantropidirektør Anne Skovbro gør kommunerne allerede en kæmpeindsats:
”Kommunerne – og alle byer rundt om i verden – står for den største del af den grønne omstilling, hvor de udvikler løsninger sammen med forskere, rådgivere og virksomheder. Nye løsninger inden for affaldshåndtering, kollektiv trafik, klimasikring og grøn drift og byggeri af kommunale bygninger er noget af det, der virkelig gør en forskel på klimaregnskabet. Derfor er det helt afgørende, at erfaringerne deles.”
”Jeg håber, vi med Klima100-initiativet kan give kommunerne en anerkendelse af den store forskel de gør, for det har de fortjent,” siger Anne Skovbro.
Den grønne tænketank Concito er videnspartner på Klima100, og ifølge direktør Christian Ibsen er det rigtig vigtigt at synliggøre de mange gode klimaindsatser, der er i gang i de danske kommuner, men samtidig også at være opmærksom på at der er brug for at skrue op og forstærke indsatsen i de kommende år:
”Kommunerne har mange håndtag at dreje på, når det gælder den grønne omstilling, og det haster med at få dem alle i sving, hvis vi skal undgå de værste konsekvenser af den globale opvarmning. Vi skal bygge videre på det klimalederskab, vi allerede ser i kommunerne, og både sikre ambitiøse reduktioner i udledningerne og arbejde med at skabe grønt engagement hos borgere, skoleelever og andre.”
Under det for nyligt afsluttede COP23-klimatopmøde i Bonn skrev over 15.000 forskere under på, at det globale klima er i dyb krise. Den advarsel kom blot en uge efter nyheden om, at CO2-niveuaet i klodens atmosfære er på sit højeste i 800.000 år. Klima100-initiativet er derfor meget mere end et udstillingsvindue for grøn innovation – publikationen skal sætte skub i flere klimatiltag og skabe incitament og motivation i kommunerne til at prioritere den grønne omstilling.
Deadline for nominering er 2. februar
Kommunerne kan nominere deres klimaløsninger frem til 2. februar via realdania.dk/klima100 Derefter vælges de 100, der kommer med i Klima100-publikationen.De 100 projekter til Klima100-publikationen vurderes og udvælges af Sustainia, ved hjælp af et pointsystem baseret på syv kriterier:
- Klimaeffekt: Projektets forventede eller dokumenterede reduktion i drivhusgasser og/eller bidrag til klimasikring.
- Merværdi: Om projektet har medvirket til en forbedring af andet end klimarelaterede forhold; beskrevet med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.
- Innovation: I hvilket omfang projektet udviser en ny eller banebrydende tilgang til løsning af klimamæssige udfordringer.
- Samarbejde: I hvilken grad demonstreres godt samarbejde mellem de involverede i projektet, fx på tværs af forvaltninger og kommunegrænser.
- Borgerinddragelse: I hvilken grad projektet formår at inddrage borgerne i udviklingen og implementeringen af projektet.
- Skalérbarhed: I hvilken grad projektet er designet, så det potentielt kan både skaleres og duplikeres andetsteds og i andre kommuner.
- Videndeling: I hvilken grad deles, eller planlægges det at dele, projekterfaringerne på tværs af forvaltninger, kommunegrænser eller internationalt.
