x

Oplev den gamle bispegård i Ribe:
Mød parret, der lever med spøgelser og knirkende trin

Nyhed 16. januar 2018

”Tårntrappen knirker og bøgerne i reolerne ryster, når der kører biler forbi på Puggaardsgade. Undergrunden af forfædrenes potteskår, knogler, sten og brandlag giver deres hilsen videre”. Sådan fortæller sognepræst Torben Bramming, som bor i et af Realdania By & Bygs ældste huse: Den gamle bispegård i Ribe. Tirsdag den 23. januar inviterer Realdania By & Byg Klubben på rundvisning, hvor Torben Bramming fortæller.

Taarnborg - at bo i et historisk hus

Af Torben Bramming

At bo på Taarnborg er at bo sammen med mennesker gennem 500 år. Det gælder ikke alene huset, men også de omkringliggende gader.

Taarnborg er klemt inde mellem huse, der er blevet bygget tæt omkring det – nogle 450 år, nogle 200 år, nogle kun 100 år gamle – kun adskilt af skæve gader belagt med brosten. De røde tegltage ses overalt, når man kigger ud af vinduerne og det er noget særligt at tænke på, at ingen nulevende mennesker har været født, da de blev bygget. Husene er formet af mennesker, men bagefter former de os, som Winston Churchill så rigtigt sagde. 

Mod nord dominerer domkirken udsigten med sine tårne og massive kobbertag, mod vest ses fra anden sal digerne mod Vadehavets tidevand i det fjerne, mod syd ser man Puggaard, Ribe katedralskolen gamle rektorbolig, der i dag tjener som undervisningslokaler for skolens klassiske studenter, mod øst ses Sankt Catharinækirkes præstegård, som vores have støder op til, og lidt længere væk den gamle borgerskole i Bispegade fra 1854.

Tårntrappen knirker og bøgerne i reolerne ryster, når der kører biler forbi på Puggaardsgade. Det skyldes de tykke kulturlag, som under Taarnborg er ca. 1,5 m. På den måde giver undergrunden af forfædrenes potteskår, knogler, sten og brandlag deres hilsen videre. Huset er sikret af murankre, men på trods af det og de en meter tykke mure kan man mærke det svajer, når man ligger i sin seng under stærk storm.

Torben Bramming

Man lever gennem kilderne, når man som os er præst ved domkirken og inspektør på Ribe kunstmuseum. Ved vores komme virkede Taarnborg som en sand magnet på kilderne. Breve fra børn, hustruer, døende, forelskede, biskopper, lektorer og postmestre får rummene til at leve på en ganske særlig måde. 

Man hører om en stork som lander på naboens hus 27. marts 1817 og plyndrer byens øvrige storkereder, om biskoppens døde søn, der ligger lit de parade og hans forlovede som føres ind til ham og om brylluppet med 18 retter i spisestuen i 1856, om raritetskammeret med skeletter og kunstgenstande, som lægen Ludvig Pouch samlede omkring 1670.

Huset er indfældet i byens bevidsthed gennem århundreder. Det er malet utallige gange og hænger i originaler og kopier i mange hjem, restauranter og butikker rundt om i byen.

Derfor har det at bo på Taarnborg skabt mange kryds mellem nutid og fortid og nogle gange er man i tvivl om, hvilket århundrede man befinder sig i, når de blyindfattede vinduers jernbeslag bevæges af en stormende kuling fra vest en mørk nattetime, når svanerne i den koldeste vinter synger i Østeråen eller vi fra spisestuen atter engang en forårsaften ser de tusindtallige stære sværme på over træerne mod syd.

Oplev Taarnborg i Ribe den 23. januar med Realdania By & Byg Klubben

Det er for os ikke uhyggeligt at bo i det store hus, men venner og bekendte har følt både hvide, kolde skygger og hørt knirkende trin, som ikke burde være der…