x

Nu skal de 100 bedste kommunale klimaprojekter vælges

Pressemeddelelse

16. marts 2018

81 kommuner har indsendt deres bedste klimaprojekter for at få en plads i Foreningen Realdanias Klima100-publikation. Klimatilpasningsløsninger er stærkt repræsenteret i ansøgningsfeltet, og København, Aarhus og Middelfart kommuner ligger i spidsen med flest indsendte projekter.

I december efterlyste Realdania de 100 bedste klimaløsninger fra danske kommuner for at synliggøre alt det, kommunerne gør for at blive mere klimavenlige.162 ansøgninger er kommet ind, og nu går et ekspertpanel i gang med at finde de allerbedste.

De valgte projekter vil blive præsenteret i publikationen ”Klima100”, som lanceres den 23. maj for et internationalt publikum under Nordic Clean Energy Week i København.

Stort fokus på både klimatilpasning og lavere klimaaftryk

Kommunerne kunne indsende projekter inden for 17 kategorier – fra vedvarende energi og energieffektivisering til byggeri og transport. Klimatilpasning er den kategori, hvor der er indsendt flest projekter – hele 54, hvilket afspejler, at mange kommuner har et stort fokus på, hvordan man sikrer byerne mod de øgede vandmængder i byen som følge af voldsommere vejr.

De øvrige indsendte projekter angriber på forskellig vis årsagerne til klimaforandringerne, blandt andet gennem tiltag som energieffektivisering i kommunale bygninger samt bedre sortering og genanvendelse af affald. Alt sammen noget, der er mindsker kommunernes klimaaftryk.

Filantropidirektør Anne Skovbro siger: ”Klima100 handler bl.a. om at anerkende de kommuner, der går forrest i klimakampen. Samtidig er den videndeling og udveksling af ideer og effektive løsninger, der kan ske mellem kommunerne, enormt vigtig. Det håber vi, den her kampagne kan bidrage til, så vi som samfund kan tage de næste vigtige skridt i den grønne omstilling.”

”Den store interesse, vi har oplevet fra kommunerne for at være med, ser jeg som et tegn på, at de også har fokus på de ekstragevinster, der er ved grønne løsninger. Det handler nemlig ikke kun om klimaet. Der er også økonomiske og sociale gevinster ved at blive mere klimavenlige, hvis vi gør det rigtigt. Mindre spild af ressourcer og energi samt sikring mod oversvømmelser kommer i sidste ende til gavn for borgerne, som samtidig kommer til at bo i sundere og grønnere kommuner.”

Kommunerne får besked primo maj

Kommunerne får besked primo maj, om deres projekt er sluppet gennem nåleøjet til Klima100-rapporten.

Samarbejde med Sustainia og CONCITO

Klima100 gennemføres i et samarbejde med Sustainia, der sammen med CONCITO og et ekspertpanel står for vurdering og udvælgelse af klimaløsningerne. Sustainia er sekretariat på kampagnen. CONCITO er videnspartner.

  • Flest indsendte projekter:

    Ikke så overraskende ligger de to største kommuner – København og Aarhus – i spidsen med flest indsendte projekter (henholdsvis 19 og 16). Middelfart ligger på en tredjeplads med i alt ni ansøgninger.

     

    Den regionale fordeling af projekterne:

     

    Regioner

    Antal indsendte projekter

    Region Nordjylland

    9

    Region Midtjylland

    50

    Region Syddanmark

    33

    Region Sjælland

    16

    Region Hovedstaden

    54

     

    54 af de indsendte projekter handler om klimasikring. Størstedelen handler om håndtering af vand i forbindelse med skybrud, kystsikring, og stormflodssikring. Disse projekter drejer sig om alt fra bygning af dæmninger og sluser til etablering eller udvidelse af rekreative vådområder, som kan holde på overskydende vand. En del af de indsendte klimatilpasningsprojekter har fokus på reduktion af CO2, blandt andet gennem skift til grøn fjernvarme og reduktion af elforbrug.

     

    23 af de indsendte projekter handler om energieffektivisering, hvoraf en del drejer sig om energirenovering af private boliger og offentlige bygninger. Bl.a. med fokus på styringsautomatik og optimering ved hjælp af smart data. 16 af de indsendte projekter handler om omstilling til vedvarende energi, for eksempel ved hjælp af etablering af eller omstilling til fjernvarmeforsyning samt etablering af biogasanlæg.

  • Medlemmerne af ekspertpanelet er:

    Steen Hildebrandt (Professor, Aarhus Universitet, medlem af 2030-panel)
    Flemming Lynge Nielsen (Bæredygtighedschef, Danfoss)
    Ditte Lysgaard Vind (Managing partner, The Circular Way (Lendager Group))
    Marina Bergen Jensen (Professor, Sektion for Landskabsarkitektur, KU)
    Gertrud Jørgensen (Professor, Resource Management, KU)
    Annette Toft (Direktør, Innovationsfonden, Landbrug & Fødevarer Bruxelles)
    Mette Qvist (Direktør, Green Building Council)
    Lone Feifer (Bæredygtighedschef, Velux)
    Anders Vestergaard Jensen (Project Manager, Climate-KIC, tidl. Assistant professor, DTU Transport)
    Jens Villiam Hoff (Professor, Institut for Statskundskab, KU)
    Simon Kjær Hansen (Director of Regions, C40)
    Karsten Arnbjerg-Jensen (Statistiker/ingeniør og professor, Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU)
    Birgit Paludan (Selvstændig rådgiver og ekspert i klimatilpasning)
    Allan Skovgaard (Business Development Director, Emerging Water Technologies, Grundfos)
    Hans Sanderson (Seniorforsker, Chair of the Second European Climate Chang Adaptation Conference)
    Hanne Bach (Direktør, Nationalt Center for Miljø og Energi)
    Kirsten Halsnæs (Professor, DTU Management Engineering)
    Martin Drews (Seniorforsker, DTU Management Engineering)
    Ole Mark (Forskningschef, Dansk Hydraulisk Institut, adjungeret professor ved DTU Miljø)
    Morten Birkved (Lektor, Quantitative Sustainability Assessment, DTU)
    Peter Harpsøe Engel (CSR-chef hos Dansk Retursystem, tidl. Dansk Standard, Rejsehold for Grønne Indkøb)
    Rikke Dreyer (Chefkonsulent, Miljømærkning Danmark)
    Trine Agervig Carstensen (Lektor i Byplanlægning og Hverdagsliv, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU)
    Martin Brynskov (Lektor, Aarhus Universitet og koordinator på OrganiCity)

  • Den grønne tænketank CONCITO og ekspertpanelet bistår Sustainia i udvælgelsen af de 100 projekter til Klima100-rapporten. Herunder er en liste over de kriterier, projekterne udvælges på baggrund af. 

    1. Klimaeffekt: Projektets forventede eller dokumenterede reduktion i drivhusgasser og/eller bidrag til klimasikring.

    2. Merværdi: Om projektet har medvirket til en forbedring af andet end klimarelaterede forhold; beskrevet med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

    3. Innovation: I hvilket omfang projektet udviser en ny eller banebrydende tilgang til løsning af klimamæssige udfordringer.

    4. Samarbejde: I hvilken grad demonstreres godt samarbejde mellem de involverede i projektet, fx på tværs af forvaltninger og kommunegrænser.

    5. Borgerinddragelse: I hvilken grad projektet formår at inddrage borgerne i udviklingen og implementeringen af projektet.

    6. Skalérbarhed: I hvilken grad projektet er designet, så det potentielt kan både skaleres og duplikeres andetsteds og i andre kommuner.

    7. Videndeling: I hvilken grad deles, eller planlægges det at dele, projekterfaringerne på tværs af forvaltninger, kommunegrænser eller internationalt. 

{{ title }}

{{ description }}