x

Børn overnatter i lufttæt kammer i nye for søg med indeklima

Viden

24. april 2018

Forskere i Aarhus har indrettet et lufttæt kammer med børnesenge til nye forsøg, der skal vise, hvordan det påvirker børns skoledag og indlæring, hvis de om natten har sovet i et rum med dårligt indeklima.

Kortspil og pizza og stringente videnskabelige forsøg står på aftenens program på Aarhus Universitets klimakammer-afdeling. Seks børn er ankommet for at tilbringe natten i en lufttæt metalkasse, som er indrettet med seks metalkøjesenge, et utal af slanger og en lille rude ind til forskerne og deres måleapparater.

Aftenen er en del af et nyt forskningsprojekt, som skal undersøge, om indeklimaet på børneværelset om natten giver risiko for nedsat hjernefunktion og hæmmer indlæring i skolen.

Børn er i en udvikling, hvor de skal lære, og derfor er det vigtigt, at børns hjerner får de optimale omstændigheder, så de bliver udviklet fuldt ud.

Torben Sigsgaard

Professor, Aarhus Universitet

”Børn er i en udvikling, hvor de skal lære, og derfor er det vigtigt, at børns hjerner får de optimale omstændigheder, så de bliver udviklet fuldt ud,” siger Torben Sigsgaard, som er professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og hovedansvarlig for forskningsprojektet.

Projektet er sat i gang af Realdania som et led i en indsats for at forbedre børns indeklima. Et dårligt indeklima har negativ indvirkning på børns sundhed og trivsel, og derfor er det et område, som Realdania ønsker at sætte fokus på.

Prutter og sved gør os dummere

Vores egne kroppe er med til at forurene indeluften med CO2 og de såkaldte bioeffluenter – f.eks. phenol, methan og dodecan – som er affaldsstoffer, der populært sagt stammer fra udånding, prutter og sved. Tidligere studier har vist, at forureningen fra menneskelige kropsfunktioner har en negativ indvirkning på mennesker om dagen. Men det er endnu ikke undersøgt, hvilken effekt CO2 og bioeffluenter har om natten.

“Vi ved, at det har den effekt i vågen tilstand, når niveauet af kuldioxid og bioeffluenter stiger om eftermiddagen, at menneskers evne til at løse opgaver bliver dårligere. Nu handler det om at finde ud af, om det også har en effekt, når man sover – og hvis det har det, er det så på grund af kuldioxid alene, eller er det kuldioxid i kombination med bioeffluenter?” forklarer Torben Sigsgaard.

Man ved fra ganske ny forskning, at nattesøvnen er utroligt vigtig for hjernen, som renser sig selv for affaldsstoffer under den dybe søvn. Det er derfor muligt, at den negative effekt, man har fundet om dagen, har endnu større betydning om natten, fordi hjernen så ikke bliver renset ordentligt, fortæller Torben Sigsgaard. Det skal forsøgene i klimakammeret være med til at belyse.

Klimakammer med tilsat forurening 

Aarhus Universitets klimakamre er lufttætte rum, hvor man nøje kan kontrollere indeklimaet. For at undersøge effekten af både CO2 og bioeffluenter i de nye forsøg har forskerne skabt tre scenarier i det store kammer: ét med CO2 alene, ét med både CO2 og bioeffluenter og ét med ren luft. I de to scenarier med forurenet luft tilsætter forskerne CO2 op til et niveau på 3.000 ppm (milliontedele). Det er niveauet, som tidligere er målt i soveværelser.

Derudover er det 73 m3 store kammer justeret, så temperaturen ligger konstant på 21° C, og luftfugtigheden på 45 %. Selv valg af dyner har betydning og er indgået i beregningerne. De er ligesom samlesengene købt i IKEA. Alt i kammeret er nyindkøbt, for forskerne har aldrig før haft forsøgspersoner overnattende, og det er også nyt for dem at undersøge børn.

”For os er det en ret stor udfordring. Vi har ikke haft børn inde i kamrene før, og der er nogle etiske problemstillinger og noget logistik, som har gjort det mere besværligt end sædvanligt,” siger han og tilføjer: ”Men det er gået rigtigt fint med de første seks børn, der har været igennem, og det har gjort, at vi er rimeligt trygge ved projektet efterhånden.”

Børnene følger en stram tidsplan til hver undersøgelse, for at resultaterne bliver sammenlignelige:

”De kommer, bliver testet og får noget at spise. Ved otte-tiden kommer de i nattøj, og halv ni kommer de ind i kammeret. Her har de en halv time, hvor de kan ligge og læse i en bog, mens vi langsomt dæmper lyset, og klokken ni slukker vi lyset. Og så kan vi se på målingerne, at de fleste sover fem minutter over ni. De er trætte efter sådan en skoledag,” fortæller Torben Sigsgaard.

Søvnkvaliteten måles med FitBit, som er et almindeligt fitness-ur, der kan give et detaljeret overblik over søvnstadierne ud fra puls, bevægelse og temperatur i huden. Indlæringsevnen måles med de standardiserede tests CANTAB, der måler kognition – primært ud fra reaktionstid, ved at man følger nogle pletter på computerskærmen. Børnene testes om aftenen og igen om morgenen, inden de skal i skole.

Søvn er oppe i tiden

I løbet af forsøgene skal i alt 36 børn overnatte i klimakammeret. Man har valgt børn på 10-12 år, for at de er gamle nok til at kunne tage de kognitive tests. Det har heldigvis været overraskende nemt at rekruttere forsøgsdeltagerne, fortæller Torben Sigsgaard:

”Der har været meget stor interesse, og vi har folk på venteliste. Søvn er generelt et emne, som er oppe i tiden. Forældrene er optaget af diskussionen om de elektroniske medier og problemer med at falde i søvn og sove ordentligt i løbet af natten. Og når man snakker med skolerne, fortæller de også, at de har nogle elever, som er forstyrret af, at de er trætte.”

Én af forældrene i forsøget, Rolande Gnaere, har meldt sig som frivillig til at ledsage børnene og skal overnatte i et tilstødende klimakammer. Hun fortæller, at hun hørte om forskningsprojektet på ForældreIntra og besluttede sig for at melde sig til sammen med sin datter, fordi hun var interesseret i at lære mere om børns søvn.

Spændt på resultater

Man kan ikke konkludere noget endnu, for forsøgene er blindet ligesom i et medicinalforsøg, forklarer Torben Sigsgaard. Han er meget spændt på at se resultaterne, som skal kaste lys over et vigtigt men underbelyst felt.

”Der er en klassisk-hygiejnisk tankegang om, at ren luft er bedre end beklumret luft, og i andre sammenhænge ved vi, at frisk luft er godt. Men det har aldrig været undersøgt ordentligt. Det er så basalt, og derfor er det også så spændende – uanset hvad vores forsøg viser,” siger Torben Sigsgaard og fortsætter:

”Hvis vi kan se, at der er en negativ effekt på indlæring, så kan vi sige, at der skal være bedre ventilation i børns soveværelser. Det er relevant for forældre og for befolkningen generelt. Men det er også vigtigt for bygherrer. Hvis det viser sig, at der skal være frisk luft i soveværelset, så skal det jo indbygges i moderne boliger.”

Resultaterne ventes at være klar til offentliggørelse i vinteren 2018.

Kilder

Jørn Toftum, Pawel Wargocki og Geo Clausen (n.d.): Indeklima i skoler – Status og konsekvenser. Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og Anlæg Danmarks Tekniske Universitet

Jørn Toftum, Emilie Patricia Dam-Krogh, Gabriel Bekö og Geo Clausen (2016): Luftkvalitet i skoler, skolebygningernes karakteristika og elevernes indlæring. Ingeniørforeningen IDA

Iliff JJ, Goldman, SA, and Nedergaard M. (2015): "Implications of the discovery of brain lymphatic pathways". Lancet Neurology. 14(10):977-9. PMC4655610

 

Kontakt

Torben Sigsgaard
Professor
Aarhus Universitet
T: 28992426
E: ts@ph.au.dk

{{ title }}

{{ description }}