x

Udviklingsplaner gør visioner til virkelighed

20. april 2018

Udviklingsplaner, som er mere strategiske end fysiske, kan spille en central rolle i byudviklingen. Adm. direktør Peter Cederfeld og chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By & Byg, bidrager med denne artikel i Teknik & Miljø, april 2018.

Byudvikling handler i dag mere og mere om at realisere visioner og strategier for byens udvikling og det liv, der leves i byen. Udviklingsplaner, som er mere strategiske end fysiske, kan her spille en central rolle. 

I en række danske byer omdannes tidligere havne, industri- eller sygehusgrunde til bæredygtig by. Tre sjællandske kommuner giver nyt liv til Hedeland, et stort, fælles naturområde – og ved Skejby skal en ny erhvervsklynge føre til synergi og merværdi for fødevareerhverv.

 

Det er komplekse og vidt forskellige udfordringer - og fælles for dem er, at svarene handler om meget mere end fysik. Derfor er der behov for klare visioner og strategier, et bredt spektrum af fagkompetencer og et grundigt forarbejde for at gøre visionerne til virkelighed. Samtidig må man indse, at nogle af svarene først kan findes i det lange løb.

 

360 graders perspektiv

Den erkendelse ligger bag, at flere og flere kommuner og andre aktører går væk fra planer, som i detaljer anviser, hvordan en ny bydel rent fysisk skal se ud, til udviklingsplaner, som anlægger et 360 graders perspektiv på byudviklingen. En række aktuelle eksempler herpå kan ses i vores nye publikation ”Udviklingsplaner som værktøj i byudvikling”.

 

I Realdania By & Byg har vi selv gjort os erfaringer med en model for udviklingsplaner sammen med kommuner i fire partnerskabsprojekter, ligesom en række andre aktører i Danmark bruger udviklingsplaner i forskellige varianter.

 

 

Aarhus Kommune bruger fx udviklingsplaner i flere store projekter - men også en mindre kommune som Rebild involverer nu byråd, interessenter og professionelle i en grundig proces frem mod en udviklingsplan for Støvring Øst.

 

Når en kommune vælger udviklingsplanen som værktøj, har den også valgt en proaktiv tilgang, hvor den ikke kun er myndighed men selv er med til praktisk og konkret at realisere et projekt - ofte med det sigte at skabe en større social, økonomisk og kulturel forandring af byen.

Modellen, som Realdania By & Byg har gjort sig erfaringer med, er ”født” i Køge Kyst og videreført og -udviklet i Kanalbyen i Fredericia, Naturbydelen i Ringkøbing og Nærheden i Hedehusene.

HV-spørgsmålene

En udviklingsplan beskriver, hvordan visionen skal gøres til virkelighed i både en fysisk, en strategisk, en økonomisk og en tidsmæssig dimension. Her skal den, som Nærhedens projektdirektør Ole Møller peger på i publikationen, svare på HV-spørgsmålene: Hvad vil vi, hvorfor, hvordan, hvornår og for hvem?

 

Udviklingsplanen understøtter dermed, at byen aktivt og vedholdende forfølger sine visioner, hvor planens ejer må overveje både strategiske, fysiske, æstetiske, trafikale, sociale, miljømæssige, økonomiske og andre forhold.

 

Når udviklingsplanen er på plads, bliver den et styringsinstrument i hele projektets levetid. Her er det vigtigt, at den er fleksibel, samtidig med at visionen fastholdes.

 

Eksempler på greb, der kan indgå i udmøntningen af planen, kan være strategiske åbningstræk, midlertidige aktiviteter, borger- og interessentdeltagelse, model for salg til investorer og sikring af kvalitet i byggeriet – eller bydelsforeninger, som gennem bylivsaktiviteter er med til at fastholde visionerne på sigt.

 

Forankring er alfa og omega

I publikationen deler fire kommunale topledere af deres erfaringer, og et gennemgående træk er vigtigheden af at forankre visionerne og idéerne, både internt i kommunen og i lokalsamfundet – og i mange af de omtalte projekter har arbejdet med udviklingsplaner været et godt grundlag for dialog med borgere og interessenter.

 

Når udviklingsplanens visionsdrevne og helhedsorienterede tilgang kombineres med en involverende proces og grundigt tværfagligt arbejde, lægges fundamentet for byudviklingen. Og som Frederikshavns Kommunes kommunaldirektør Mikael Jentsch udtrykker det, er det ikke de detaljerede planer, der skal forankres, men den overordnede vision og værdierne i byudviklingen.

 

Organisering

Det er en afgørende forudsætning, at der bag udviklingsplanen er en stærk organisering, som er parat til at realisere den. Som kommune kan man afhængig af den konkrete situation organisere sig på forskellige måder, typisk sammen med andre parter. I publikationen ”Strategisk ledelse af byudvikling” fra 2016 så vi på, hvordan en kommune kan spille en aktiv rolle som grundejer, medejer af selskab, interessent eller facilitator.

 

Når organisering og finansiering er på plads, handler det om at nå frem til det bedst mulige, gennemarbejdede styringsgrundlag for byudviklingen. Det vil vi gerne give inspiration til med ”Udviklingsplaner som værktøj i byudvikling”.

 

Kobling til kommunale planer og budgetter

En udviklingsplan erstatter ikke men spiller tæt sammen med de lovfæstede kommunale planværktøjer og vil typisk tage afsæt i kommuneplanstrategien.

 

I udmøntningen af udviklingsplanen bliver lokalplanlægningen afgørende for at realisere den fysiske side af udviklingsplanen – og alt afhængig af, hvordan kommunen har engageret sig i det konkrete projekt, vil samspillet med den kommunale budgetlægning og aktiviteter på tværs af politikområderne ofte være centralt for de økonomiske og strategiske elementer i udviklingsplanen.

{{ title }}

{{ description }}