Her er de nominerede til RENOVER prisen
Seks unikke renoveringer er med i slutspillet om at kunne kalde sig Danmarks bedste renoveringsprojekt anno 2018. Vinderen kåres den 6. september.
Modehus, pakhus, parcelhus? Boligbyggeri, betonsilo eller bondegård? De seks projekter, der skal dyste om at vinde RENOVER prisen 2018, er nu fundet blandt 182 indstillede projekter fra hele landet.
-
Bondegården i Havreholm, privat bolig m. Erhverv, Hornbæk
-
Korngården i Ballerup, almennyttigt boligbyggeri, Ballerup
-
Multikulturhuset i Sønderborg, kulturhus, Sønderborg
-
Moderniseret Hosbyhus i Herning, privat bolig, Herning
-
Rømerhus i Aarhus, butiksrum og kontorer, Aarhus
-
The Silo i Nordhavn, luksusboliger og restaurant, København Ø
Det er sjette gang, RENOVER prisen uddeles, men det er første gang, at der er to private parcelhuse med blandt de nominerede projekter. I arbejdet med at udvælge de nominerede projekter har nomineringsudvalget vurderet projekterne i forhold til syv nomineringskriterier: eksempelværdi, energikrav og bæredygtighed, samarbejde, brugskvalitet, bidrag til omgivelser, økonomi og værdiforøgelse samt udførelseskvalitet.
Formanden for nomineringsudvalget Gøsta Knudsen glæder sig over den store spændvidde, der har været blandt årets indstillede projekter:
”Årets indstillede projekter er meget alsidige. Det opleves i de projekter, der er nomineret, hvor vi både har en privat bondegård og et stort mode- og kontorhus. Det er RENOVER prisens formål at fremhæve forbilledlig renovering til inspiration for andre, og man må sige, at årets nominerede projekter har potentiale til at inspirere til mange forskellige renoveringer,” siger Gøsta Knudsen, tidligere stadsarkitekt i Aarhus og formand for nomineringsudvalget.
Det er et valgkollegie bestående af 70 udpegede medlemmer fra branchen, der får det endeligt ord. Henover sommeren skal de stemme om, hvilket projekt der skal løbe med titlen som Danmarks bedste renovering 2018 og få en check med sig hjem på 100.000 kr. Vinderen kåres ved en prisfest d. 6. september.
RENOVER prisen 2018
1. Bondegården i Havreholm
I landsbyen Havreholm i Nordsjælland er en bondegård fra 1700-1800-tallet blevet bygget om til en moderne familiebolig med erhverv. Med renoveringen har en udtjent landbrugsbygning fået nye funktioner uden at slette gårdens historie.
Rødbøgegaard lå tom og faldefærdig hen, da ejerne købte den. Gården er bevaringsværdig, så ombygningen er sket i tæt dialog med kommunen. Staldene er blevet til bolig, fordi de vender mod den bedste udsigt og har et større areal, og i det tidligere stuehus har ejerne indrettet deres egen virksomhed. Oven på kontoret er der blevet plads til en ekstra lejlighed. De mange funktioner giver aktivitet på gården døgnet rundt, og det er med til at give liv i landsbyen.
På landet har man traditionelt brugt enkle materialer. Det går igen i renoveringen, hvor der er anvendt byggematerialer, som kan købes i det nærmeste byggemarked uden at vælte budgettet. Væggene er pudsede, den nye tagkonstruktion har ubehandlede saksespær, taget er af metalplader uden tagrender, og gulvene er af beton.
Parter bag projektet
Bygherre: Uffe Topsøe-Jensen og Kira Snowman
Arkitekt: MONOMAL ApS
Ingeniør: Frits Lønfeldt
Entreprenør: D Byg ApS
2. Korngården i Ballerup
I Ballerup ligger den almene boligbebyggelse Korngården, der er opført i 1958 og består af fire stokke i fire etager. Bebyggelsen har været igennem en helhedsrenovering, der har omfattet både udearealer og de enkelte boliger, der har fået lavere energiforbrug og bedre indeklima. Især et nyt facadesystem har forbedret boligkvaliteten samtidig med, at den modernistiske arkitektur er fastholdt.
Før renoveringen var lejlighederne utidssvarende, og der var en dårlig varmeøkonomi. Ved at erstatte den oprindelige facade med en ny, er lejlighederne blevet større og har fået altaner. I facadeelementerne er integreret nye og større vinduer, isolering og ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Alle boliger har fået nyt køkken og bad, og der er skabt variation i boligernes størrelse, så de i dag har 2-4 værelser og kan tiltrække en blandet beboerskare. I nogle opgange er der etableret elevator og indrettet tilgængelighedsboliger, og i hver blok er nedlagt en stuelejlighed. Her er i stedet skabt en portgennemgang, der giver forbindelser på tværs i bebyggelsen og er med til at styrke det sociale liv.
Parter bag projektet
Bygherre: Ballerup Almennyttige Boligselskab v. DAB
Arkitekt: DOMUS arkitekter
Ingeniør og totalrådgiver: DOMINIA
Hovedentreprenør: Enemærke & Petersen
3. Multikulturhus i Sønderborg
På havnen i Sønderborg ligger Ewers gamle pakhus fra 1897, der er blevet bygget om og har fået nyt liv som en del af et nyt multikulturhus. Det tidligere kornlager viser, hvordan man kan indrette nye funktioner i gamle industribygninger, og i dag er pakhuset ramme om bibliotek og kunstskole med fordoblede udlånstal og nye brugergrupper.
Inden renoveringen var det gamle pakhus tomt og forfaldent, og mange ønskede at rive det ned. Men ved at genbruge bygningen er der bevaret en synlig fortælling fra tiden, hvor området var en aktiv erhvervshavn. Den oprindelige tømmerkonstruktion er bevaret, mens der er fjernet nogle af de mange dæk fra pakhusets tid, så loftshøjden er øget. Det træ, der er fjernet, er genbrugt til møbler andre steder i huset.
Pakhusets gamle jernvinduer er blevet erstattet af nye vinduer magen til, og de solide teglmure er sat i stand. Frem for at skjule murene bag en indvendig isolering, er der etableret lette, isolerede indervægge med afstand til ydermurene. Gennem udskårne åbninger kan man se det oprindelige murværk, så nyt og gammelt står side om side.
Parter bag projektet
Bygherre: Sønderborg Kommune
Arkitekt: AART Architects og ZENI Arkitekter
Ingeniør: Alectia og Niras
Entreprenør & Totalrådgiver: Hoffmann A/S
4. Moderniseret Hosbyhus i Herning
I Herning ligger et typisk parcelhus fra 1974, som efter en renovering ikke er så almindeligt mere. Der ligger tusindvis af lignende huse overalt i Danmark, og projektet er et godt eksempel på, hvordan man kan forvandle et utidssvarende 70’erhus til en moderne, lys og luftig familiebolig.
Parcelhuset var slidt og trist at se på og blev af de lokale kaldt spøgelseshuset. Men de nye ejere kunne se mulighederne i et gammelt hus – der er penge at spare ved at bevare husets grundkonstruktion og materialer, og man får en have foræret, hvor træer og buske allerede er vokset op. Udvendigt er de traditionelle gule mursten bevaret, så man kan aflæse husets alder og historie, men den oprindelige tagdækning og de slidte plader øverst på facaderne er blevet udskiftet med nye, sorte beklædninger.
Indenfor er køkkenet flyttet til centrum af huset, og skillevægge er fjernet, så stue og køkken hænger sammen i ét stort fællesrum. Nye dør- og vinduespartier med energiglas giver visuelle forbindelser gennem huset, udsigt til haven og masser af dagslys til det helt hvide interiør.
Parter bag projektet
Bygherre: Marianne Søndergaard og Morten Brinch Jensen
Arkitekt: Christoffersen Arkitekter maa APS
Ingeniør: Morten Brinch Jensen
Entreprenør: Skjern Murerfirma ApS, Sanitec APS, NTT Entreprise og EL:CON
5. Rømerhus i Aarhus
Markant placeret på Strøget i centrum af Aarhus ligger en etageejendom fra 1895. Ud mod gågaden er der butik, mod åen – et niveau lavere – er der restaurant, og i de øvre etager er der kontorer. Med en omfattende ombygning er installationer og energiforhold optimeret, og der er skabt et stort, fleksibelt og oplevelsesrigt butiksrum og nye, lyse kontorer.
Bygningen er bevaringsværdig, så kommunen har været inddraget i forhold til facaderne, der er bevaret eller har fået genskabt oprindelige detaljer, f.eks. kviste i tårnet og vinduer med samme inddeling som de gamle. Men på gårdsiden og indenfor er der sket store ændringer.
Med nye konstruktioner er det blevet muligt at etablere butikken i flere etagers højde med åbne planer og forskudte trappeforløb. To nye kæmpesøjler og loftet er udsmykket af kunstneren Christian Lemmerz. Restauranten er ændret fra to lave etager til én etage med højt til loftet. I den øverste kontoretage er der under den nye tagkonstruktion etableret et vinduesbånd, der giver udsigt over byen. Mod gården er taget hævet, så loftshøjden er øget, og der er blevet plads til store vinduer, der vender ud mod et nyt, fælles gårdrum oven på butikken.
Parter bag projektet
Bygherre: Bestseller
Arkitekt: E + N Arkitektur
Ingeniør: Søren Jensen
Entreprenør: Hansson & Knudsen / Per Aarsleff A/S
Totalrådgiver: E + N Arkitektur
6. The Silo i Nordhavn
På Nordhavn i København er en gammel DLG-kornsilo fra 1962 blevet transformeret til 38 forskellige lejligheder, restaurant i en ny tilbygning på toppen og offentligt tilgængelige rum i stueetagen. Renoveringen viser, hvordan man kan ombygge en udtjent betonsilo til nye formål med unikke rum og bevarede historiske spor som gevinst.
Før renoveringen stod siloen tom og ubrugt hen, men den har med sin højde og den kendte graffiti Hva drikker Mølr altid været et vartegn på havnen. Det er den stadig, for betonbygningen er bevaret og er udenpå blevet beklædt med nye, specialdesignede facadeelementer af galvaniseret stål, der som materiale passer godt til den rå beton. Altaner, isolering og døre og vinduer er integreret i facadeelementerne.
Siloens råhed er især tydelig indenfor. I de nederste etager er korntragte bevaret, og bygningens rum står med ubehandlede betonvægge. Den overvældende loftshøjde på mellem 3,5 og 7 m er videreført fra inddelingen af den gamle silo til lejlighederne. Der er skåret store åbninger i betonskallen, hvor der nu er døre og vinduer, der uden synlige rammer giver panoramaudsigt over havnens liv.
Parter bag projektet
Bygherre: Union Holding A/S og NRE Denmark A/S
Arkitekt: COBE
Totalentreprenør: NRE Denmark A/S
Ingeniør: Balslev og Wessberg