100 år med bygningsfredning
2018 markerer 100-året for bygningsfredningsloven, der blev indført for at sikre den fælles historie, som de bedste danske kulturhistoriske bygninger fortæller. I den anledning afholder Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur i samarbejde med Realdania en åben konference, der stiller skarpt på, hvordan vi bedst passer på vores fælles bygningsarv.
Siden 1918 har bygningsfredningsloven værnet ”landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.” Men selvom der er 100 års erfaring med bygningsfredning og foreløbigt omkring 9.000 bygninger på listen over fredede bygninger, bliver der ved med at være brug for nye fredninger, der udpeger de mest værdifulde bygninger, så de ikke går tabt, når moden, ejeren eller funktionen skifter. Det er et af fokuspunkterne for konferencen, der afholdes den 25. september i Landstingssalen på Christiansborg.
Projektleder i Realdania, Eske Møller, siger:
”Vores fælles bygningsarv præger danskerne hver dag, så det er vigtigt, at vi behandler den ordentligt – ikke mindst den allerfineste fredede del. Vores opfattelse af bevaringsværdier ændrer sig imidlertid over tid, og derfor må vi også diskutere og udvikle fredningsbegreberne og lovgivningen løbende. 100 året er således en velkommen lejlighed til dette, og vi håber at konferencen kan være et bidrag.”
På listen over fredede bygninger optræder alt fra slotte, stationsbygninger, pavilloner og vandtårne til præstegårde, industribygninger og gårdlokummer – og i særlige tilfælde også bygninger, der er yngre end 50 år, som ellers er grænsen for fredninger.
Formanden for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Karen Margrethe Olsen, siger:
”Kulturarven skaber identitet og identitet skaber mennesker. Der er brug for at få sat fokus på, hvordan vi sikrer, at byer og bygninger bevares, så moderne mennesker kan leve der, samtidig med at der passes på vores fælles arv. Vi skal ikke tage de smukke byer for givet, det er vigtigt at staten og kommunerne går forrest og viser vejen for borgerne. Bygningskultur er vigtig, og det er ikke hver dag at en lov fylder 100 år. Og når der stadig er brug for den, skal det tages alvorligt og selvfølgelig fejres med manér.”
Med Kulturjournalist fra Kulturen på P1 Tore Leifer som moderator vil konferencen forsøge at give svar på nogle af de udfordringer bygningsbevaringen står over for i dag.
Blandt deltagerne er kulturminister Mette Bock, der giver sit bud på statens ansvar for bygningskulturen.
Derudover kan man blandt andet høre ph.d. Poul Sverrild diskutere værdien af efterkrigstidens arkitektur, mens borgmester i Rebild Kommune, Leon Sebbelin, giver sit perspektiv på kommunernes ansvar i sikringen af bevaringsværdige bygninger.
Arrangementet er gratis og åbent for alle, men tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 20. september. Læs hele invitationen og tilmeld dig
Projektleder i Realdania, Eske Møller, siger:
”Vores fælles bygningsarv præger danskerne hver dag, så det er vigtigt, at vi behandler den ordentligt – ikke mindst den allerfineste fredede del. Vores opfattelse af bevaringsværdier ændrer sig imidlertid over tid, og derfor må vi også diskutere og udvikle fredningsbegreberne og lovgivningen løbende. 100 året er således en velkommen lejlighed til dette, og vi håber at konferencen kan være et bidrag.”
På listen over fredede bygninger optræder alt fra slotte, stationsbygninger, pavilloner og vandtårne til præstegårde, industribygninger og gårdlokummer – og i særlige tilfælde også bygninger, der er yngre end 50 år, som ellers er grænsen for fredninger.
Formanden for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Karen Margrethe Olsen, siger:
”Kulturarven skaber identitet og identitet skaber mennesker. Der er brug for at få sat fokus på, hvordan vi sikrer, at byer og bygninger bevares, så moderne mennesker kan leve der, samtidig med at der passes på vores fælles arv. Vi skal ikke tage de smukke byer for givet, det er vigtigt at staten og kommunerne går forrest og viser vejen for borgerne. Bygningskultur er vigtig, og det er ikke hver dag at en lov fylder 100 år. Og når der stadig er brug for den, skal det tages alvorligt og selvfølgelig fejres med manér.”
Det sker på konferencen
Med Kulturjournalist fra Kulturen på P1 Tore Leifer som moderator vil konferencen forsøge at give svar på nogle af de udfordringer bygningsbevaringen står over for i dag.
Blandt deltagerne er kulturminister Mette Bock, der giver sit bud på statens ansvar for bygningskulturen.
Derudover kan man blandt andet høre ph.d. Poul Sverrild diskutere værdien af efterkrigstidens arkitektur, mens borgmester i Rebild Kommune, Leon Sebbelin, giver sit perspektiv på kommunernes ansvar i sikringen af bevaringsværdige bygninger.
Arrangementet er gratis og åbent for alle, men tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 20. september. Læs hele invitationen og tilmeld dig
Askhøj
Askhøj, som er en af de få helhedsfredninger i Danmark, har fået nyt liv som kulturhistorisk refugium, selskabs- og konferencelokale. De 10 bygninger fortæller ...
Se projekt
Bevaringsværdige gårdejendomme
Med oplysning og inspiration har kampagnen bevaringsværdige gårdejendomme haft til formål at anspore flere til at genanvende bevaringsværdige, nedlagte gårdejen...
Se projekt
Nørre Aaby Biograf
Den gamle biograf i Nørre Aaby trængte til en renovering. Bygningen var ikke isoleret, og varmeanlægget var ved at stå af. Gennem vores kampagne Underværker stø...
Se projekt