Adfærdsdesign hjælper til et bedre indeklima for børn

Folk glemmer de gode råd, kan ikke overskue informationen eller bruger teknikken forkert. Helt almindelig menneskelig adfærd er ofte den største barriere for et godt indeklima hos børnefamilierne.

Derfor satte Realdania et studie i gang, der over seks måneder fulgte 100 børnefamilier og testede forskellige måder at påvirke deres adfærd på for at skabe et bedre indeklima. Resultaterne af undersøgelsen offentliggøres nu i rapporten "Kan adfærdsdesign forbedre indeklimaet på børneværelset?". Rapporten er udarbejdet af adfærdsdesignbureauet /Kl.7.

”For første gang har vi arbejdet med adfærdsdesign som en løsning på dårligt indeklima. Ellers har det altid været byggeteknik og ventilationsanlæg, man har talt om. Nu har vi set metodisk på brugernes adfærd, og vi kan konkludere, at man godt kan få indarbejdet nogle gode vaner hos børnefamilierne,” siger programchef i Realdania Lennie Clausen.

Adfærd gør størst forskel

I de seneste år har flere undersøgelser vist, at danske børn bliver udsat for sundhedsskadelige koncentrationer af CO2 i deres hjem. En undersøgelse, som Realdania for nogle år siden fik udført af Det Økologiske Råd, målte for eksempel CO2-koncentrationer på børneværelser, der var mere end tre gange så høje som anbefalet.

Heldigvis ved vi også, at det dårlige indeklima ofte kan løses ved helt enkle adfærdsændringer hos familierne såsom at lufte mere ud. Ifølge ét studie bestemmer adfærd op mod 87 % af den samlede luftudskiftning i et hjem (Bekö et al., 2010).

Alligevel bliver der ofte ikke taget højde for brugerne og deres adfærd, når der udvikles indeklimaløsninger. Derfor bad Realdania adfærdsdesigneksperterne /Kl.7 i samarbejde med forskere og interessenter i indeklimaverdenen om at teste nogle løsninger med udgangspunkt i adfærdsteori – en relativt ny disciplin, der forbinder socialpsykologi, adfærdsøkonomi, hjernevidenskab, evolutionsbiologi og metoder fra antropologi og design.

Opgaven lød på at få børnefamilierne til at tage to enkle indeklimaråd til sig. Det Økologiske Råd har tidligere fremsat ni gode indeklimaråd, som i samarbejde med Realdania blev skåret ned til de to allervigtigste:

1. Luft ud på børneværelset 10 minutter inden barnets sengetid
2. Hold døren åben til børneværelset i løbet af natten

Oplysning, vane-kit, nudging og feedback

Selvom indeklimarådene er nemme at følge, kan der være mange barrierer, der gør, at børnefamilierne ikke får det gjort. Det kan være manglende viden om betydningen af et dårligt indeklima eller om løsningerne til at forbedre det, eller det kan handle om prioritering i en travl hverdag. En vigtig barriere er også, at problemet er usynligt: man kan hverken smage, lugte, høre eller se, om CO2-niveauet er højt, eller om det stiger eller falder.

Det var med udgangspunkt i de barrierer, at fire løsninger blev udviklet, som skulle gøre det nemmere at følge rådene, fortæller adfærdsanalytiker i /Kl.7 Lasse Frost.

Den første gruppe af deltagere modtog oplysning om indeklima i form af et månedligt nyhedsbrev med vedkommende budskaber.

”Vi gav dem information krydret med gennemgående metaforer, som har gjort problemstillingen mere fysisk. Vi ved, at når man gør en abstrakt problemstilling mere fysisk, bliver den nemmere at forstå og nemmere at handle efter,” forklarer Lasse Frost.

Den anden gruppe deltagere fik et vane-kit med bl.a. klistermærker, som de skulle sætte op et sted, hvor de opholdt sig lige inden sengetid. Tanken er, at man ved at få en påmindelse et relevant sted og i forbindelse med en eksisterende vane kan koble en ny vane til en gammel. Det gør det nemmere at indarbejde nye vaner.

Den tredje gruppe blev påvirket med nudging, som havde til formål at gøre indeklimaet så umiddelbart sansbart som muligt, forklarer Lasse Frost. Det gjorde adfærdsdesignerne ved at forbinde en intelligent pære med den opsatte CO2-måler i hjemmet, så pæren lyste rødt, når indeklimaet oversteg den anbefalede grænse inde på børneværelset.

Endelig fik den fjerde gruppe af deltagere feedback med ugentlige målinger af udviklingen i deres eget og de andre familiers indeklima. På den måde kunne deltagerne få konkrete tal på deres frem- eller tilbagegang og sammenligne sig med de andre deltagere.

For at sikre et godt sammenligningsgrundlag blev de 100 børnefamilier i undersøgelsen rekrutteret bredt fra forskellige byer og havde forskellige boligtyper og familiestørrelser. CO2-koncentrationen på børneværelserne blev målt med IC-Meter-målere med fem minutters interval gennem hele projektperioden. Efter fire ugers baselinemåling blev de 100 familier inddelt tilfældigt i fem forskellige grupper, hvoraf de fire fik tildelt én af løsningerne hver, mens den femte gruppe var kontrolgruppe. På den måde kunne man måle effekten af de forskellige løsninger.

Stærk samlet pakke

Resultaterne efter seks måneder bekræftede, at der generelt er et dårligt indeklima hos danske børnefamilier. Ved starten af undersøgelsen havde 7 ud af 10 gennemsnitligt et dårligt indeklima om aftenen og natten med CO2-niveauer, der flere gange nåede op over 3-4 gange den officielle grænseværdi.

Men undersøgelsen viste også, at adfærdsdesignløsningerne havde effekt. Særligt nudging og feedback var virkningsfulde, dvs. løsningen med pæren, der lyste rødt, og med rapporterne, der viste deltagerne, hvordan de klarede sig generelt og i forhold til andre. Men alle løsninger hjalp til at sænke det gennemsnitlige CO2-niveau, og deltagerne, der havde fået tildelt en løsning, tilbragte markant mindre tid med dårligt eller meget dårligt indeklima.

Det optimale ville være at kombinere løsningerne, mener Lasse Frost:

”De supplerer hinanden godt, så hvis man tog elementer fra de forskellige løsninger, ville man få en stærk samlet pakke, som har potentiale til at gøre en kæmpestor forskel,” siger han.

Vigtig forståelse af mennesker

Den nye rapport viser også, at familiernes adfærd er mere afgørende for indeklimaet end både deres demografiske sammensætning (antal beboere, børnenes alder, eventuelle luftvejssygdomme) og deres boligers bygningskarakteristika (størrelse, byggeår, type).

Det største potentiale for forbedring af indeklimaet ligger dermed hos de enkelte familier, og derfor bør indeklima-eksperter beskæftige sig mere med, hvad der påvirker og styrer menneskers adfærd, forklarer Lennie Clausen. Undersøgelsens resultater er en vigtig brik i det professionelle arbejde med at forbedre børns indeklima, mener han – både i boligen og i skoler og institutioner.

”Det giver en generel læring for de fagprofessionelle om at supplere de tekniske løsninger med en forståelse for mennesker, og for hvordan de lever og bor og lærer sammen. Det er vigtigt, når vi skal komme med gode råd om indeklima,” siger han.

Realdania er nu i gang med at se på, hvordan undersøgelsens resultater bedst formidles til både børnefamilier og fagprofessionelle som et led i foreningens overordnede indsats for at skabe et bedre indeklima for børn.

Læs rapporten: Kan adfærdsdesign forbedre indeklimaet på børneværelset?

Referencer

Realdania (2019). Kan adfærdsdesign forbedre indeklimaet på børneværelset? Et kontrolleret studie af CO2-niveauet hos 100 danske familier.

Bekö, G., Lund, T., Nors, F., Toftum, J., & Clausen, G. (2010). Ventilation rates in the bedrooms of 500 Danish children. Building and Environment,45(10), 2289–2295.

Det Økologiske Råd (2016).Indeklima i børneværelser – Resultatark for pilotprojekt 2015-2016