Vigtigt at have blik for de arkitektoniske værdier i udsatte boligområder

Udsatte boligområders arkitektur forbindes ofte med trøstesløse, ensformige betonblokke og elementbyggeri fra 1960’erne og 70’erne. Men også den slags byggeri har en kulturhistorie, og den udgør en bygningsarv, der udspringer af nogle klare arkitektoniske visioner. Mange af de boligområder, som vi i dag kalder udsatte, er bygget op omkring en klar arkitektonisk plan.

Det er disse værdier der er værd at huske og være opmærksomme på, når der i disse år laves udviklingsplaner for de hårdest belastede boligområder. Det er planer, som lægger op til dramatiske ændringer i områdernes fysiske karakter. Hvad enten der er tale om nedrivninger eller omfattende renoveringer. Men er der værdier, vi skal huske at værne om og have med i overvejelserne, før vi tegner stregerne til de nye byområder og sætter bulldozerne ind?<

Det er baggrunden for, at Arkitektskolen i Aarhus sammen med Realdania nu foretager en værdisætning af bygningskulturarven i de udsatte boligområder. Arkitektskolen har udviklet en metode, der tager udgangspunkt i eksisterende værdisætningsmetoder og vil se på byggeriernes bygningskulturelle værdier i forhold til de moderne krav, som vi stiller nu.

Konkret skal de 15 boligområder, som er på regeringens liste over de såkaldt ”hårdeste ghettoområder”, kortlægges. Det er også de områder, der lige nu er ved at lave udviklingsplaner. På den måde får boligorganisationerne og kommunerne et input til at prioritere, hvad der fra et arkitektonisk og bygningskulturelt perspektiv er væsentligt at sikre og bevare fremadrettet – på et tidspunkt, hvor områderne står for omfattende udvikling, Der kan være bygnings- og landskabsmæssige værdier i områderne, som er vigtige at fastholde, og det er vigtigt at være disse bevidst, så områderne udvikles med afsæt i deres bygningskulturelle værdier og eksisterende kvaliteter.

De 15 værdisætninger er færdige til maj, og de vil blive sendt til alle berørte boligorganisationer og kommuner.