Ny analyse af kultur- og museumsstøtten
En ny analyse kigger nærmere på kultur- og museumsstøtten - fra Kulturministeriets oprettelse i 1961 og frem til i dag. Blandt konklusionerne er, at kommunerne og fondene i dag spiller en større rolle i kulturstøtten end tidligere.
Statens museumsstøtte er tidoblet siden 1961, hvor Kulturministeriet blev oprettet, og antallet af museer og besøgssteder er steget markant til de 600 steder, der findes i dag. Kommunerne har de senere år overtaget en del af den kultur- og museumsstøtte, som tidligere lå hos staten, og fondene spiller en stadig vigtigere rolle i finansieringen af museerne.
Det er blandt nogle af konklusionerne i analysen ’Museumslandskabet – Kulturpolitikken udvikling og museernes vilkår’ udarbejdet af Rasmussen & Marker for Realdania. Analysen bliver præsenteret på et seminar tirsdag eftermiddag, hvor den er udgangspunkt for en debat mellem museumsverdenens aktører, bl.a. kulturminister Mette Bock og en række deltagere fra fondsverdenen, museerne og kommunerne. Seminaret er arrangeret af Fondenes Videnscenter og Realdania.
”Staten har ført en ekspansiv kulturpolitik, og visionen har været at få kulturen ud til alle, især ikke-brugere. De seneste ti år har kommunerne dog overtaget en del af den støtte, som staten tidligere stod for – med væsentlige bidrag fra fondene. Og i langt de fleste kommuner er kultur i dag en markør, som de bruger i forhold til øvrige politikområder, både erhvervsudvikling og velfærds-opgaver,” siger Lasse Marker, der er en af forfatterne bag analysen.
Ifølge analysen indtænker hele 90 procent af kommunerne kultur og fritid i andre politikområder, f.eks. erhvervsudvikling, bosætningsstrategi og turismestrategi.
Realdania ønsker med analysen at bidrage til det vidensgrundlag, der er nødvendigt for dels en oplyst kulturdebat og dels de beslutninger, der løbende træffes i og omkring kulturlivet – bl.a. i staten, kommunerne, fondene og i en filantropisk forening som Realdania.
”Det er et centralt element i Realdanias filantropiske strategi at tilvejebringe og dele viden bredt i samfundet. Kultur er ikke en direkte del af vores formålsbestemmelse, men det er en del af Realdanias brede bæredygtighedsbegreb. Vi engagerer os i projekter, hvor kulturen kan være en driver for en bredere udvikling og har en større effekt end kulturinstitutionen i sig selv. Det kan f.eks. være i forhold til Realdanias filantropiske mål om at fremme bæredygtige byer eller fremme stedbundne potentialer over hele landet,” siger adm. direktør Jesper Nygård.
Realdania har siden år 2000 støttet 89 forskellige museer og formidlingscentre med i alt mere end 2 mia. kr. I de senere år har Realdania bl.a. bidraget til Vadehavscentret og Ragnarock i Roskilde.
”Jeg er sikker på, at den nye analyse bliver et værdifuldt bidrag til vores egne kommende beslutningsprocesser, og jeg håber også, at den kan være til gavn for andre, f.eks. fonde og beslutningstagere inden for kulturlivet,” tilføjer Jesper Nygård.