x

Smugkig på Sejerø: Nyt stråtag til sjælden bindingsværksgård

Pressemeddelelse

1. april 2019

Højgården på Sejerø var nær forfaldet til en ruin. Nu bliver den firelængede gård fra 1873, som repræsenterer en næsten forsvundet byggeskik, restaureret af Realdania By & Byg. Oplev et stykke danmarkshistorie, når Realdania By & Byg Klubben til sommer inviterer på byggepladsbesøg.

”Sikke et smukt stråtag,” siger Svend Nørrevang og smiler op til tækkemand Uwe Becker, som er travlt optaget af at lægge tagrør op på lægterne.

Den firelængede gård – Højgården - på matriklen Gniben 6 på Sejerø har inden længe et nyt stråtag. En tagtype, som gården oprindelig var bygget med omkring 1873, men ikke har haft i mange år.

”Jeg er meget taknemmelig på Sejerøs og egne vegne. Mit barndomshjem bliver bevaret og sat i stand efter alle kunstens regler, så øen får en attraktion, der er værd at rejse efter,” fastslår den tidligere ejer af Højgården, Svend Nørrevang.

Svend Nørrevang, pensioneret havne- og strandfoged, parkerer dagligt sin lille, røde Tuk-Tuk ved Højgården for at give katten mad - og især for at se, hvordan arbejdet med restaureringen af barndomshjemmet udvikler sig, efter han overlod gården til Realdania By & Bygs varetægt.

Særlig byggestil

Realdania By & Byg købte Højgården sidst i 2017, fordi den firelængede gård er en sjælden og meget fin repræsentant for en særlig byggestil, som var typisk for Nordvestsjælland frem til 1900-tallet. Gårdens særkende er bl.a., at den er bygget i det såkaldte sidebåndsbindingsværk, der er den ældste form for bindingsværk i landbrugsejendomme i Danmark.

Højgården udfyldte dermed en tom plads i Realdania By & Bygs portefølje af unikke, historiske huse, der samlet set repræsenterer dansk arkitektur og byggestil fra Middelalderen til i dag.

Huse, som alle er blevet restaureret og siden udlejes, for at bygningsarven kan sikres og benyttes meningsfuldt i en nutidig sammenhæng. Husene kan med jævne mellemrum ses, når Realdania By & Byg Klubben inviterer til fremvisning og fortæller om arbejdet med at sikre unik bygningsarv.

Under forfald

Højgården på Sejerø, der har været ubeboet i godt 30 år, er opført i 1873 – måske endda tidligere - vurderer Nationalmuseet, som i dets bygningsarkæologiske rapport er begejstrede for det kulturhistorisk værdifulde gårdanlæg med fire længer, hvor der har været bolig, stalde, lade og lukket gårdsplads og omkringliggende sø, frugt- og nyttehave, dyrefold og mødding.

Men museet vurderede i rapporten dog også bygningens bevaringstilstand som, … ”ringe og under forfald.”

Men det har ikke gjort restaureringsopgaven mindre spændende, tværtom:

”Det er en af de sværeste restaureringsopgaver, jeg har været med til, dels fordi huset var i rigtig dårlig stand, dels fordi det er så relativt fattigt i sin aptering. Risikoen for at over-restaurere og dermed ødelægge husets ”sjæl” er overhængende, så opgaven går på at bevare alt, der ikke direkte er ødelagt af fx råd,” siger projektleder i Realdania By & Byg, arkitekt Anders Brüel.

”Der er små og store overraskelser undervejs, men som det ser ud nu, forventer jeg, at gården er klar til indvielse til sommeren 2020,” siger Anders Brüel.

Reparationshistorie

Gården er, som typisk for datidens ø-bygninger, holdt ved lige med ”de forhåndenværende søms princip”, fordi materialerne ikke var tilgængelige, når der var behov, eller fordi det var meget kostbart at transportere byggematerialer til øen.

Det betyder, at der er tids-spor af mange forskellige reparationer og materialer fra bl.a. vragtømmer fra skibe, ler, blik, cement, og forskellige vinduesbeslag m.m. Spor som stadig får lov at være synlige, fordi de er en del af gårdens historie.

”Det er meget interessant og udfordrende at være med til at restaurere. Man skal kunne sit håndværk, sin bygningshistorie og ikke mindst udtænke og finde løsninger på stedet, fordi der dukker nyt op, man ikke kunne forudse hjemme på tegnebordet,” forklarer tømrermester Lars Christensen, hvis firma HEJ-Tømreren har to mand på opgaven.

”Vi arbejder med gamle metoder og genbruger så meget som overhovedet muligt af det oprindelige materiale,” siger Lars Christensen og viser profiler på en stolpe, som fortæller, at træet, smukt udskåret, har haft sin plads i et skib, men siden – ingen ved længere hvordan - er havnet som port-stolpe i gården på Sejerø.

Godt samarbejde

”Og så er det jo en fornøjelse at arbejde sammen med en tømre, som gør hvad man beder ham om,” kommenterer Uwe Becker med et grin et sted inde fra tagrørene. Han stikker hovedet frem og slår på lægterne:

”De finske lægter er lagt i rigtig afstand, og dyvlerne til kragetræerne er lavet perfekt, så jeg kan lave et solidt og smukt tag.”

Finske lægter er de tværliggende trælægter i tagspærene. Lægterne er fra hele stammer, som er halveret på langs ved en parallelskæring, hvorved de forbliver afrundede fra naturens side. Det betyder, at Uwe Beckers ”sytråd” kan strammes jævnt til med ens træk og holde stråene på plads.

Uwe Becker tilhugger selv kragetræerne, som er de to egetræsstykker, som er holdt sammen af en dyvel – en rundstok i eg, og som lægges op på tagryggen (mønningen af ålegræs) for at holde den på plads.

Snart er stråtaget færdigt, presenninger og stilladser skal ned, og Sejerøs fastboende og de ca. 40.000 sommergæster kan glæde sig over, hvor smukt genfødslen af den historiske Højgård bygning vil tage sig ud.

”Og jeg kan da næsten ikke vente med at vise vej til Sejerøs perle,” siger Svend Nørrevang, inden han fortsætter sin daglige tur på øen.