Kunst kan være en katalysator i byudvikling

Kunst kan skabe tidlig opmærksomhed om nye bydele, stimulere bylivet og tilføre værdi – og den kan give de eksisterende byrum et løft. Rammerne for at indarbejde kunsten er blevet bedre i de senere år, hvor kunstnerne og de professionelle i byudvikling og byggeri er blevet meget mere vant til samarbejdet.

Af adm. direktør Peter Cederfeld, Realdania By & Byg

Kultur og midlertidige aktiviteter indgår ofte i moderne byudvikling for at åbne nye byområder op og give dem identitet, involvere lokale borgere og tiltrække investorer og tilflyttere udefra – kort sagt bidrage til at øge livskvaliteten i det byggede miljø. 

Her kan også kunsten spille en stor rolle. Kunst kan nemlig være med til at udvikle bylivet og gøre byen attraktiv, hvad enten den optræder midlertidigt eller indarbejdes mere permanent i den nye by – og den kan løfte eksisterende byrum eller tænkes ind i enkelte bygninger.

Det kan man finde en række eksempler på i Realdania By & Bygs nye publikation ”Kunst i byudvikling”.

Strategier for kunst i byudvikling

Realdania By & Byg har især gjort sig erfaringer med emnet gennem de to havneomdannelsesprojekter Køge Kyst og Kanalbyen i Fredericia – projekter, som i samarbejde med Statens Kunstfond har udviklet strategier for, hvad kunsten skal kunne i byudviklingen:

Lige siden Køge Kyst blev lanceret for ti år siden, har kunst og kultur – fra det folkelige til det finkulturelle – haft en særlig plads i byudviklingen. Kunsten har været med til at åbne den gamle industrihavn for både borgere og besøgende udefra - og en særlig Kulturpulje har været anvendt til at skubbe liv og aktivitet i den nye bydel.

Her har man haft en oplagt samarbejdspartner, idet Køge er hjemsted for KØS, som er Danmarks eneste museum for kunst i det offentlige rum – og en række store udendørs kunstudstillinger har i løbet af dette årti sat Køge og byudviklingen på landkortet.

Samarbejde med private bygherrer

I Kanalbyen i Fredericia arbejder man helt aktuelt med en strategi, der ikke bare skal få kunsten ind i de nye byrum – men helt ind i husene. Projektselskabet arbejder således tæt sammen med de bygherrer, som skal opføre boligerne ved Lillebælt, om at indarbejde kunst i de nye byggerier.

Byudviklingsselskabet hjælper her med at analysere hvor i et byggeri, der er potentiale for kunst, og hvordan det kan gøres mest økonomisk fordelagtigt for bygherrerne – og er derudover med at finde medfinansiering hos fx fonde, der støtter kunst.

Ved tidligt at udpege, hvor i et byggeri kunsten kan indgå, kan man opnå en økonomisk besparelse sammenlignet med, hvis kunsten først blev udført efter, at huset er bygget.

Erfaringerne fra de to projekter formidler Realdania By & Byg videre i den nye publikation, som også præsenterer andre gode eksempler på, at kunsten spiller en rolle i det byggede miljø og nogle gange ligefrem kan være en stærk katalysator for udviklingen.

At kunsten også kan give eksisterende byrum og kvarterer et løft er de Realdania-støttede projekter Superkilen på Nørrebro og projektet ARKENWALK i Ishøj markante eksempler på – men der er også andre gode eksempler fra de senere år, som et bogstavfortov i Vejle og en dynamisk lysfacade i Faaborg. 

I Holstebro Kommune, som har mange års erfaring med kunst i byrum og bygninger, viser opførelsen af et nyt sundhedscenter, hvordan kunst kan indarbejdes i en helt ny bygning for at understøtte institutionens formål.

Et felt i udvikling

Uanset om kunsten indarbejdes i hele bydele, byrum eller enkelte bygninger, er det samarbejde det kræver – mellem kunstnerne og de professionelle aktører – et felt i udvikling.

Formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst Søren Taaning oplever således, at kunstnere i dag kommer med et helt andet tværfagligt perspektiv og en stor lyst til at engagere sig i det enkelte sted, end det tidligere har været tilfældet.

Og selvom den er et kendetegn i megen moderne byudvikling, har kunsten i virkeligheden spillet en rolle i byrum og byggeri lige siden Antikken – blot er dens rolle i dag blevet meget mere demokratisk. Det handler ikke længere om at iscenesætte magthavernes storhed, det er tværtimod blevet normalt, at processerne omkring kunst i byudvikling også involverer borgere og lokalsamfund.

Også det kan man læse om i ”Kunst i byudvikling” – hvor Christine Buhl Andersen, som i dag er direktør for Glyptoteket, og som gennem mange år har arbejdet med kunst i det offentlige rum, i et særligt bidrag sætter emnet ind i en både historisk og højaktuel sammenhæng.

Publikationen ”Kunst i byudvikling” er udgivet for at pege på en god mulighed i tiden – at det kan være en gevinst for både kommuner og byudviklere, private investorer og borgere at lade kunsten bidrage til at skabe attraktive og levende byer.

Publikation: Kunst i byudvikling

Gennem artikler og interviews belyser publikationen, hvordan kunst kan skabe værdi for byer, borgere og brugere af byrum og bygninger – og den formidler strategier, greb og processer, der sammentænker kunsten og det byggede miljø.