x

Evaluering af processen omkring Kertemindes nedstemte sluseprojekt

Nyhed

21. august 2019

Hvad kan vi lære af processen omkring sluse- og digeprojektet i Kerteminde, som borgerne sagde nej til? En evaluering af hele processen er nu klar.

Langs Danmarks 7300 km kyststrækning, arbejdes der mange steder med projekter, der skal beskytte byer og huse mod det stigende havvand. Men det er ikke kun hvordan de fysisk skal udformes, der giver stor diskussion, det er også hvordan projekterne skal organiseres og finansieres.

I Kerteminde nedstemte et flertal af grundejerne sidste år det fremlagte sluse- og digeprojekt – ikke mindst pga. projektets finansieringsmodel.

Selvom Realdania allerede havde bevilget 14,5 mio. kr. til projektet, der havde været næsten 10 år undervejs, faldt det til jorden. Ikke fordi grundejerne var uenige i at stormfloder og stigende havvand var et problem, og at Kerteminde skulle beskyttes, men fordi hele konstruktionen omkring projektet havde skabt stor modstand blandt en del af borgerne.

Med udgangspunkt i et ønske om at forstår hvorfor det gik som det gik, har Realdania og Kerteminde Kommune fået analyse- og rådgivningsvirksomheden carlberg/christensen til at analysere forløbet. Det har de gjort gennem interviews med både tilhængere og modstandere af projektet, samt involverede medarbejdere i kommunen og hos Realdania, og de har nu deres evaluering klar.

Kompleksitet kræver tidlig inddragelse og god formidling

Ser man tilbage på forløbet, så tegner der sig et billede af en skyttegravskrig, hvor borgerne hurtigt delte sig i tilhængere og modstandere, og hvor debatten var præget af gensidig mistro, beskyldninger om fordrejninger og manipulation.

Det skyldtes især projektets kompleksitet, herunder den komplicerede finansieringsmodel, hvor borgerne gennem et laug skulle stå for en del af finansiering og drift. Det var uigennemsigtigt hvem der skulle betale for hvad og hvorfor.

Samtidig havde mange svært ved at gennemskue de komplicerede tekniske udredninger, en del følte de blev inddraget for sent og at kommunen forsøgte at trække en løsning ned over hovedet på dem.

En afgørende pointe er derfor, at et komplekst projekt som dette kræver tillid. Det opnår man bl.a. ved at inddrage de berørte borgere tidligt i processen, så de får ejerskab, gennem god formidling af de komplekse problemstillinger og ved at vælge en finansieringsform der er til at forstå og føles retfærdig og rimelig for dem der skal bidrage økonomisk.

I carlberg/christensens mange anbefalinger, får også Realdania et par gode råd med på vejen, bl.a. om at indtage en mere aktiv rolle i projekter som dette.

”Tillid er afgørende, når vi har et projekt med så stor kompleksitet. Det er ikke nok at vi kommer med gode intentioner. I projekter af den her karakter er det særligt vigtigt, at vi formidler vores interesse i projektet og vi skal måske også være mere aktive, både for at få formidlet vores viden og indsigt, men også for at skabe tillid blandt alle projektets parter.” siger Mikkel Suell Henriques, projektchef, Realdania.

Evalueringen fra carlberg/christensen har en række klare anbefalinger, der er relevante for alle der står overfor et lignende stort og komplekst projekt.

Hele rapporten kan hentes her

Kontakt

Mikkel Suell-Henriques
projektchef
Realdania
20 70 73 68
msh@realdania.dk