Arkitektur i grænselandet

Et statshusmandsbrug ved Haderslev, en marskgård og en villa i Højer og et hus bygget til digegreven i Tønder i 1770’erne. Fire unikke huse i Realdania By & Bygs samling af historiske huse, men også fire huse, som med deres beliggenhed i det sønderjyske og med deres arkitektur og byggestil hver især fortæller en historie om dette grænseland mellem Danmark og Tyskland og om tilknytningen til de europæiske hertugdømmer og skiftende tilhørsforhold.

Grænselandet mellem Danmark og Tyskland har gennem tiden været arena for både kulturmøder og kulturkampe, og i anledning af 100-året for Danmarks genforening med Sønderjylland sætter Realdania By & Byg Klubben sammen med etnolog Peter Dragsbo fokus på, hvordan tilknytningen til hertugdømmerne har haft indflydelse på dansk arkitektur og byggeskik. 

Meget at lære fra den sønderjyske bygningsarv

Som forhenværende direktør for Sønderborg Slot og museumsinspektør i både Esbjerg og Middelfart har Peter Dragsbo et ganske særligt forhold til denne egn af Danmark, men han er ikke i tvivl om, at vi alle kan lære noget af områdets kultur- og bygningsarv.

- På grund af sin tidligere rigdom og sine europæiske kulturforbindelser rummer området ved den dansk-tyske grænse en helt usædvanlig righoldig og spændende arkitektur og byggeskik, som har rødder helt tilbage fra renæssancen. Specielt den arkitektoniske fortælling om store og små kulturmøder i dette område er interessante og vigtige at bevare. Det gælder for eksempel landbyggeskikken med de særlige slesvigske gårde, som føjer et væsentligt kapitel til vores egen kernedanske fortælling om den firelængede danske bondegård, siger Peter Dragsbo.

Efter mange års forskning i byhistorie, byggeskik og arkitektur, ofte med særlig fokus på området nord og syd for den nuværende grænse, er Dragsbo stærkt optaget af, at der bliver værnet om den særlige grænselandsarkitektur. Både Danmark og Tyskland har et ansvar for at passe på hinandens kulturarv, dvs. den danske kulturarv i Slesvig-Holsten og den tyske i Sønderjylland.

- Nogle af den slesvig-holstenske arkitekturs vigtigste værker fra årene 1900-1914 ligger i dag på den danske side af grænsen. Det gælder for eksempel Amtshuset i Tønder, som er opført i 1908 og var med til at igangsatte udviklingen af "hjemstavnsstilen" i Slesvig-Holsten, og det gælder statsskolen i Sønderborg, som er tegnet af de store Berlin-arkitekter Jürgensen & Bachmann i 1912. Disse bygningsværker skal vi værne om, for kendskabet til de andres kulturarv er med til at give os danskere en bevidsthed om os selv. Vi lærer noget om os selv både gennem lighederne og forskellene, og derved bliver vi mere bevidste om vores plads i Europa; vi bliver mere kulturelt erfarne. 

Afsmittende effekt overalt i landet

Byggeskikken og arkitekturen i et grænseland trækker ofte tråde langt ind i de omgivende lande. Både i det nuværende Slesvig-Holsten og kongeriget Danmark ser man sporene af og inspirationen fra ”de andres” arkitektur og byggeskik.

- Før 1864 var det i høj grad den danske akademiske arkitektur, som prægede landet syd for den nuværende grænse. Helt ned Altona, som indtil 1864 var en af det danske monarkis vigtigste havnebyer, er arkitekturen fra årene omkring 1800 tydeligt inspireret af det danske kunstakademis klassicisme med arkitekt C. F. Hansens bygninger i spidsen. Senere, fra 1850 til 1864, er det den tidlige dansk-nationale historicisme, som slår igennem, bl.a. med arkitekterne Bindesbøll og Winstrup og deres bygningsværker i Flensborg. Omvendt var vi i Danmark ikke i nævneværdig grad præget af tysk arkitektur, og det betød blandt andet, at der stort set ikke blev opført bygninger i jugendstilen, der blev opfattet som tysk, siger Peter Dragsbo.

En af de få danske arkitekter, som tog de europæiske stilarter til sig, var den internationalt orienterede arkitekt Anton Rosen. I det Realdania By & Byg-ejede Rosenhuset, som han tegnede i 1913 som administrationsbygning for Tuborg, ses mange stilistiske virkemidler fra jugendstilen.

Inspiration fra Tønderegnens byggeskik

Hvor den tyske arkitektur altså ikke gav megen inspiration til danske arkitekter og bygherrer, forholdt det sig lige omvendt med den regionale byggeskik på Tønderegnen. Denne førindustrielle sønderjyske byggeskik blev opdaget og dokumenteret af unge arkitekter på opmålingsrejser til Vestslesvig i årene 1907-1909, og den kom til at udgøre grundstammen i den danske Bedre Byggeskik-bevægelse, der blev grundlagt i 1916.

- De unge arkitekter udtrykte deres begejstring for den regionale byggeskik i det fyndige slagord "Ud med Italien, leve Møgeltønder", og i de følgende år - især fra 1920 til 1933 - blev gavlvendte villaer og sønderjyske bygningselementer såsom rødt murværk og hvide skodder, "friserkviste" og Tønderkarnapper en del af dansk arkitektur. Det aftryk, som den sønderjyske byggeskik satte på Bedre Byggeskik-bevægelsen, er nok der, hvor grænselandets arkitektur og byggeskik har haft størst national betydning, siger Peter Dragsbo.

På samme tid blev der også fra tysk side slået på tromme for bevaring af Møgeltønders gamle huse, og der blev hentet inspiration derfra. I 1908 blev en af Tysklands første bygningskultur-foreninger stiftet, og i løbet af få år blev Slesvig præget af ”hjemstavnsstilen”, der var en parallel til Bedre Byggeskik, og hvis bygninger ofte er ikke til at skelne fra de danske.

Som eksempel på en af Bedre Byggeskik-bevægelsens sønderjyske bygværker - og som en af sine yndlingsbygninger – fremhæver Dragsbo det forhenværende Skærbæk Museum lidt nord for Tønder.

- Bygningen, som oprindeligt er en gammel købmandsgård, er tegnet i 1909 af den danske arkitekt Kaj Gottlob, der var en af pionererne på opmålingsrejserne i begyndelsen af 1900-tallet. Her i denne harmoniske bygning ses tydeligt, hvordan kendskabet til den slesvig-holstenske hjemstavnsstil kom til at præge den begyndende Bedre Byggeskik-bevægelse, siger Peter Dragsbo. 

Grænselandets indflydelse på Ærø og Lolland

I Realdania By & Bygs samling af dansk arkitektur gennem 500 år findes flere ejendomme, hvis historie, arkitektur og byggeskik knytter sig til fortællingen om grænselandet: Et lille statshusmandsbrug ved Haderslev (som fortæller om jordreformerne efter Genforeningen), en marskgård (som viser mødet mellem jysk, slesvigsk og frisisk byggeskik), en tysk-inspireret villa i Højer og Digegrevens hus i Tønder (som bl.a. fortæller om marskegnens rolle i den internationale kniplingshandel).

Men også i andre af samlingens ejendomme, langt fra Sønderjylland, er der tegn på indflydelsen fra grænselandet. I husmandsbruget på Lolland et stråtagets mønning udført som en såkaldt vendisk mønning, inspireret af byggeskikken i Mecklenburg-Vorpommern, og i det lille byhus, Priors Hus, på Ærø er indretningen efter nordtysk-slesvigsk forbillede med en diele, dvs. en forstue, et dorns, som er den tyske betegnelse for en stue, og en pisel, som betyder den fine stue.