FN's Verdensmål er vores alle sammens mål
Med en tværgående samfundsindsats og inddragelse af en lang række parter, er der nu fastsat 197 danske målepunkter for Danmarks arbejde med verdensmålene. Realdania har sammen med en række fonde støttet arbejdet, og adm. direktør Jesper Nygårds giver her sit bud på målepunkterne betydning.
11 måneders arbejde, 23 debatter og workshops fordelt over hele landet. Læg dertil digital inddragelse via sociale medier og 52 eksperters bearbejdning af mere end 6.000 inputs fra Danmarks største virksomheder, organisationer og helt almindelige danskere. Det er den proces, som Danmarks Statistik med hjælp fra et partnerskab ledet af Deloitte har stået i spidsen for. Arbejdet er igangsat af 2020-panelet, der understøtter det tværpolitiske 2030 Netværk i Folketinget i arbejdet med FN’s Verdensmål.
Resultatet er 197 målepunkter, som er blevet overdraget til Finansministeren i håb om at kunne kvalificere folketinget og regeringens arbejde med at indfri verdensmålene.
Herfra er det Danmarks Statistik, der står for den vigtige opgave med årlig opdatering og udbredelsen af Vores Mål.
Hvad er der kommet ud af arbejdet med de danske indikatorer eller målepunkter?
Med Vores Mål er Danmark kommet med et seriøst bud på, hvordan vi kan måle på FN’s Verdensmål inden for landegrænsen. Vi har altså ikke sat nye mål, men fundet vigtige nationale indikatorer for de enkelte mål.
Jeg kan give et eksempel. Der er med Vores Mål lagt op til at ’antallet af grønne job’ er en vigtig indikator for, om vi i Danmark når delmål 12.6 - at motivere virksomheder til at agere bæredygtigt. Ved at fastlægge en indikator i form af grønne job, kan vi få et praj om, hvorvidt udviklingen går i den rigtige eller forkerte retning. Data viser f.eks. at antallet af grønne job er steget med cirka 8,7 procent fra 2015 til 2018. Man kan sige, at ligesom temperatur er en vigtig indikator for sygdom, så er de nye målepunkter en vigtig indikator for den bæredygtige udvikling i Danmark.
Men målepunkterne kan selvfølgelig hverken stå alene eller givet svaret på udfordringerne. Derfor er det stadig fuldkommen afgørende for verdensmålene, at alle, der arbejder for at nå dem, bruger deres ekspertviden til at supplere, se på tværs og sætte handling bag både mål og målepunkter.
Hvad er i Realdanias optik mest overraskende?
For det første er det overraskende, at 53 % af de 197 målepunkter har haft en neutral eller negativ udvikling siden 2015. Det havde jeg faktisk ikke forventet – men det siger jo noget om, hvor vigtigt det er at have denne type indikatorer.
Og dér, hvor data peger fremad er der også udfordringer i sigte. Et målepunkt viser f.eks., at 65 kommuner kan forvente omkostninger for mere end 250 mio. kr. i 2065 pga. oversvømmelse. Det skal tages seriøst.
Det er også overraskende, at selv et organiseret og ressourcestærkt land som Danmark flere steder har svært ved at finde realistiske målepunkter og data. F.eks. er antallet af fredede bygninger det bedste målepunkt, der er fundet i Danmark for verdensmålet om at beskytte verdens kulturarv. Men antallet af fredede bygninger i Danmark udgør kun 0,2 % af vores bygningsmasse, og der er mange flere bygninger, der kan kaldes kulturarv. Vi har bare ikke systematisk overvågning eller dataindsamling på området. Det var vi nok godt klar over i forvejen, men indikatorerne sætter nu en streg under det. Det er noget, vi som samfund bør arbejde med at tilvejebringe.
Hvad kan Realdania og andre, der arbejder med byudvikling, byggeri og bæredygtighed bruge indikatorerne til?
Selvom målepunkterne er lavet på og til et nationalt niveau, kan vi bruge dem til meget. Målepunkterne gør det f.eks. endnu engang tydeligt, at vi står overfor en kæmpemæssig opgave i forhold til klimaet.
Jeg har allerede nævnt, at data viser, at kommunerne får store omkostninger til at udbedre skaderne af oversvømmelser i fremtiden. Men målepunkterne viser f.eks. også, at drivhusgasudledningerne stiger. Det samme gør produktionen af affald fra bygge- og anlægsbranchen. Vi står altså overfor udfordringer, som skal løses.
Flytter vi fokus over på den sociale bæredygtighed, så viser målepunkterne, at der er en særlig opgave i de udsatte boligområder. For data viser tydeligt, at borgere, der bor i særlig udsatte boligområder, er mindre trygge i det offentlige rum, end borgerne i Danmark generelt. Også her skal vi i en mere bæredygtig retning og det er noget vi vil være opmærksomme på i vores fremadrettede arbejde med de udsatte boligområder.
Det er helt enestående, at man på globalt plan er blevet enige om verdensmålene og retningen for en bæredygtig fremtid. Det er dog også vigtigt at huske, at målene skal dække på tværs af alle verdens lande – fra de fattigste og til de rigeste. Der er en verden til forskel på udfordringerne, og mål og indikatorer vil derfor typisk ikke være fuldt dækkende inden for den sektor, man nu engang arbejder med. Indikatorerne hverken kan eller skal stå alene – de skal supplere den viden og de mål, som vi i forvejen har for en bæredygtig udvikling.
Indikatorerne tager temperaturen på bæredygtigheden i Danmark. Ambitionsniveauet skal nu sættes fra politisk hold i bl.a. Folketinget, byråd, virksomheder og organisationer. Og som et af de rigeste lande i verden bør vi sætte baren meget højt – i alle sektorer af samfundet.
Hvorfor har Realdania støttet projektet?
Vi valgte at gå ind i projektet på et meget tidligt stadie, fordi vi mener, at det kan danne et solidt fundament for Danmarks videre arbejde med at nå verdensmålene senest i 2030. Heldigvis har mange andre haft samme syn på sagen. I min optik er det også et virkelig godt eksempel på en filantropisk opgave, hvor finansiering fra en række fonde og Realdania har sikret et økonomisk fundament for arbejdet.
Vores Mål er en verdensbegivenhed. Mig bekendt er der ikke andre steder i verden, man har gjort verdensmålene – kompasset – operationelt og målbart på denne måde. Det er et fremragende eksempel på, at vi kan løse store udfordringer, når vi gør det sammen. Og derfor er partnerskaber – og verdensmål 17 – så vigtigt. Vores Mål er kun lykkedes så godt, fordi der har været et utrolig flot og stærkt samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Det er f.eks. arbejdsgivere og arbejdstagere, fonde og foreninger, kommuner og forskningsinstitutioner, der har løftet på tværs af normale skel, og nu giver en fælles gave til Folketinget. Det kan vi godt være stolte af.
Formentlig er vi kommer så langt i Danmark, fordi så meget i vores samfund bygger på tillid. Tillid giver ofte håb. Vores Mål viser, at vi har en kæmpe opgave foran os – men også at der er håb.
Vores Mål rapporten med de 197 danske målepunkter kan hentes på Danmarks Statistik Hjemmeside.
