Byplanlægning kan reducere risikoen for ubudne gæster
Kommunerne kan selv arbejde for en bedre plads i indbrudsstatistikken og sikre tryggere boligområder gennem kriminalpræventiv byplanlægning. Viden og inspiration kan de hente i indsatsen Bo trygt.
Blogindlæg af Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania. Bragt på danskekommuner.dk den 14. december 2020.
Den mørke tid er over os, og selvom hjemmearbejde og begrænsede rejsemuligheder gør livet surt for landets indbrudstyve under corona, er der stadig brug for en fælles indsats til indbrudsforebyggelse. Der sker flere end tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark som i vores nabolande pr. indbygger – og i områder, der er meget plagede af indbrud, svarer 61 procent af de adspurgte i en nyere undersøgelse, at de er utrygge i forhold til indbrud.
’Bo trygt’ er titlen på en fælles indsats, som vi i Realdania står bag sammen med TrygFonden. Her arbejder vi for at sænke antallet af indbrud og øge trygheden i danske hjem i tæt samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd. Det overordnede mål er at reducere antallet af indbrud i private hjem fra over 29.000 til under 10.000 om året.
Med Bo trygt giver vi borgerne konkrete redskaber til handling – vi opfordrer blandt andet boligejere til at forstærke døre og vinduer, gøre brug af aktiv nabohjælp på villavejen og købe sensorstyret lys. Men vi udforsker også forebyggelse af indbrud på et mere strukturelt og langsigtet plan. Kan kommunerne selv arbejde for en bedre plads i indbrudsstatistikken? Noget tyder på det.
Byplanlæggere kan arbejde kriminalpræventivt
I Bo trygt vil vi gerne arbejde for at gøre kriminalpræventiv byplanlægning til en mere integreret del af kommunernes arbejde, f.eks. når der skal udarbejdes lokalplaner. Det vil vi, fordi en kriminalpræventiv indsats i byplanlægning og omdannelse af boligområder kan være et redskab til – på lang sigt – at sænke indbrudstallet og skabe tryggere rammer for beboerne.
I kommunerne sidder nemlig de byplanlæggere, som har mulighed for at arbejde kriminalpræventivt og i højere grad inddrage f.eks. politi i et dynamisk samarbejde – men også de politikere, der skal vedtage lokalplanerne. Dog er det vigtigt at understrege, at kriminalpræventiv byplanlægning er et langt, sejt træk. Lokalplaner giver ikke handlepligt, men skal som bekendt først følges, når man bygger nyt eller bygger til.
Viden og erfaringer skal bredes ud i kommunerne
Der findes allerede en del viden, erfaringer og resultater omkring planmæssige tiltag, der virker indbrudsforebyggende bl.a. udgivelser og rapporter fra Det Kriminalpræventive Råd og Aalborg Universitet. Det er dén viden, vi gerne vil være med til at aktivere og formidle videre til kommunerne.
Det gør vi blandt andet ved at skabe en platform for viden og erfaringsudveksling mellem kommunerne. Og i efteråret afholdt vi for første gang et netværkskursus om trygge boligområder for fire pilotkommuner – Sønderborg, Aarhus, Furesø og Hjørring.
Lavt hængende frugter kan være god belysning og velholdte stier. På længere sigt kan man i arbejdet med lokalplaner fokusere på f.eks. huses indbyrdes placering. Er der mange ’blinde’ facader i et område, som gør, at det er sværere for naboer at se, hvad der foregår? Hvordan er adgangsforholdene – er der for eksempel stisystemer i boligområdet, som gør det nemt for en indbrudstyv at stikke af til fods?
Fagpersoner taler også om at aktivere de offentlige arealer. Man kan f.eks. skabe liv i et beboelsesområde i dagtimerne ved at blande virksomheder, butikker, skoler, daginstitutioner og beboere i forskellige aldre. Et flow af cyklister og fodgængere i løbet af dagen er også vigtigt for en oplevelse af tryghed.
Holland er kilde til inspiration
I Holland har man god erfaring med en certificeringsordning for trygge boligområder, som bliver udarbejdet af kommunen i samarbejde med politiet. Her har man også erfaring med kommunale medarbejdere, der er ansat med fokus på trygge boligområder. De er med, når der skal udarbejdes lokalplaner, og de rådgiver borgere om indbrudsforebyggelse. I Holland er der også specifikke krav til indbrudsforebyggende tiltag, når man ansøger kommunen om en byggetilladelse.
Vi vil gerne inspirere de danske kommuner, der ønsker viden om trygge boligområder. Det var det, vi gjorde i efteråret, da fire pilotkommuner fik mulighed for at udveksle erfaringer i øjenhøjde. Det er et samarbejde, vi vil fortsætte og konkretisere i 2021, og vi håber, at flere kommuner vil gribe muligheden for at indtænke kriminalpræventive tiltag og tværfagligt samarbejde, når de planlægger fremtidens trygge boligområder.
Læs mere på www.botrygt.dk