x

Ny forskning fra BUILD: Lavere højhuse giver beboerne et bedre boligliv

Pressemeddelelse 9. februar 2021

Hvordan oplever beboerne livet i et moderne højhus i dag? Det har forskere fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Hauxner nu undersøgt ved at spørge beboerne i otte nye højhuse om, hvad de mener er et godt boligliv. Undersøgelsen, der er støttet af Realdania og Dreyers Fond, viser, at der er fordele ved at bygge lavere højhuse.

I Danmark er der igen gang i højhusbyggeriet. En stor del af de nye højhuse er bygget til erhverv, men også nye højhuse til boligformål er skudt op med høj hast. På trods af de mange, nye højhuse er der mangel på viden om, hvem der vælger at bo i dem, og hvorfor beboerne har valgt et boligliv i højden. Hvad opfatter beboerne som kvaliteter og gener ved at bo højt, og hvordan fungerer det sociale liv i højhuse i dag? 

Den hidtidige viden om boligliv i højden er enten forældet eller relaterer sig til international boligkultur og - tradition. Det kan i værste fald betyde, at de danske, nybyggede højhuse ikke lever op til beboernes behov og forventninger til det gode boligliv. Derfor har et forskerteam fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Hauxner sat sig for at blive klogere på nutidens boligliv i højden set fra beboernes perspektiv:   

”Der er en tendens til at diskutere, hvordan højhuse opleves udefra, og hvad de betyder for byens silhuet og livet i gadeplan. Vores undersøgelse giver et indblik i, hvordan beboerne selv oplever højhusene set indefra. Håbet er, at analysen kan kvalificere og nuancere højhusdebatten og bidrage til, at fremtidens byggeri i højden skaber rammer om et endnu bedre boligliv, udtaler Mette Mechlenborg, ph.d., cand.mag. og seniorforsker ved instituttet BUILD på Aalborg Universitet.

Stigende efterspørgsel på højhusboliger

I Danmark har højhusbyggeri altid været genstand for debat. Tidligere har bolighøjhuse primært været forbundet med almene boliger i forstæderne. I dag er det i urbane udviklingsområder i de større byer, der bygges højt - f.eks. Østamager, Carlsberg Byen i København, Aarhus Ø i Aarhus og Østre Havn i Aalborg. 

En stigende efterspørgsel på boliger og de stigende grundpriser i vækstbyerne har gjort det attraktivt for udviklere og investorer at bygge nye boliger i højden. For de større danske kommuner har nyt højhusbyggeri givet mulighed for at få opført flere boliger til en voksende befolkning, fortætning af eksisterende byområder, større variation i bebyggelsestypologier og at skabe identitet i nye byudviklingsområder. Der er derfor al mulig grund til at interessere sig for, hvad der skal til for at beboerne i højhusene oplever et godt boligliv. 

”I Realdania er vi optaget af at fremme bedre boligmiljøer. Det gør vi blandt andet ved at understøtte nytænkning og etablering af ny viden, der gør, at branchen kan træffe oplyste og kvalificerede valg. Derfor er vi glade for at have støttet denne nye forskning fra BUILD og Hauxner, som skal med ind i debatten om, hvordan vi skaber bedre boligmiljøer i Danmark – også dem i mange etager,” siger Simon Kofod-Svendsen, projektchef i den filantropiske forening Realdania. Han bliver suppleret af den medfinansierende fond på projektet:

”Viden og formidling om arkitekturens rolle i det omkringliggende samfund er et konstant fokus for os, hvorfor vi har støttet dette projekt, som vi både håber og tror på kommer til at få betydning for fremtidig byplanlægning. Med resultaterne her er der reel viden at træffe beslutninger og bygge på, både i overført og konkret betydning,” siger Bo Rygaard, direktør i Dreyers Fond. 

Højere er ikke nødvendigvis bedre

Analysen af otte nye, danske højhuse viser, at det er de mindre højhuse – fra 12 til omkring 15 etager – der bedst udnytter potentialerne ved at bygge højt. I disse højhuse oplever beboerne flere boligkvaliteter og færre gener end i de høje højhuse. I de højere højhuse oplever beboerne i højere grad vindgener og bekymring for sikkerhed og brand. Derudover oplever flere i de høje højhuse, at der bor så mange mennesker i bygningen, at de ikke kender deres naboer eller hilser på dem, de møder på gangen eller i elevatoren. Det kan give oplevelsen af social isolation og mangel på fællesskab, ligesom det kan være med til at skabe en distance til livet uden for bygningen. 

Et godt boligliv i højhuse kræver ifølge forskerne, at udviklere, arkitekter og kommuner arbejder målrettet med at skabe rammer for det sociale liv:

 ”I højhuse - særligt dem over 15 etager og med mange boliger - skal der arbejdes med at skabe social overskuelighed. Der skal være steder, hvor beboerne møder deres naboer. Det gælder særlig gangarealer og ankomstrum, men også fællesfunktioner og fælles udearealer for beboerne spiller en stor rolle for fællesskabet i de nye højhuse, udtaler Katinka Hauxner, bystrategisk rådgiver og indehaver af rådgivningsvirksomheden Hauxner ApS. 

Læs den fulde rapport 'Boligliv i Højden - Ny viden om boligmiljø og socialt liv i danske højhuse'

De 8 casestudier

    Fritstående højhus.
    12 etager. 
    21 boligenheder. 
    Landskabelig. 

    Fritstående højhus.
    13 etager.
    60 boligenheder.
    Landskabelig.
     

    Fritstående højhus.
    14 etager.
    250 boligenheder.
    Landskabelig.

    Højhus på massiv.
    29 etager.
    88 boligenheder. 
    Urban kontekst. 

    Boliglænge med tårn.
    15 etager. 
    53 boligenheder.
    Urban kontekst.

    Høj boligblok.
    13 etager.
    114 boligenheder.
    Urban kontekst. 

    Boligkarré med tårn.
    30 etager.
    217 boligenheder.
    Urban kontekst. 

    Bjergformet karré-bebyggelse.
    Varierende højde.
    Op til 12 og 20 etager.
    255 boligenheder. 
    Urban kontekst.