Ny undersøgelse: Danskerne bruger naturen langt oftere, og den gør os gladere
Danskernes livskvalitet er igen faldende. Til gengæld har naturen fået en større og positiv betydning i vores liv og i vores valg af bopæl. Det viser den årlige undersøgelse ’Danskerne i det byggede miljø’, som Realdania og Videncentret Bolius står bag.
På få år er andelen af danskere, der tager på en naturoplevelse mindst en gang om ugen steget kraftigt fra 40 til 57 procent. Og det gælder, uanset hvilken landsdel, vi bor i. Også når danskerne bliver bedt om at pege på den vigtigste årsag til, hvorfor de har valgt deres nuværende bopæl, kommer naturen ind på en førsteplads. Derefter kommer prisen på boligen og nærhed til familie og venner.
Det viser 2021-versionen af undersøgelsen ’Danskerne i det byggede miljø’, som Kantar Gallup har foretaget blandt flere end 7.000 danskere for foreningen Realdania og datterselskabet Videncentret Bolius.
Ifølge Realdanias analysechef, Henrik Mahncke, kan COVID-19 og den nedlukning af samfundet, der fulgte med, have en betydning for, at flere danskere har fundet vej til naturen.
”Derudover er det rigtig interessant at se, at de, der har en daglig gang i naturen, også oplever betydelig større livskvalitet end dem, der sjældent eller aldrig bruger naturen,” siger Henrik Mahncke.
”Danskernes livskvalitet ligger generelt højt sammenlignet med andre lande. Men de seneste to år har vi oplevet et ganske markant fald, som betyder, at vi er et godt stykke fra at kunne bryste os af titlen som et af verdens lykkeligste lande. Det er meget nærliggende at pege på corona som årsagen, uden at vi kan sige det med sikkerhed. Derfor bliver det også rigtig interessant at følge udviklingen i danskernes livskvalitet de kommende år, hvor corona og de restriktioner, der har fulgt med pandemien, forhåbentlig vil fylde mindre og mindre i vores hverdag.”
Som noget nyt spørges der i år også ind til corona. Her svarer 7 ud af 10 danskere, at de oplever, at corona har påvirket deres livskvalitet, ligesom pandemien har ændret deres syn på egen bolig. Især danskere bosat i storbykommuner og i mindre boliger kigger mere negativt på deres bolig, mens hver tiende i hovedstadsområdet decideret overvejer at flytte længere væk, fordi nedlukningen under corona har medført bedre digitale arbejdsmuligheder.
Adfærd og forbrug i hjemmet – herunder at spare på el vand og varme – ligger højest, når danskerne bliver bedt om at vurdere vigtigheden af forskellige bæredygtige tiltag i boligen. Herefter kommer energiforsyning og sundhed, der blandt andet handler om bedre indeklima og brug af miljømærkninger.
”Danskerne tænker i stigende grad bæredygtighed ind i deres bolig, og det er godt, for det er et af de steder, hvor vi hver især virkelig har mulighed for at skubbe på den grønne omstilling,” siger Kristine Virén, formidlingschef i Videncentret Bolius.
”Nedlukningen har været en god anledning til at få lavet de boligforbedringer, nogle af os måske har taget tilløb til i nogle år, og det er glædeligt, at arkitekturen betyder mere end tidligere. For kigger man på helhedsbilledet, har både det funktionelle og det æstetiske en betydning for, hvordan vi oplever vores hjem,” siger Kristine Virén.
Og det er ærgerligt, mener Henrik Mahncke:
”Et godt naboskab hænger tæt sammen med, hvordan vi oplever tilfredsheden med livet. Når vi dykker ned i undersøgelsen, kan vi se sort på hvidt, at de, der oplever et godt naboskab, også scorer højt på tilfredshed med livet. Og omvendt – de der oplever et dårligt naboskab, ligger også væsentligt under gennemsnittet på tilfredshed med livet. Derudover kan se, at et godt naboskab også er vigtigt for oplevelsen af tryghed, når man færdes i sit boligområde,” siger Henrik Mahncke.
Det viser 2021-versionen af undersøgelsen ’Danskerne i det byggede miljø’, som Kantar Gallup har foretaget blandt flere end 7.000 danskere for foreningen Realdania og datterselskabet Videncentret Bolius.
Ifølge Realdanias analysechef, Henrik Mahncke, kan COVID-19 og den nedlukning af samfundet, der fulgte med, have en betydning for, at flere danskere har fundet vej til naturen.
”Derudover er det rigtig interessant at se, at de, der har en daglig gang i naturen, også oplever betydelig større livskvalitet end dem, der sjældent eller aldrig bruger naturen,” siger Henrik Mahncke.
Danskernes livskvalitet er faldende
Til gengæld er danskernes generelle livskvalitet faldet – igen. Gennem de seneste fire år har Realdania og Bolius spurgt danskerne, hvordan de oplever egen livskvalitet på en skala fra 0-10. Mens det i 2018 lå på 7,71 i gennemsnit, er det i 2021 faldet til 7,05. Et fald, som Henrik Mahncke kalder både markant og bekymrende:”Danskernes livskvalitet ligger generelt højt sammenlignet med andre lande. Men de seneste to år har vi oplevet et ganske markant fald, som betyder, at vi er et godt stykke fra at kunne bryste os af titlen som et af verdens lykkeligste lande. Det er meget nærliggende at pege på corona som årsagen, uden at vi kan sige det med sikkerhed. Derfor bliver det også rigtig interessant at følge udviklingen i danskernes livskvalitet de kommende år, hvor corona og de restriktioner, der har fulgt med pandemien, forhåbentlig vil fylde mindre og mindre i vores hverdag.”
Corona har ændret vores syn på boligen
Undersøgelsen ’Danskerne i det byggede miljø’ udarbejdes hvert år og fokuserer på en række vigtige emner inden for det byggede miljø og livskvalitet. F.eks. boligens betydning for livskvaliteten, vedligehold af boligen, bekymringer vedr. boligen, lokalområdet, indeklima og naborelationer.Som noget nyt spørges der i år også ind til corona. Her svarer 7 ud af 10 danskere, at de oplever, at corona har påvirket deres livskvalitet, ligesom pandemien har ændret deres syn på egen bolig. Især danskere bosat i storbykommuner og i mindre boliger kigger mere negativt på deres bolig, mens hver tiende i hovedstadsområdet decideret overvejer at flytte længere væk, fordi nedlukningen under corona har medført bedre digitale arbejdsmuligheder.
Især yngre har fokus på at leve bæredygtigt i deres bolig
Bæredygtighed er også blevet et emne, der optager danskerne. I undersøgelsen svarer mere end hver tiende, at de i høj grad interesserer sig for, hvordan man kan leve bæredygtigt i sin bolig. Det er især blandt den yngre del af befolkningen, at interessen er høj. Det samme gælder danskere bosat på Sjælland og i Hovedstaden.Adfærd og forbrug i hjemmet – herunder at spare på el vand og varme – ligger højest, når danskerne bliver bedt om at vurdere vigtigheden af forskellige bæredygtige tiltag i boligen. Herefter kommer energiforsyning og sundhed, der blandt andet handler om bedre indeklima og brug af miljømærkninger.
”Danskerne tænker i stigende grad bæredygtighed ind i deres bolig, og det er godt, for det er et af de steder, hvor vi hver især virkelig har mulighed for at skubbe på den grønne omstilling,” siger Kristine Virén, formidlingschef i Videncentret Bolius.
Vi vægter arkitektur højt når vi vedligeholder
Kigger man nærmere på danskernes boligforbedringer de seneste år, er der i 2021 flere, der svarer, at de har foretaget større til- og ombygninger sammenlignet med sidste år. Og så tyder undersøgelsen på, at boligens arkitektur betyder væsentligt mere i dag, når danskerne skal vedligeholde deres hjem, end det har gjort de forrige tre år, undersøgelsen er gennemført.”Nedlukningen har været en god anledning til at få lavet de boligforbedringer, nogle af os måske har taget tilløb til i nogle år, og det er glædeligt, at arkitekturen betyder mere end tidligere. For kigger man på helhedsbilledet, har både det funktionelle og det æstetiske en betydning for, hvordan vi oplever vores hjem,” siger Kristine Virén.
Et godt naboskab gør os glade og trygge
I undersøgelsen tager Realdania og Videncentret Bolius også temperaturen på danskernes naborelationer. Her svarer kun 22,5 procent af danskerne, at de har et tæt naboskab og omgås meget med naboerne. Et tal, der har været faldende siden 2018. Generelt er mængden af aktiviteter, vi laver med vores nabo, nedadgående, og ifølge undersøgelsen er andelen af danskerne, der svarer ”vi laver intet sammen” stigende.Og det er ærgerligt, mener Henrik Mahncke:
”Et godt naboskab hænger tæt sammen med, hvordan vi oplever tilfredsheden med livet. Når vi dykker ned i undersøgelsen, kan vi se sort på hvidt, at de, der oplever et godt naboskab, også scorer højt på tilfredshed med livet. Og omvendt – de der oplever et dårligt naboskab, ligger også væsentligt under gennemsnittet på tilfredshed med livet. Derudover kan se, at et godt naboskab også er vigtigt for oplevelsen af tryghed, når man færdes i sit boligområde,” siger Henrik Mahncke.
