Når boligen er roden til alt godt

Hvert tredje menneske i hjemløshed er en ung mellem 18 og 29 år. Og siden vi i Danmark i 2009 begyndte hjemløsetællingerne, er hjemløsheden i denne gruppe steget med 70 procent – imod 30 procent for den samlede befolkning. 

Et voldsomt liv i hjemløshed kan sætte varige spor og få fatale konsekvenser for den unges livschancer og mulighed for at komme i job eller uddannelse. Undersøgelser viser, at ni år efter, de unge er registreret i hjemløshed, er mere end to tredjedele hverken i beskæftigelse eller uddannelse. 

Det er ulykkeligt for den enkelte og er samtidig et alvorligt samfundsproblem.

Derfor er det et lyspunkt, at man efterhånden har god dokumentation for, hvordan vi bedst hjælper udsatte borgere ud af hjemløshed. Svaret er housing first – en metode, som bygger på et princip om at tilbyde en fast bolig allerede i starten af et indsatsforløb i kombination med social bostøtte. 

Erfaringerne er overbevisende, både i dansk og international sammenhæng. En række danske kommuner arbejder allerede med metoden, og den er også et centralt element i den hjemløse-aftale, som et flertal i Folketinget netop har vedtaget.

Boligen er både mål og middel

VIVE har på vegne af Realdania foretaget en såkaldt ’deep dive’-analyse af Odenses housing first-indsats. Den viste, at otte ud af ti af de omkring 500 borgere, som i perioden 2010-2018 fik housing first-bolig-bostøtte, stadig havde en bolig efter tre år. Og de kommunale udgifter til borgerne var faldet. Det er ikke bare godt for borgeren, det er godt for hele samfundet. 

Mens den sociale side af en housing first-indsats – nemlig de bostøttemetoder, kommunen har ansvar for– er velkendte og velbeskrevne, findes der meget lidt viden om den fysiske del – altså boligdelen af housing first. I Socialstyrelsens housing first-manual står der, at ”borgeren tilbydes en selvstændig bolig i almindeligt byggeri og med en fast, tidsubegrænset lejekontrakt”. Det er uhyre vigtigt at understrege, at der skal sikres en stabil boligløsning, og at det ikke skal være i en form for institution, men derimod være en del af almindelige boligmiljøer. 

Når det er sagt, er der et stort behov for at komme tættere på, hvordan boligen i sig selv og designet af boligmiljøet kan støtte op om en housing first-proces for den unge. Hvad er f.eks. prisniveauet? Hvordan designer man de gode rammer, der skal gribe den unge i egen bolig efter en periode på sofaer og herberger? Hvordan bliver boligen til et hjem, og hvordan skaber man et boligmiljø, der også kan fungere som trædesten ind i et nabofællesskab? Selv lande med stor erfaring og succes med housing first som Finland og Norge erkender, at der mangler viden.

Derfor er vi i Realdania gået ind i arbejdet med hjemløshed med afsæt i vores viden og erfaringer fra to årtiers filantropiske indsatser i det byggede miljø – og den store viden, der også er uden for vores eget arbejde. Over de kommende år vil vi bidrage til at udvide beskrivelsen af, hvad boligen og de fællesskaber og sociale relationer, som et boligmiljø kan være rammen for, betyder i en housing first-proces. Vores mål er, at denne del omkring de fysiske rammer kan ende med at være lige så velbeskrevet som den sociale del af arbejdet for at mindske hjemløshed.  Samtidig ønsker vi sammen med både private bygherrer og den almene boligsektor at få skabt nye boliger til housing first-formål – og at få bragt flere eksisterende boliger i spil. 

Fire vigtige designværdier

Indsamling af viden er altid en vigtig del af Realdanias indsats. Og sammen med socialforvaltningen i Københavns Kommune, boligselskabet DFB og Domea.dk var vi for nylig med til at udvikle fire designværdier for et kommende ungdomsboligbyggeri i Carlsbergbyen, hvor op mod hver 10. bolig målrettes til unge på vej ud af hjemløshed. 

Den første afgørende værdi er betalelighed. Vi ved, at et ungt menneske på vej ud af hjemløshed typisk kan betale mellem 3.000-3.200 kr. om måneden - og at deleboliger ikke er nogen løsning, fordi de unge også har brug for ro og privatsfære. En anden værdi handler om ligeværdighed. Vi ved, at det er vigtigt, at boligerne ikke skiller sig ud og bliver såkaldte ’rygmærkelejligheder’, men at de indgår naturligt i et byggeri, hvor de unge bor sammen med mennesker med en anden baggrund og historie. De sidste to værdier handler om kvalitet og fællesskab. Det er vigtigt at skabe en ramme, som fremstår moderne, værdig og hjemlig, og som samtidig skal kunne fungere som trædesten ind i et fællesskab med andre unge. Vel at mærke et fællesskab, som man selv kan designe og tilvælge i forskellige grader og alt efter behov og overskud.

I det nævnte ungdomsbyggeri var det nyt for både socialforvaltningens hjemløseenhed, arkitekterne og bygherren at skulle designe et byggeri, så det både kan understøtte housing first og samtidig fastholde sin identitet som et ’almindeligt byggeri’ – altså et ungdomsboligmiljø. Og processen viste tydeligt, at der er stort potentiale i at arbejde grundigt med samspillet mellem den unge, den sociale indsats og designet af de fysiske rammer.
 
I 2016 var Realdania sammen med en række andre med til at tage initiativ til Hjem til Alle alliancen, hvor aktører fra mange dele af samfundet arbejder sammen om at mindske hjemløshed i Danmark. Det er en kompleks problemstilling, og det kræver et bredt og langsigtet samarbejde på tværs af stat, kommune og civilsamfund med klare mål for øje. Nu gælder det om at få endnu flere konkrete erfaringer og få omsat det brede fokus i samfundet på housing first-metoden til en reel effekt og forskel for de unge. 

Som vi siger i Hjem til alle alliancen: Boligen er roden til alt godt. 

Læs mere om Realdanias indsats og se nogle af de nævnte rapporter på vores projektside