x

Ny indsats skal lære af corona og finde nye løsninger i byggeriet

Pressemeddelelse 2. marts 2022

COVID-19 har tvunget samfund og mennesker over hele verden til at indrette sig anderledes. Realdania afsætter nu 50 mio. kr. til i samarbejde med forskere og innovationseksperter at undersøge pandemiens påvirkning af vores adfærd og livskvalitet inden for det byggede miljø – og at omsætte den viden til nye løsninger.

COVID-19 fik på meget kort tid mobiliseret regeringer, forandret markeder og ikke mindst ændret menneskers hverdag. Arbejdsliv og fritid under samme tag, øget afstand og nye rutiner i forhold til hygiejne, indkøb og samvær. Forandringer som har påvirket både negativt og positivt, og dermed haft betydning for livskvaliteten. 

Med indsatsen ’RESPOND – rammerne for den nye hverdag’ ønsker den filantropiske forening Realdania sammen med en række samarbejdspartnere at sætte fokus på, hvordan COVID-19 har påvirket vores adfærd i forhold til de fysiske rammer for vores liv. Indsatsen skal opsamle viden og løsninger fra både pandemi-perioden og i de kommende år. Samtidig er målet at inspirere til og igangsætte helt nye løsninger for et mere modstandsdygtigt bygget miljø med bedre livskvalitet for alle. Det kan handle om rammerne for f.eks. sundhed og bevægelse, kulturforbrug, arbejdsliv, boligen og brugen af det offentlig rum.

Coronakrisen har budt på nogle markante ændringer i vores adfærd og rutiner – både i vores eget hjem, på vores arbejdspladser og ude i byens rum. Det giver anledning til på længere sigt at overveje, hvordan vi fremover indretter os bedst i hverdagen, så vi f.eks. kan være sammen på jobbet og i fritiden med mindre smitterisiko

Jesper Nygård Adm. direktør Realdania

”Coronakrisen har budt på nogle markante ændringer i vores adfærd og rutiner – både i vores eget hjem, på vores arbejdspladser og ude i byens rum. Det giver anledning til på længere sigt at overveje, hvordan vi fremover indretter os bedst i hverdagen, så vi f.eks. kan være sammen på jobbet og i fritiden med mindre smitterisiko. Det kunne være en større brug af udendørs arbejds- og opholdsrum eller nye måder at bevæge sig rundt i bygninger og byer på, ” siger adm. direktør i Realdania, Jesper Nygård og fortsætter:

”Realdania ønsker med indsatsen at skabe nogle rammer for forskningsmæssigt at undersøge og forstå, hvad det er for et skub, pandemien har givet os i forhold til, hvordan vi bruger de fysiske rammer. Sammenlignet med at kunne se ændringer i menneskers dag til dag-adfærd under selve pandemien, er påvirkningen af byggeriet og hele det byggede miljø en mere langsom størrelse, og følgerne af COVID-19 vil slå igennem her senere. F.eks. har vi formentlig endnu ikke set, hvordan det lander i forhold til arbejde på kontoret og hjemmearbejde, og hvad det betyder for brugen og indretningen af kvadratmeter de to steder.” 

Forskere kigger på adfærd og fysiske rammer

Et forskerhold ved BUILD – Aalborg Universitet vil som en central del af indsatsen igangsætte en længerevarende følgeforskning og dokumentationsindsats af, hvordan COVID-19 har ændret menneskers levevis og vaner i forhold til de fysiske rammer – og hvordan dette vil udvikle sig i de kommende år. 

Institutleder ved BUILD, Lars Pico Geerdsen, der står i spidsen for forskningsindsatsen, siger:

”Vi har før oplevet, at voldsomme begivenheder i samfundet kan sætte sig som varige spor i den måde vi indretter os fysisk på i vores byer og vores bygninger. Historisk har vi set det med tidligere pandemier og i nyere tid med både terrortrusler og øgede vandmængder som følge af klimaforandringer. På samme måde har corona påvirket både vores hverdag og fysiske rum. Med forskningsindsatsen vil vi få dokumenteret disse forandringer og i de kommende år følge, hvilke ændringer, der er vedvarende, og hvilke, der går i sig selv igen. Samtidig vil projektet illustrere helt nye problemstillinger i kølvandet på pandemien og på den måde inspirere til nye løsninger,” siger Lars Pico Geerdsen og tilføjer:

Ambitionen er at skabe et solidt fundament af viden for alle, der arbejder med byggeri og byudvikling. Det, vi finder frem til, skal sættes praksisnært i spil, så viden og løsninger meget hurtigt kan berige hinanden.

Lars Pico Geerdsen Institutleder ved BUILD

”Ambitionen er at skabe et solidt fundament af viden for alle, der arbejder med byggeri og byudvikling. Det, vi finder frem til, skal sættes praksisnært i spil, så viden og løsninger meget hurtigt kan berige hinanden. Derfor vil vi også løbende kommunikere om resultaterne og invitere til samarbejder om at udvikle nye løsninger, så vi står bedre rustet i forhold til f.eks. pandemier i fremtiden.”

Hjælp til at udvikle løsninger

Der kan være tale om løsninger, der er opstået under pandemien, men som også i den nye hverdag efter pandemien kan bidrage til øget livskvalitet. Samtidig er det også målet at understøtte udviklingen af helt nye innovative løsninger med afsæt i den viden, som forskningen skaber.

”Mange løsninger og ideer er under COVID-19 kommet til af nød. Vi har været tvunget til at kigge anderledes på verden, og det er vigtigt, at vi husker at få samlet de gode ideer op – men også at identificere de ting, der bidrager negativt til vores livskvalitet. Vi vil både hjælpe nogle af de gode ideer fra pandemien videre og samtidig vil vi understøtte udviklingen af helt nye innovative løsninger i samarbejder mellem forskning og erhvervsliv,” siger adm. direktør i Realdania, Jesper Nygård.

I indsatsens fokus på at fremme nye løsninger trækker Realdania på de erfaringer, som foreningen tidligere har fra projekter med innovation af f.eks. indeklimaløsninger og nye digitale løsninger til bæredygtige byer. Ambitionen er at involvere både fagprofessionelle, borgere, studerende, forskere samt små og store virksomheder i løbet af denne proces.

”Vi insisterer på at lære noget af pandemien inden for det felt, Realdania arbejder på. Det er en Build Back Better-tilgang, hvor vi ønsker, at samfundet kommer ud af pandemien mere robust end før – når vi taler om de fysiske rammer for vores allesammens liv og hverdag,” siger Jesper Nygård om indsatsen, der foreløbig er planlagt at løbe frem til 2026.