Vi skal lære af pandemien, så vi er rustet til den næste
Hvis vi ikke får indsamlet de gode ideer fra tiden med corona nu, mister vi den innovation, som pandemien førte med sig. Dermed går vi glip af gode muligheder for at forbedre byggeriet, og risikerer at lande samme sted, når den næste pandemi kommer. Det var budskabet under det første symposium i Realdanias indsats ’RESPOND – rammerne for den nye hverdag’, der blev afholdt 10. maj i BLOX i København.
Sådan lød det fra adm. direktør i Realdania, Jesper Nygård, da han 10. maj 2022 bød velkommen til det første symposium i Realdanias indsats ’RESPOND – rammerne for den nye hverdag’, som blev afholdt i BLOX i København.
RESPOND fokuserer på, hvordan COVID-19 har påvirket vores adfærd i forhold til de fysiske rammer for vores liv. Indsatsen skal opsamle viden og løsninger fra både pandemi-perioden og i de kommende år og inspirere til løsninger for et mere modstandsdygtigt bygget miljø.
”Bygninger står længe, så forandringer i det byggede miljø er en lidt langsom størrelse. Det sker ikke overnight. Med RESPOND insisterer vi på at lære noget af en periode, der for mange mennesker har været særdeles udfordrende. Men også en periode, der fik os til at ændre adfærd og finde på nye, innovative løsninger,” sagde Jesper Nygård.
Fra krise til innovation
RESPOND er delt i to næsten parallelle spor: et videns- og et løsningsspor. I videnssporet indsamles og formidles viden på bagkant af pandemien, og i løsningssporet kobles data fra videnssporet med udviklingen af nye løsninger.Videnssporet drives af forskere fra BUILD på Aalborg Universitet med institutleder Lars Pico Geerdsen i spidsen. Under arrangementet i BLOX gik han mere i dybden med arbejdet på symposiet.
”Vi har set meget innovation, der er vokset ud af krisen. Noget af det var midlertidig kriseinnovation, men andet skal vi fastholde. Det hjælper os til at skabe rammerne for den nye hverdag, livskvaliteten og bæredygtigheden. Også næste gang en pandemi rammer,” sagde Lars Pico Geerdsen på symposiet på BLOX og tilføjede:
”Vi oplever mange kriser i vores liv. Men en stor del har ikke personligt med os at gøre. Det særlige ved corona var, at det var nært og havde direkte betydning for os alle sammen.”
Forskerne fra BUILD er nu ved at indsamle data, der skal bruges i det videre arbejde. Rammen om arbejdet er at undersøge effekten i det byggede miljø inden for så forskellige områder som det offentlige rum, hjemmet, arbejdspladsen, institutionerne og der, hvor mennesker bruger deres fritid.
”Vi er først lige gået i gang, så vi vil løbende kunne dele mere viden, men vi kan f.eks. nu se, at nogle institutioner har byttet rundt, så uderummet er blevet det primære. Og så er vi ved at se på flyttemønstre for at afklare, om storbyen er falmet under corona,” sagde Lars Pico Geerdsen.
Pandemiens arkitektur
Som led i RESPOND-initiativet har Realdania udgivet publikationen ’Pandemiens arkitektur’, der er udarbejdet af Det kongelige Akademi. En af forfatterne, institutleder Natalie Mossin, fremhævede på symposiet en række af de 35 eksempler fra Danmark og udlandet, der er med i publikationen.”Nogle af de initiativer, der blev igangsat under pandemien, er allerede glemt, eller er ved at blive taget ned igen. De spor ville forsvinde, hvis vi ikke havde indsamlet og beskrevet dem nu. Vi blev slået tilbage af pandemien, så derfor er det vigtigt, at vi lærer og bruger erfaringerne til at bygge bedre i fremtiden,” sagde Natalie Mossin og fremhævede et eksempel fra USA, hvor man i en by flyttede serveringen fra byens restauranter ud på gaden.
”Det åbner for en samtale om, hvad bilerne må fylde, og om gaderne kan bruges til noget andet. I det her tilfælde til, at borgerne kan mødes og spise sammen. Så det vil være godt at bruge lejligheden til at genforhandle brugen af udearealerne i vores byer,” sagde hun.
Refleksioner fra en pandemi
I forbindelse med indsatsen RESPOND blev 20 forskere og videnspersoner i efteråret 2021 inviteret til at skrive en række essays. Med udgangspunkt i hver deres faglighed har de reflekteret over pandemiens indflydelse og potentialer for forandring. De mange essays er samlet i publikationen ’Refleksioner fra en pandemi’, og flere af bidragsyderne var med på symposiet i BLOX.
Seniorforsker Marie Stender fra BUILD, Aalborg Universitet, har i sit essay fokuseret på boligen.
”Mange af os oplevede nok, at byen strammede lidt under nedlukningen. Derfor vil de fleste nok også gerne bare tilbage til tiden inden. Men hvor er det, vi ikke skal skynde os? Hvad med den bymæssige tæthed, skal vi trække det i en anden retning? Corona har vist os en forandringskraft, og at andre løsninger er mulige, hvis vi vil,” sagde hun på symposiet.
Kaj Grønbæk, professor ved Aarhus Universitet, fremhævede, hvor hurtigt danskerne havde omstillet sig til en hverdag med videomøder.
”Kontor- og vidensarbejdere er blevet mere effektive af det. Det kan vi tage med fremadrettet. Det har også nogle klimamæssige plusser, at vi ikke rejser så meget. Så jeg tror, det er en af de forandringer, der holder fast,” sagde han.
Svært af få børnene tilbage i foreningslivet
Foreningslivet var også i centrum, og her var der især fokus på de unge. Charlotte Bach Thomassen, næstformand i frivilligrådet og formand for DGI, pegede på en udfordring i, at der under pandemien primært var fokus på de voksne.
”Men der er stor forskel på, om vi er voksne og vant til at være i et fællesskab, eller om man er barn eller ung. Det kan vi se i medlemstallene nu. Det er svært at få børnene tilbage – særligt pigerne,” sagde Charlotte Bach Thomassen.
Mens aktiviteterne under pandemien var udfordret i foreningslivet, var der til gengæld gang i byggeriet. Det gav travlhed hos medlemmerne af Bygherreforeningen, hvor Henrik L. Bang er direktør:
”For os handlede det om ikke at ’spilde en god krise’, da vi pludselig kunne se en efterspørgsel, vi ikke havde forventet. Men om det er en gamechanger, er for tidligt at sige. Det kommer bl.a. an på, hvor mange dage vi fremover skal være på kontoret. Vil det f.eks. få indflydelse på, hvordan vi indrettet kontorbyggeri og boliger? Og vil det betyde et ekstra fokus på indeklimaet, og hvordan vi undgår smitte den vej,” sagde Henrik L. Bang.
Arbejdet i RESPOND fortsætter de kommende år, hvor viden løbende vil blive omsat i konkrete løsninger. Hvad disse er, er endnu for tidligt at sige, understregede Realdanias adm. direktør Jesper Nygård.
”Vi ønsker, at forskning og viden bliver sat hurtigt og praksisnært i spil. Målet er et mere modstandsdygtigt bygget miljø for fremtiden og for kommende generationer. Hvis vi skal komme bedre og klogere ud på den anden side af pandemien, er der brug for, at vi deler vores fælles viden, erfaringer og refleksioner,” sagde han.
Du kan se oplæggene fra symposiet her:
