For høje niveauer af radioaktiv gas i 4 ud af 10 danske boliger
Nyt studie viser, at flere danskere udsættes for høje niveauer af den kræftfremkaldende gas radon i deres hjem, end man hidtil har troet. Det er en ”helt unødvendig” sundhedsrisiko, ifølge forskeren bag det nye studie.
Mellem 470.000 og 650.000 danske husstande har for høje niveauer af radon i indeluften. Det viser et nyt studie fra BUILD – Aalborg Universitet.
Tallene overrasker forskeren. Tidligere vurderinger, som byggede på ældre og færre data, anslog nemlig, at ”kun” 280.000 danske husstande havde niveauer, der overskred den nuværende grænseværdi.
Det er bekymrende, at så stor en andel af vores énfamilie-, kæde- og rækkehuse i Danmark har for høje radonniveauer, siger seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen, som har udarbejdet den nye rapport.
”Især er det bekymrende, fordi det er helt unødvendigt, at vi overhovedet har et problem med radon i vores indeklima. Med den byggeskik, vi har i Danmark, burde vi simpelthen ikke have det her som en udfordring,” siger forskeren.
Radon i indeluften er ifølge WHO den vigtigste årsag til udvikling af lungekræft hos mennesker næst efter rygning.
Radon i indeluften øger risikoen for lungekræft, og det antages, at radon i boligens indeluft er medvirkende årsag til, at omkring 300 danskere om året udvikler lungekræft.
Realdania og Bolius startede en kampagne i 2014 for at opfordre boligejere til at måle deres radonniveau. Målingerne er bestilt af boligejerne selv gennem hjemmesiden www.radonfrithjem.dk og foretaget fra 2015 til 2020. Det er data fra denne kampagne, der er grundlaget for den nye analyse udført af BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet i København. I alt 16.943 fritliggende énfamilie-, kæde- eller rækkehuse opført i Danmark frem til 2020 indgår i analysen. I starten af kampagnen anbefalede man imidlertid for få måleapparater, fortæller Torben Valdbjørn Rasmussen. Hver husstand modtog og fik opsat tre såkaldte dosimetre, men senere fandt man ud af, at det rigtige antal af dosimetre afhænger af antallet af værelser og etager i huset. Når resultaterne fra boligerne blev renset for dét forhold, blev grundlaget for analysen 4.593 boliger.
Analysen af det rensede datasæt viste, at omkring 39 % af de danske fritliggende énfamiliehuse, kæde- og rækkehuse har et radonindhold i indeluften på over 100 Bq/m3 (becquerel per kubikmeter luft), som er WHO’s anbefalede grænseværdi og den nationale grænseværdi i Danmark.
Ser man på fordelingen i landet, er der 33 danske kommuner, hvor over 50 % af boligerne har for høje koncentrationer. Og i 9 kommuner fandt man for høje koncentrationer i flere end 60 % af de undersøgte boliger. Det er bl.a. kommunerne Albertslund, Stevns, Thisted og Bornholm.
”I nye huse burde det slet ikke forekomme. Det er nemlig et krav i bygningsreglementet, at nye huse skal holde sig under den nationale grænseværdi. Og opfylder et hus ikke bygningsreglementets krav ved opførelsen er det jo faktisk ikke opført lovligt. Så det er alvorligt og skal rettes op,” siger Torben Valdbjørn Rasmussen.
Danmark har forpligtet sig over for EU til at nedbringe radonindholdet til under vores nationale grænseværdi, som det fremgår af strålebeskyttelsesdirektivet. Det vil kræve en koordineret indsats at leve op til, mener forskeren.
“Radon i indeklimaet skal løses byggeteknisk, men det er jo helbredet, det går ud over. Vi dør af radoninduceret lungekræft. Så vi skal kigge på det byggetekniske men også det helbredsmæssige i en samordnet aktion – på samme måde som vi har håndteret dødsfald i trafikken, hvor vi har nedbragt dødeligheden i trafikken gevaldigt. Når vi fortsat synes, at 130 dødsfald i trafikken er et reelt problem, så er 300, der dør af radon i indeklimaet, jo også et problem,” siger han.
Hvis man står og skal købe eller sælge et hus, har man en særlig mulighed, mener Torben Valdbjørn Rasmussen:
“Jeg synes jo, det bør være en helt fast del af en handel, på lige fod med andre forhold man stiller betingelser om, når man køber et hus. Hvis man finder fejl og mangler i elrapporten, eller hvis køkkenet er nedslidt, så stiller man jo krav om, at sælger skal gå ned i pris, fordi det skal laves om. På samme måde kan man kræve dokumentation for radonniveauet og så forhandle om prisen.”
Han ved dog også, at folk har svært ved at forholde sig til radon, fordi man hverken kan se, høre, lugte eller føle det. Og fordi det kan være overvældende at få dokumentation på problemet. I løbet af undersøgelsen har holdet bag rapporten forsøgt at skaffe flere data især fra kommuner i Danmark med meget få eller ingen målinger, men de oplevede, at det var svært at få folk til at tilmelde sig, selvom de fik tilbudt undersøgelsen gratis.
”Måske ønsker man ikke at vide det. Der sker psykologisk noget med én, når man som husejer får dokumentation for, at man ikke har et godt indeklima,” forklarer han.
Tallene overrasker forskeren. Tidligere vurderinger, som byggede på ældre og færre data, anslog nemlig, at ”kun” 280.000 danske husstande havde niveauer, der overskred den nuværende grænseværdi.
Det er bekymrende, at så stor en andel af vores énfamilie-, kæde- og rækkehuse i Danmark har for høje radonniveauer, siger seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen, som har udarbejdet den nye rapport.
”Især er det bekymrende, fordi det er helt unødvendigt, at vi overhovedet har et problem med radon i vores indeklima. Med den byggeskik, vi har i Danmark, burde vi simpelthen ikke have det her som en udfordring,” siger forskeren.
Radon i indeluften er ifølge WHO den vigtigste årsag til udvikling af lungekræft hos mennesker næst efter rygning.
Overskridelser af grænseværdi
Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, der findes overalt i jorden. Gassen trænger ind i bygninger fra jorden gennem revner og sprækker i gulvkonstruktionen og kældervægge. Den kan også trænge videre op i indeluften i de næste etager via utætheder i etageadskillelser eller gennem revner omkring gennemførte rørledninger til dræn og kloak.Radon i indeluften øger risikoen for lungekræft, og det antages, at radon i boligens indeluft er medvirkende årsag til, at omkring 300 danskere om året udvikler lungekræft.
Realdania og Bolius startede en kampagne i 2014 for at opfordre boligejere til at måle deres radonniveau. Målingerne er bestilt af boligejerne selv gennem hjemmesiden www.radonfrithjem.dk og foretaget fra 2015 til 2020. Det er data fra denne kampagne, der er grundlaget for den nye analyse udført af BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet i København. I alt 16.943 fritliggende énfamilie-, kæde- eller rækkehuse opført i Danmark frem til 2020 indgår i analysen. I starten af kampagnen anbefalede man imidlertid for få måleapparater, fortæller Torben Valdbjørn Rasmussen. Hver husstand modtog og fik opsat tre såkaldte dosimetre, men senere fandt man ud af, at det rigtige antal af dosimetre afhænger af antallet af værelser og etager i huset. Når resultaterne fra boligerne blev renset for dét forhold, blev grundlaget for analysen 4.593 boliger.
Analysen af det rensede datasæt viste, at omkring 39 % af de danske fritliggende énfamiliehuse, kæde- og rækkehuse har et radonindhold i indeluften på over 100 Bq/m3 (becquerel per kubikmeter luft), som er WHO’s anbefalede grænseværdi og den nationale grænseværdi i Danmark.
Ser man på fordelingen i landet, er der 33 danske kommuner, hvor over 50 % af boligerne har for høje koncentrationer. Og i 9 kommuner fandt man for høje koncentrationer i flere end 60 % af de undersøgte boliger. Det er bl.a. kommunerne Albertslund, Stevns, Thisted og Bornholm.
Ulovligt byggeri
Torben Valdbjørn Rasmussen er overrasket over at se, at også nyopførte boliger overskrider grænseværdien. Analysen viste, at dette gør sig gældende i 16% af boligerne.”I nye huse burde det slet ikke forekomme. Det er nemlig et krav i bygningsreglementet, at nye huse skal holde sig under den nationale grænseværdi. Og opfylder et hus ikke bygningsreglementets krav ved opførelsen er det jo faktisk ikke opført lovligt. Så det er alvorligt og skal rettes op,” siger Torben Valdbjørn Rasmussen.
Danmark har forpligtet sig over for EU til at nedbringe radonindholdet til under vores nationale grænseværdi, som det fremgår af strålebeskyttelsesdirektivet. Det vil kræve en koordineret indsats at leve op til, mener forskeren.
“Radon i indeklimaet skal løses byggeteknisk, men det er jo helbredet, det går ud over. Vi dør af radoninduceret lungekræft. Så vi skal kigge på det byggetekniske men også det helbredsmæssige i en samordnet aktion – på samme måde som vi har håndteret dødsfald i trafikken, hvor vi har nedbragt dødeligheden i trafikken gevaldigt. Når vi fortsat synes, at 130 dødsfald i trafikken er et reelt problem, så er 300, der dør af radon i indeklimaet, jo også et problem,” siger han.
Husejernes forpligtelse
Almindelige husejere har også et ansvar. Ifølge Torben Valdbjørn Rasmussen bør alle, der bor i fritliggende énfamilie-, kæde- eller rækkehus i Danmark, måle for radon, og hvis de har et radonindhold, der er for højt, skal de sørge for at nedbringe det. Det gør man bl.a. ved hjælp af udluftning og tætning af bolig ved etageadskillelser og gennemføringer. Ved meget høje niveauer kan det være nødvendigt at installere lufttætte membraner eller etablere radonsug.Hvis man står og skal købe eller sælge et hus, har man en særlig mulighed, mener Torben Valdbjørn Rasmussen:
“Jeg synes jo, det bør være en helt fast del af en handel, på lige fod med andre forhold man stiller betingelser om, når man køber et hus. Hvis man finder fejl og mangler i elrapporten, eller hvis køkkenet er nedslidt, så stiller man jo krav om, at sælger skal gå ned i pris, fordi det skal laves om. På samme måde kan man kræve dokumentation for radonniveauet og så forhandle om prisen.”
Han ved dog også, at folk har svært ved at forholde sig til radon, fordi man hverken kan se, høre, lugte eller føle det. Og fordi det kan være overvældende at få dokumentation på problemet. I løbet af undersøgelsen har holdet bag rapporten forsøgt at skaffe flere data især fra kommuner i Danmark med meget få eller ingen målinger, men de oplevede, at det var svært at få folk til at tilmelde sig, selvom de fik tilbudt undersøgelsen gratis.
”Måske ønsker man ikke at vide det. Der sker psykologisk noget med én, når man som husejer får dokumentation for, at man ikke har et godt indeklima,” forklarer han.
Bedre viden
Da Realdania startede radonkampagnen, var radon et overset problem.
”Vi kunne se dengang, at radon var et underbelyst og underkommunikeret emne, selvom man vidste, at radon i indeluften kan give kræft. Derfor syntes vi, det var et vigtigt tema at tage op for at skabe et sundt byggeri,” siger programchef i Realdania Lennie Clausen.
Med den nye analyse sætter Realdania punktum for radonkampagnen, men den nye viden lever forhåbentlig videre.
”I løbet af kampagnen samlede vi rigtigt mange målinger sammen, og det gjorde jo, at vi stod med et helt unikt sæt af data. Vi er glade for at kunne stille de her data til rådighed for forskere, så det kan øge vores viden om radonproblematikken og belyse problemets omfang. Det kan også give beslutningstagere viden til at gøre noget mere på området,” siger Lennie Clausen.
Viden og data fra kampagnen har allerede indgået i statens radonshandlingsplan.
Det næste skridt for forskningen vil ifølge Torben Valdbjørn Rasmussen være at undersøge radonniveauer på de danske arbejdspladser.
”Én ting er, hvad vi udsættes for i vores hjem, men vi bruger jo en tredjedel af vores tid på vores arbejdspladser. Derfor mangler vi en kortlægning af vores arbejdspladser for at danne et bedre billede af den fulde eksponering af danske borgere,” siger han.
Læs den fulde rapport med alle resultaterne fra Radon 20
