x

Blogindlæg: Vi skal renovere til gavn for både klima og kulturarv

Blogindlæg i Danske Kommuner 19. oktober 2022

Renovering er godt for klimaet. Men det er vigtigt, at vi husker kulturarven og passer godt på de huse, der har en særlig historie.

Byggeriet spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Både nationalt, europæisk og globalt. De fleste aktører i byggebranchen er enige om, at vi ikke kan blive ved med at bygge nyt. I omegnen af 40 procent af verdens samlede CO2-udledning stammer fra byggeri – heraf kommer næsten 28 procent fra eksisterende bygninger.

Flere steder i Danmark er renovering eller transformation af eksisterede bygninger da også blevet én af vejene til et grønnere klimaregnskab. Mange kommuner har fokus på genanvendelse og energieffektivisering i deres DK2020-klimaplaner. Og senest har f.eks. Københavns Kommune og Aarhus Kommune i henholdsvis budgetforlig og i oplæg til ny politik for bykvalitet og arkitektur lagt vægt på, at eksisterende bygninger så vidt muligt skal genbruges og omdannes, frem for at der rives ned og bygges nyt.

Mindre klimabelastning – mest mulig kultur 

Omkring to tredjedele af alle bygninger i Danmark er opført, før vi begyndte at stille lovkrav til bygningers energiforbrug i 1970érne. Fra perioden før er der mange gode eksempler på byggeri med god holdbarhed og lang levetid – egenskaber der er vigtige i et klimavenligt energiregnskab. På den anden side efterlader flere af de ældre huse et stort klimaaftryk, når vi ser på forbrug til varme, ventilation og belysning.

Ældre huse holder længe, men mange bygninger har nu så mange år på bagen, at de trænger til en kærlig hånd og isolering til gavn for såvel energiforbrug som indeklima. Det komplicerede spørgsmål er så, hvordan vi kan mindske klimabelastningen fra vores ældre huse og samtidig fastholde de arkitektoniske værdier. 

Dén balance vil vi i Realdania arbejde med i de kommende år, hvor vi i indsatsen Bygningskultur og klima fokuserer på bygninger fra 1930 og frem til 1974. Formålet er at skabe mere viden om, at bevaring, fornyelse og energirenovering af den yngre bygningsarv – bevaringsværdig eller ej – er en vigtig del af en bæredygtig udvikling. 

I de sidste par år har vi indsamlet viden baseret på den seneste forskning på området – f.eks. når det gælder såkaldte livscyklusanalyser som arbejdsredskab. Det er blevet til fire rapporter, der henvender sig til fagfolk og byggepolitiske beslutningstagere i stat og kommune. 

Rapporterne kan læses her

Vores fælles historie

Tidligere har vi i Realdania – sammen med andre aktører – haft fokus på hvordan etageejendomme fra 1940’erne og 1950’erne kunne sikres for eftertiden. Her indgik vi blandt andet en aftale med Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) om Højstrupparken i Odense – og sammen fik vi skabt relevant viden om vinduesudskiftninger, gavlisolering og indeklima i bygningerne.

Højstrupparken er ét eksempel. Men mange ældre modernistiske huse, som vi omgiver os med til hverdag, er en del af vores fælles historie. Tænk også på de ikoniske Bellahøj-huse i Brønshøj, som er blevet et billede på opbygningen af velfærdssamfundet. 

Huse som i Højstrupparken og Bellahøj kan fortælle om samfundet over tid, og ældre bygninger er en vigtig del af vores fælles selvforståelse. Samtidig giver de beboerne en særlig stolthed og fælles identitet. Vi tillægger dem kort sagt kulturel værdi – en værdi som vi skal huske at værne om, når vi giver os i kast med at renovere så klimarigtigt som muligt. 

Renovering er et vigtigt skridt på vejen mod lavere CO2-udledning, men det er en balance. Vi skal gøre os umage, så vi ikke ender med at udlede store mængder CO2, mens vi arbejder og bygger – dér er livscyklusanalyser et vigtigt arbejdsredskab. Gode renoveringer kan også være et middel til at berige vores bygningskultur over en bred kam. Så når vi mindsker energiforbruget til drift, skal vi samtidig finde kvalitetsløsninger, der er tilpasset den konkrete bygnings særlige arkitektur. Kort fortalt: I et renoveringsprojekt skal kulturel værdi og klimahensyn vejes op mod hinanden på et kvalificeret grundlag. Realdania By og Byg har da også brugt livscyklusanalyser til – i retroperspektiv – at analysere klimaaftrykket ved restaureringer og transformationer af deres historiske ejendomme. Læring fra arbejdet vil indgå i nye projekter.

Selv var jeg for nylig med til overrækkelsen af Renovérprisen – og det var virkelig en fornøjelse at se arkitekter, byggebranche og kommuner hylde genbrug, håndværk og istandsættelse – i vidt forskellige bygninger der bærer på både historie og fornyelse. Årets vindere var Fængslet i Horsens, Retten i Aarhus og Fabers Fabrikker på Fyn, hvor tidligere industribygninger er forvandlet til innovative boliger med Faaborg-Midtfyn Kommune som bygherre.

I Realdania ønsker vi at bidrage med viden om, hvornår og hvordan vi skal bevare, forny og energirenovere eksisterende bygninger – både for at mindske klimabelastningen, når man ser på bygningens samlede levetid, men også for at sikre vores kulturarv i form af huse og bymiljøer: de steder der fortæller en vigtig historie om os allesammen og danner ramme om beboernes stolthed og fællesskab.

Læs mere om bygningskultur og klima