Medlemsarrangement i Dansk Arkitektur Center: De glemte kvindelige arkitekter
Dansk arkitekturhistorie er koncentreret omkring nogle få velkendte mænd, der ofte fremhæves for markante værker. Kvinderne har der til gengæld ikke været fokus på. Det er der nu ved at blive lavet om på med et forskningsprojekt og en podcast. Vi inviterede vores medlemmer med til en aften om de glemte kvindelige arkitekter på DAC, Dansk Arkitektur Center.
DACs foredragssal i BLOX ligger med en smuk udsigt over Københavns Havn. Mens tusmørket er ved at sænke sig over havnen og byen, er omkring 140 af Realdanias medlemmer ved at finde en plads i salen. På scenen skal arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen fortælle om forskningsprojektet ’Kvinder i dansk arkitektur 1925-1975’, som hun er en del af, og som Realdania har støttet.
"... svært overhovedet at finde navne på kvindelige arkitekter fra dengang."
”I 1934 vandt arkitekt Ragna Grubb konkurrencen om at bygge Kvindernes Hus i København. Det var formentlig den første store arkitektkonkurrence, der blev vundet af en kvinde. Da huset stod færdigt to år senere, modtog hun et lykønskningstelegram fra syv af sine kolleger,” fortæller Jannie Rosenberg Bendsen og fortsætter:
”Da vi forskere fandt telegrammet, var der flere af navnene, vi ikke kendte. Faktisk er det svært overhovedet at finde navne på kvindelige arkitekter fra dengang. For det er de samme markante projekter og de samme velkendte mænd, der generelt beskrives.”
Mens de mandlige arkitekter løb med den faglige omtale, måtte kvinderne som regel tage til takke med rollen som ’medfølgende hustru’. Ofte var arkitekter nemlig gift med hinanden og havde tegnestue sammen.
”Karen Clemmensen er et meget godt eksempel. Hun og ægtefællen Ebbe Clemmesen arbejdede sammen og tegnede mange ting sammen, f.eks. huset de boede i. Men i en omtale i Alt For Damerne er der mere fokus på, hvordan huset fungerer for hende som husmor, så hun nemt og praktisk kan tage sig af både børn og madlavning,” fortæller Jannie Rosenberg Bendsen, mens gæsterne i salen smiler og ryster på hovedet.
Inden hun slutter sin fortælling, når arkitekturhistorikeren også at nævne Ingrid Møller Dyggve, der som arkitekt i 1926 tegnede det første modulkøkken, et mønsterkøkken for lejligheder.
”Inden da blev køkkenerne bygget på byggepladsen, uanset om det var lejligheder eller huse. Men her viste hun, hvordan de kunne fremstilles på en fabrik og blot samles i stedet. Det var faktisk forløberen for elementbyggeriet, der for alvor slog igennem i 1960’erne,” siger hun.
Kvindelig arkitekt tænkte i standardisering
Ægteparret Sine Buhl og Torben Søgaard lytter med i salen. De er her, fordi de har en fælles passion for arkitektur.”Desværre er det jo ikke nogen ny historie, at kvinderne ikke har fyldt meget i arkitekturhistorien. Sådan har det været i alle faggrupper, stort set. Men derfor er det stadig en vigtig historie at fortælle, og det er godt at se, at der har været så mange kvinder, der har påvirket udviklingen, selvom det har været fra kulisserne. Og at der er masser af kvinder på vej,” siger Sine Buhl.
”Men det var overraskende, at det var en kvindelig arkitekt, der med køkkener tænkte i standardisering. Noget som de mere konservative mænd først tog til sig årtier senere,” supplerer Torben Søgaard.
Realdania-medlemmerne siver ud i Dansk Arkitektur Centers udstilling efter foredraget. Her finder vi Linda Braband Pedersen, der er inviteret i DAC af sin venindes datter.
”Det er jo den sædvanlige ting med, at der findes dygtige kvinder inden for alle områder, også arkitektur, og vi har bare ikke opdaget det. Det er nok det mest overraskende, og rigtig interessant ud fra et kvindeperspektiv,” siger hun.
